Ud af mobilmisbruget, uge 7/40: En dejlig dataoverraskelse

Min Mobilafhængighed er en serie i 40 løbende kapitler. Her går jeg i flæsket på hvad fanden det er, der foregår mellem mig og den mobil – og dig og din mobil – for det har jo taget for vild overhånd. Sammen folder vi her aspekterne i afhængigheden ud, og intet er for småt til at blive gransket, afprøvet og debatteret. Vær med i kommentarfelterne!

Læs hele serien HER.

*

Ugens forslag

En ting, der holder mig ved ilden, når selvdisciplinen fejler, er dette: Tanken om den ugentlige databekendelse med omfanget af min skærmtid, som jeg lægger frem til jer i bunden af hvert afsnit. Det virker.

Og det behøver jo ikke være forbeholdt mig! Hvad med, at I teamede up? Med hinanden eller med gode venner eller med jeres partnere? En eller flere, man forpligter sig til at udveksle skærmdata med en gang om ugen? Blot en idé.

Ugens bekymrende idé

Det begynder at føles lidt overflødigt sådan at sidde her og volddokumentere sit aftagende mobilmisbrug. Men jeg tænker, at det er lige nu, det er allerfarligst at lytte for meget til stemmen, der siger “40 ugers blog-rehab, det var måske lidt overkill – du kan da sagtens klare det på egen hånd uden at kede andre med det”.

Hvis det her var en slankekur, så var det nu, jeg ikke skulle give efter for ideen om, at en enkelt chips jo aldrig har skadet nogen.

Ugens (trættende) kæphest

Jeg har været inde på det før, og here we go again. Den omverden, som vi ikke ser, når vi er bøjet over mobilen ved bussen, i parken, i venteværelset i kassekøen – den kan altså noget.

En morgen i ugens løb, da jeg trillede rundt med den lille i barnevognen efter børnehaveaflevering af den store, høstede jeg et nik, et goddag og et smil fra en fremmed mand på en bænk. Ikke et kontaktsøgende-pensionist-vil-dikke-baby-goddag, ikke et anstrengende mand-tjekker-kvinde-ud-goddag. Et neutralt, vågent goddag fra et menneske til et andet. Et “Dagen er begyndt. Må den være god ved os”-goddag.

Uden at gøre øjeblikket vigtigere for samfundet end det var, så vil jeg godt dvæle ved, hvor … rart det var. To fremmede, der delte et dejligt nanosekund. En tidløs demonstration af, at vi deler denne verden, ser hinanden i den, er fælles om den.

Og jeg tror ikke – jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men jeg tror ikke – at han havde hilst på mig, hvis jeg lukket og utilnærmelig havde stirret ned i uendeligheden på min mobil eller set optaget ud med lyd i ørerne. Og det minder mig om, hvor mange fremmede, jeg har delt disse hastige, men vigtige små øjeblikke med i den sidste tid, hvor jeg er begyndt at melde mig mere ind i verden og mere ud af mobilen.

Det er simpelt: Kig op, kig ud.

Ugens praktiske tip

Hvis Facebook er en tidsrøver, så er her en idé: Unfollow løs! Du bevarer dine venskaber, men du skal kun forholde dig til givne personer på eget ønske, ikke når Facebooks algoritmer mener, at du skal vide, at nogens datter er på sprogrejse i Brighton. Meget hurtigt bliver Facebook et gabende kedsommeligt sted for din dopaminafhængige hjerne.

Sådan unfollower du flere ad gangen (fra en computer): Stå på forsiden. Klik på nedadpegende pil i øverste højre hjørne. Vælg “Præferencer for Nyheder”. Vælg “Hold op med at følge personer og grupper …”. Så ser du en side over alle dem, der må vises i dit feed. Klik på dem, du vil unfollowe – en efter en.

Jeg unfollower efter denne devise: Ville jeg, hånden på hjertet, gå over og hilse på dig på gaden, hvis du ikke havde set mig? Hvis ja, så må du blive i mit feed. Hvis nej, så skjuler dig og har fred med, at jeg kan opsøge din profil, når jeg får lyst til det.

Ugens data


Det var dejligt at se ugens data, og hvor langt forbruget var nede under de magiske 2 daglige timer, som er der, hvor jeg gerne vil være. Min fornemmelse var, at det har sejlet i denne uge. Skønt, når tallenes nøgternhed arbejder for én på den måde.

Hvordan er ugen gået hos jer? Hvad virker, hvad gør ikke?

***

2 Comments

Add Yours →

Kære Karoline. Synes, det er så spændende at følge med i denne her føljeton – så lad endelig være med at stoppe nu, jeg gider i hvert fald godt læse med stadigvæk 🙂 Mobilafhængighed er vist noget, de fleste moderne mennesker kender til i større eller mindre grad. Og jeg er ret vild med din tilgang om at lære at styre det. Altså ikke sådan et “nu går jeg over til en old-phone, så jeg bliver totalt afskåret fra alt”. For som du selv har været inde på; alt er jo ikke skidt ved det smartphonen. Der er mange gode ting ved den, personligt har jeg meget glæde af forskellige podcasts, som virkelig udvider mit perspektiv og stimulerer mig intellektuelt (især mens jeg er på barsel 😉 ). Og i forlængelse af det, vil jeg faktisk rigtig gerne vide, hvad din holdning er til podcasts og musik. Har du en eller anden form for retningslinje ift. det (jeg mener heller ikke podcasts og musik giver udslag som skærmtid, har jeg ret?)? Det er jo på sin vis også at lukke lidt af for omverdenen, omvendt kigger man jo stadig op og er delvist til stede.

Hej Tina, dejligt, at du gerne læser med! Jeg har det selv svært med podcasts, i den forstand, at jeg elsker dem, men jeg synes også, at de er nogle af de værste til at fjerne folk fra det fællesskab, der er det offentlige rum. Jeg vil gøre mig nogle tanker og vende tilbage til det in another afsnit! Tak for din kommentar (og beklager sen tilbagemelding)

Skriv et svar