Ting, der ikke hænger sammen:

❌ At man kan føle SÅ stor glæde ved at gå på arbejde, når arbejdet stjæler SÅ meget af dagtimerne. Tid, som jo også kunne være fede nok at bruge flere af sammen med de miniputter, man har sat i verden.

❌ Økologiske trusseindlæg efter tre minutter i et fugtigt miljø.

❌ Prisen på Angulus-sko og virkeligheden.

❌ Mine lunger, når jeg halser fra arbejdet til institutionen. Ræset kan – uanset hvor høj farten er – kun vare for længe, for minutter, hvor jeg hverken er noget for arbejdsgiveren eller mine små, er døde minutter. Og jeg ved, at nogen derude må genkende den ulogiske følelse af død tid på cykelstierne, som man burde nyde og se som lækker alenetid. Mig-tid. Haha. It’s so not.

❌ At jeg KUN kan hitte på frikadeller at medbringe til buffeten. Til Eid-fest i vuggestuen.

❌ Regnestykket i andre småbørnsfamilier med to fuldtidsarbejdende forældre … hvor de voksne går til fritidsaktiviteter. Altså. Hvordan gør de det? Hvordan får de betalt hinanden af?

❌ Det faktum, at jeg faktisk har læst tre bøger i min fritid de to sidste, travle uger. Mens jeg på to barsler måske læste sammenlagt halvanden pjece og koksede ud til Friends resten af tiden.

❌ Min yngstes bleindhold pt.

Ting, der til gengæld hænger rigtig godt sammen:

😬 Min ryg. Én, stor, massiv plade af myoser og burde-du-ikke-hæve-dit-hævesænkebord-lidt-oftere-Karoline?-dårlig samvittighed.

😬 Mit hår. Det er så filtret, at man skulle tro det gik til pudekamp på fritidshjemmet.

😬 At Anja og Dennis blev matchet i Gift ved første blik. Kun en type som Anja taler om “gode kompetencer” in matters of the heart, og kun en type som Dennis kan få ordet “spontanitet” til at lyde som en tur i e-boks.

😬 Min figur og tilsyndeladende samtlige kalorier, jeg indtager. Jeg fyldte 35 for nylig, og jeg siger jer: Det lader til, at min organisme bare har tænkt sig at nedlægge forbrændingen totalt i den anledning. Tillykke til mig.

😬 Min søvn. Halleluja!

***

8 Comments

Add Yours →

Ha ha, jeg er vild med det!

Stærkt inspireret af kollega er jeg begyndt at bruge den ‘døde’ cykeltid – især om morgenen – til at catche up med veninder. Det er helt utroligt, hvad der gør for mine venskaber, at have de der jævnlige små hverdagssamtaler om dybt og fladt. Jeg talte ofte i telefon med veninder post børn, men det røg ligesom i hamsterhjulsvinget – primært fordi jeg meget sjældent orker at tale i telefon når arvingerne sover.
Disclaimer: jeg ved godt du ikke bad om gode råd og jeg ved også godt, at det jo langt fra er raketvidenskab, jeg er bare så begejstret for forvandlingen af død tid til tættere relationer, at det måske kunne inspirere andre. Vh

Jeg vil også vide det med fritidsaktiviteterne. Hvis der er nogle læsere derude som kan kaste lys over mysteriet så hold jer endelig ikke tilbage!

Haha hvor jeg grinede da jeg nåede til pkt. 7. Læser dette indlæg, mens jeg sidder og ammer mit andet barn på barsel, under hvilken jeg lovede mig selv, at jeg ville læse rigtige bøger, mens Friends kører på Netflix og jeg endnu ikke har læst så meget som en sætning i en bog.

Den der ‘døde tid’ er og har altid været – hvis jeg skal være helt, helt ærlig – den eneste tid hvor jeg er sådan *rigtig* mig. Et af mine største problemer ved vores nuværende bopæl er at turen fra station til vugger er så nem og kort og ligetil. Men så snyder jeg og går på den anden side af gaden hvor man er nødt til at gå et vejkryds-vej længere for at komme over. Føler virkelig jeg snyder systemet, lige der!!! Nu vil jeg sætte mig et eller andet sted og meditere over hvor sørgeligt et menneske jeg egentlig er. Kram!

Jeg stemmer i med hensyn til at forvandle den “døde tid” (uanset transportform) til at cathe up med folk. Det gør underværker!

Og den der med fritidsaktiviteter … jeg ved ikke, om jeg ligefrem har knækket koden, men manden og jeg går hver til noget sport én gang om ugen – direkte efter job og så nå hjem inden puttetid. Den anden holder så hente-aftensmads-skansen (og hader det – selvfølgelig – lidt), men det er omvendt også meget fint at kunne gøre for hinanden? Alle andre sociale aktiviteter lægges så vidt muligt efter sengetid, så vi trods alt også når at se hinanden og de der børn vi savner, bare lidt :p

Jeg hører lydbøger og podcast på mine daglige cykelture, som også foregår i hæsblæsende tempo. Jeg erkendte for nylig, at jeg hader at cykle. Virkelig, virkelig hader at cykle. Jeg gør det alligevel, for det giver ikke mening med offentlig transport eller bil til mit arbejde og der var også det med den daglige, fysiske aktivitet, men jeg hader det inderligt. Så jeg har nogen til at fortælle mig noget i ørerne mens jeg prøver at ignorere hvor træls det er at jeg sveder mere og mere og hvor tungt det føles og hvordan jeg er ved at komme for seng på arbejde eller op og hente alle tre.

Fritidsaktiviteter? Sådan nogle har min mand. Svømning efter putning og sejlads fra 17:30 til ud på aftenen. Jeg hader, når han skal sejle, men prøver at lade være med at sige noget. For det gør ham glad og det gør os alle godt. Jeg har ikke nogen, for sofaen kalder når børnene er i seng og jeg har intet overskud tilbage kl 19:30.

Herhjemme er der heller intet overskud efter ungerne er puttet, hvis jeg ikke sover så er det enten fordi der er noget vasketøj der skal hænges til tørre for at vi kan få rent tøj på dagen efter, eller fordi jeg er så desperat efter lidt alene tid at jeg får placeret mig selv i sofaen med en lydbog og strikketøj (ja, jeg multitasker i min fritid, men det er fordi jeg er for træt til selv at læse, mens det at bruge hænderne til at strikke er dejligt afslappende).
Vi havde dog for et par uger siden en uge hvor vi hver havde noget ekstraordinært mellem 17-19, og fandt ud af at den der var alene hjemme faktisk havde en hyggelig aften med ungerne. Så jeg havde lovet mig selv at finde et hold jeg kunne gå til en eftermiddag om ugen (dans, yoga eller noget lignende). Jeg har selvfølgelig ikke fået gjort noget ved det endnu…

Skriv et svar