Ud af mobilmisbruget, uge 10/40: New personal best (og et antiklimaks)

Min Mobilafhængighed er en serie i 40 løbende kapitler. Her går jeg i flæsket på hvad fanden det er, der foregår mellem mig og den mobil – og dig og din mobil – for det har jo taget for vild overhånd. Sammen folder vi her aspekterne i afhængigheden ud, og intet er for småt til at blive gransket, afprøvet og debatteret.

Vær med i kommentarfelterne!

Læs hele serien HER.

*

Ugens forslag

Jane fra projecthandmade.dk har en ret radikal, men også inspirerende plan for at vænne sig fra mobilen. Den er temmelig hardcore, for hård for mig (endnu), men jeg vil videregive den som inspiration.

Jane forklarer sin X+12-plan således her:

Jeg kalder planen for X + 12, hvilket blot betyder, at jeg kun tjekker sociale medier, privat e-mail, kommentarer på bloggen osv. to gange i døgnet. Tidspunktet X er første gang, hvor jeg tjekker telefonen om formiddagen fx kl. 9.00, og så er næste (og sidste) tidspunkt kl. 21.00. Resten af tiden skal telefonen ligge langt væk fra mig, og jeg bruger den kun til at ringe fra eller skrive beskeder (som i gamle dage). Det er vigtigt, at X-tidspunktet ikke ligger som det første når jeg vågner. Ved at være vågen en time eller to før jeg tillader nyheder/sociale medier at sætte tonen for min dag, ved jeg, at dagen bliver markant bedre.”

Jeg ser dog én faldgrube som junkie: Hvis telefonen godt må bruges til at skrive sms’er fra … hvordan undgår man så at åbne alle apps og scrolle vildt, hvis man først har den i hænderne? Kan andre styre sig bedre end jeg ville kunne?

Ugens data

1 time og 25 minutter: Det er eksperimentets laveste ugegennemsnit, og jeg er meget tilfreds med, at jeg har brugt mobilen 45 procent mindre end sidste uge ved ophankning i rygraden alene og løbende påmindelser om de små, gode vaner, jeg har etableret i det små. At huske at lade mobilen ligge i køkkenet om natten, så jeg ikke scroller mig selv i søvn; at huske bogen i tasken, når jeg er på farten; at lade mobilen ligge i tasken, selv om jeg er kommet hjem – den behøver ikke blive taget op som et andet familiemedlem; at gemme flere af de små vækninger af mobilen, hvor man liiiige skal tjekke [dit og dat uvæsentligt] 117 gange, udskudt dem til fokuseret hyggescroll i sofaen, når børnene er lagt.

Ugens antiklimaks

Jeg havde ikke ligefrem forventet en præmie eller en fanfare nogen steder fra over den forgangne uges lave mobilforbrug, men jeg havde naivt nok måske ventet en art åbenbaring. En følelse af lettelse over al den frigjorte tid, som ikke længere blev suget ned i mobilen, og som nu har været åben til det, som jeg gerne vil bruge livet på. “Det-er-dét-her-jeg-har-sukket-efter”-følelsen.

Men klimaks er udeblevet. Nok var det fedt at lade mobilen ligge derhjemme, mens vi alle fire tog på tur, og nok var det fedt at opleve, at så svært er det ikke at sige godnat til mobilen og bare gå i seng fra også den.

Men så er det faktisk heller ikke større.

Og det kommer bag på mig. Her har jeg i årevis hadet og skammet mig over, hvor meget mobilen hev mig væk fra den, jeg gerne ville være. Men den, jeg så gerne ville være, har ikke stået på spring for at give sig til kende, i hvert fald ikke i denne uges løb. Jeg har ikke danset rundt i en energirus af antizombieness, selv om jeg havde erklæret mobilen for den store skyldner i, at jeg var sådan en zombie i sofaen med den.

Jeg kan ikke redegøre for, hvad jeg har gjort med al den frigjorte tid. Og en ny, ubehagelig tanke opstår. Tænk, hvis det ikke er mobilen, der var skyld i, at jeg ikke er helt den energiske, initiativrige og kreative sjæl, jeg godt gad være. Tænk, hvis det er … mig?

*

Hvordan går jeres mobilprojekter derude? Det vil jeg gerne høre om – også hvis det er ved at glide i baggrunden og fokus mangler. Sådan havde jeg det selv i forrige uge og den før – og det lykkedes så at bounce tilbage.

I næste uge skal vi snakke om podcasts, blandt andet vende Svend Brinkmanns udsendelse om skærmpanik og et brevkassespørgsmål om podcasts i forhold til mobilmisbrug.

***

15 Comments

Add Yours →

Spændende udvikling! Og lidt skræmmende… Prøver lige at ignorere din tanke om, at det skulle være os selv, der spænder ben for vores eget potentiale
Jeg prøvede faktisk at lade mobilen blive inde, da vi gik i haven i går. Men så lavede mine børn en masse søde ting, og jeg gik ind og hentede den, så jeg kunne forevige de gode følelser, jeg følte lige der. Brugte den kun som kamera.
Burde måske bare tage et helt almindeligt kamera med, men det kræver en større lomme og en investering, for det lommekamera, jeg har, er jo efterhånden tudsegammelt.
Det er altså svært at balancere, synes jeg…
I går ville min tumling putte, og jeg sad og rokkede med ham, mens jeg forsøgte at indprente mig et mentalt billede af situationen, som jeg kunne gemme i mit hjerte. Ligesom da han var spæd, og jeg sad helt mobilløs i ammestolen i timevis. Og jeg kan sagtens genkalde mindet og fornemmelsen fra dengang… Men bliver altså samtidig VILDT glad, når TimeHop minder mig om billeder og videoer fra back when…

Nå, men… Det er spændende at følge med i dit projekt! Det hiver stof til eftertanke ❤️

Kameraet er for mig også en af de store kameler, der skal sluges, når mobilen skal blive væk. Jeg prøver at bruge tanken: Jeg fortryder ikke de billeder, jeg ikke får taget – er de vigtige nok, er de i hjertet. Men jeg kan godt fortryde min egen opførsel, når jeg sidder og scroller billedrullen igennem og ser den ene 20-fotos serie af mit barn efter det andet. Uden noget særlige pletskud imellem. Det kan føles som tømmermænd. Hvorfor var det vigtigt at være fotograf lige der? Måske bør der indføres et 1-foto-maksimum på min kamerabrug … Din tilgang med at lave mobilen og dens kamera blive inde, for så at hente det, når det er nødvendigt, og måske endda gå tilbage med det, når det er brugt – den kan jeg godt lide. Og ellers øver jeg mig i at vænne mig til, at ikke alt behøver blive fotograferet. Selv om det er rart, ja, når man kan genopleve pletskuddene. Der er bare for langt mellem snapsene i mit tilfælde. Nå, nu går jeg vist i ring her … god søndag!

Jeg øver mig i at lade mobilen ligge et andet sted i lejligheden, når jeg slæber mit trætte morkorpus i seng. Det, Forstyr ikke og Skærmtid har hjulpet en del. Dertil har kategoriseringen hos iPhone af tæt ved alle mine apps som SoMe, været en øjenåbner med sved på overlæben af rang. Har jeg virkelig været så aktiv på alle mange apps ganske ofte og hele tiden? Det hjælper at blive spændt for skammens vogn, men jeg overveje også, hvor længe den gode vane foranlediget af Skærmtid, vil holde…
Jeg vil tage Skalotteløgs idé om at finde kamera frem, når der er et godt motiv. Og ellers placere mobil væk fra mine lange armes søgen i mellemtiden. Der er virkelig også mange fejlskud på min kamerarulle.
Det er så nyttigt og en stor hjælp at læse med her hos dig, Karoline! Det holder mig og min scroller-finger til afvænningsilden❤️

Men er det ikke sådan det er? Fraværet af problemer/afhængighed/ulykke er ikke IRL lykke, det er bare …. almindelighed? Nogle gange kedsom almindelighed, har jeg taget mig selv i at tænke, de gange jeg fx har forladt et stresset job. Tænker det er en af grundene til at så mange misbrugere falder i. På den anden side har jeg på det seneste taget mig i at føle noget der i mistænkelig grad om … mening og overskud? Og vil faktisk ikke afvise at det er al min minimalisme, fysisk, digital og mental, der bærer frugt.

Så måske er det tid, jeg lige mangler noget af, før jeg kan begynde at vurdere? Det kan du helt sikkert have en (beroligende) pointe i.

Den gang da mobil telefoner kun kunne ringe, havde jeg et problem med mit tv forbrug. Så jeg satte tv’et i kælderen og forestillede mig, at jeg skulle have kvalitetssøvn og læse tykke bøger. Men det skete ikke. Min zoombietid flyttede sig bare fra mosaik-kanalen (det eneste der var om natten den gang, hvor man kunne se 16 små udenlandske tv-kanaler og høre radiolyd) til div. internetforaer. Så på den måde var det status quo.

Til gengæld har jeg opdaget i denne omgang, hvor jeg forsøger at afvænne, at det hjælper at fokusere på det jeg gerne vil. I mit tilfælde grave have sammen med børnene, huske at ordne vasketøj og dyrke (meget moderat) motion. Så er der en liste af ting, der skal ordnes inden endeløs scrolling er ok. Tiden til scrolling bliver bare mindre, når alt det andet kommer før på listen.

/n

Meget konkret og motiverende. Der skal sgu da en plan til! Over hvad jeg så skal kaste mig over. Som ikke bare er “læse bøger”. Tak for den!

Jeg har haft samme oplevelse og er nået frem til følgende: det er ikke et spørgsmål om at lægge mobilen væk og så bliver jeg på magisk vis mere nærværende, kreativ, whatever. Jeg har opdaget, at det hjælper at vende den om: at være bevidst om at fylde noget værdifuldt i min tid, og så kommer det helt af sig selv, at telefonen bliver glemt lidt. Så jeg prøver i stedet at minde mig selv om at gøre de der ting, jeg gerne vil uden mobilen, så fokus er på, hvad jeg rent faktisk gør i stedet for at have som mål ikke at gøre noget (altså, ikke tjekke mobilen). Fx i stedet for en regel om ikke at scrolle inden, jeg sover, så sætte 10 min af til at læse i en bog, inden jeg sover. Hvis det giver mening?

Det giver så meget mening og er helt i tråd med Nannas kommentar her på siden. God idé at vende tanken om: At gøre noget, i stedet for at gøre ikke-noget.

Måske kan du bruge en af mine aldrig-realiserede planer? Nemlig at lave en liste med ‘tyve ting jeg godt kan lide’. Fordi det – synes jeg – kan være så skide svært at huske hvad man, positivt, godt kan lide, hvis det hele har sejlet eller kørt for hurtigt i en periode. Sådan noget som ‘så nogle frø’, ‘prøv en opskrift’, ‘genlæs en rigtig gammel engelsk krimi som de ikke skriver dem mere’, ‘gå en anden vej hjem fra stationen’ ….

1 time og 25 minutter – det er virkelig flot . Jeg er på 2 timer og 7 minutter, og det er en forbedring, men jeg vil gerne længere ned.
Og faktisk tror jeg, at jeg vil tage Janes x+12 til mig, i hvert fald i en version, hvor jeg kun må tjekke facebook og Instagram én gang i løbet af dagen og så igen efter puttetid. Det har jeg gjort i dag, med de to apps placeret på side 3, og det har fungeret fint.
Jeg synes reelt, underholdningsværdien er begrænset, men min finger klikker alligevel lige forbi, hvis appen er på forsiden.
Lad os se, om det har gjort en forskel, når ugen er omme.

Skriv et svar