I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Tag: sproget

Ingen kan få mit blod i kog som min mor. Kan. Nutid.

“Så jeg lod min mor være i live. I det hjørne af mit liv. I den lille sætning. Og måske var det en spire til en ny fase, jeg såede lige der.”

Godt, at vi bloggere lige tog denne snak

Forresten, så synes jeg, at vi skal pensionere ordet “indlæg”, når vi ikke kan skrive “trusse-” foran, og i stedet…

Strøtanker #6: Rinse, lather, repeat

Apropos intet andet end at barnet sover til middag, og jeg benytter den rolige stund til at stirre ind i…

Maver?, spurgte den toårige, mens hun pegede på mine bryster

Hvis ens mave ligner et bryst i trediverne, der har ammet, så er det måske på tide at få hanket op i den, tænkte jeg.

Om udtryk som »Det med din mor«

Døden har sit eget sprog. Nogle kunne sikkert finde på at kalde det for berøringsangst. Fåmælt. Akavet eller stift. Uhyre…

Strøtanker #1: Om »souwmieh« og drengefarvede tandbørster

Siden sidst …: … er jeg blevet helt færdig med: Den voksensmarte forkortelse for sociale medier, SoMe. Allekald – »soouuwmiiieh« er…

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.