Ud af mobilmisbruget, uge 8/40: Er det hele ved at skride?

Min Mobilafhængighed er et 40 uger langt eksperiment. Her går jeg i flæsket på hvad fanden det er, der foregår mellem mig og den mobil – og dig og din mobil – for det har jo taget for vild overhånd. Sammen folder vi her aspekterne i afhængigheden ud, og intet er for småt til at blive gransket, afprøvet og debatteret. Vær med i kommentarfelterne!

Læs hele serien HER.

*

Ugens brevkassespørgsmål

En læser skrev i forrige uge: “Det er med to børn blevet mit helle at kunne lukke døren til toilettet med telefonen i hånden, og det er blevet en stille overenskomst mellem min mand og jeg, at man lige får 10 minutters alenetid på den måde. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg mener om konceptet telefoner på toa. Vil du ikke dele dine tanker i detoxens navn?”

Jo. Kort sagt: Vi gør det også. For pausens skyld. Det er et tavst helle, ja. Jeg kan godt forsvare det så længe det handler om at få fred i en børnefamilie uden at kunne lukke døren andre steder. Men optimalt var det selvfølgelig, hvis jeg var så zen, at jeg bare sad derude og var i et med mine egne tanker. Og ikke bare holdt pause fra de mange børnespørgsmål og gøremål, men helt gav hjernen pause, også fra scrolling. Sådan er det bare ikke. Mobilen er en del af lige dén pause. Og jeg nyder det. Selv om det er lidt ulækkert. Hvad tænker I andre? Det er tilladt at være anonym 😉

Læseren fortsætter med sine tanker således: “På den ene side så læste jeg også på wc’et før telefonen. Enten avisen, en bog eller bagsiden af shampooflaskerne og toiletpapirets emballage (spørg mig endelig til det gennemsnitlige antal ark i en rulle). Så det er jo ikke fordi jeg sad og sked helt mindfult før hen – at all. Det har altid været kedeligt at gå på toilettet. Derfor er det vel hip som hap, hvad man underholder sig med? Fra den anden side så er netop toiletbesøgets beskafffenhed noget af det, der gør mobiltrangen sygelig. For come on, kan du ikke klare at tisse uden den?? Selv på arbejdet har jeg den med derud. Jeg ved, at jeg synes, det er pinligt og potentielt socialt stigmatiserende, for jeg gemmer altid telefonen, når jeg går ind og ud af døren. Men skal jeg tilbage til at have en krydsord liggende eller skal jeg embrace den forbudte telefontid?”

Ugens opdagelse

Tankerne om samfundets mobilforårsagne undergang fordamper lidt, når man selv drosler ned for mobileriet. 

I den forgangne uge havde vi besøg, og under en fodboldkamp i fjernsynet sad mændene bænket i sofaen – med snotterne i mobilerne. Tidligere ville jeg bekymret have tænkt, at vi har en fucked up måde at være sammen på i 2019, når man ikke engang kan holde fri fra scrolleriet under besøg fra gode venner. Men nu så jeg noget andet. Jeg så, hvordan de second-screenede sammen og hoppede ind og ud af Twitter og fodboldsnakken i stuen og kampen på skærmen. Det hele handlede om det samme, fodbold; der var ikke nogen, der var “mindre nærværende” eller ukontaktbare – mobilerne føjede noget til kampen, de berøvede ikke nogen noget. Det var totalt hyggeligt. 

Der er stadig masser af problematisk mobilbrug derude. Men måske har jeg været for hurtig til at skære al mobilbrug over én kam. Måske er det ikke helt så skidt og zombieagtigt overalt i samfundet, som jeg først antog. 

Ugens ændring

I takt med at jeg – som beskrevet ovenfor – har en spirende fornemmelse af at være godt på vej med at vikle mig ud af mobilafhængigheden, føles det som overkill at gå til bekendelse her en gang om ugen. Jeg bremser ned til hver anden søndag og vender således tilbage i uge 10 af de 40. Fingers crossed for, at jeg kan administrere friheden!

Ugens data

Hmm … ikke godt nok.  Jeg vil ikke være over 2 daglige timer. Det kan jeg altså godt. Jeg hanker lige op i mig selv – for mine børns skyld og for min koncentrations skyld.

***

6 Comments

Add Yours →

Ehm, forsigtigt stemmer jeg for at du bliver ved hver uge, for det er ret motiverende at læse om dine anstrengelser og tanker
Jeg prøver også at være bevidst om hvor meget, jeg bruger min mobil og det går da også bedre – inspireret af dig har jeg nu sat begrænsninger på skærmtid mellem 22 og 7, for jeg er SÅ træt af at min mobil er både det sidste og første, jeg kigger på hver dag… og det virker! (Og jeg slår det af og til fra, men så er det et aktivt tilvalg og ikke bare zombie-scrolling)

Tusind tak for input! Jeg er åben for muligheden og vil tænke over det de næste to uger – om det giver mere mening med de ugentlige updates.

Læser indlægget mens jeg sidder på toilettet og genkender det hele! Med den undtagelse at min mand aldrig tager telefonen med på toilettet, så jeg prøver også at skjule det for ham, og ikke bare for kollegerne på arbejdet

Den er der nok flere, der genkender – at ville skjule vanen for partneren. Bevare mystikken lidt. Jeg kan ikke sige andet her, end at jeg forstår dig. Men hvis han en dag opdager/påtaler det, så synes jeg du skal stå ved, at de der afgrænsede pauser med toiletscroll kan være tiltrængte og hvorfor. Og at du til gengæld er obs på at begrænse mobilen i al den tid, du IKKE er på toilettet.

1 time og 40 minutter om dagen i sidste uge. Meget tilfredsstillende… men grunden er nok mest, at jeg har arbejdet en del om aftenen.
Selv om du synes, det er svært at forny dig til et ugentligt indlæg, stemmer jeg også for det. For det er alt for let at glemme, at det kræver fokus.
Måske betyder det bare, at vi læsere skal mere på banen med input og fortællinger om, hvad der virker for os?

Hmm … der kan være en pointe i det med vigtigheden af, at det kræver fokus. Og så kan jeg godt lide følelsen lige nu af, at det er noget, vi gør sammen – det er ikke kun mig, der gør det. Jeg grubler lige videre.

Skriv et svar