Tænk, at vi stadig taler om »den gode mor«

Det var vanskeligt ikke at blive smigret, da jeg sidste fredag fik en FB-venneanmodning fra en journalist på en større avis med en venlig og begejstret besked klistret på.

Hvor havde jeg bare nogle spændende holdninger på min blog, især den om de mange mødre og de noget færre fædre på deltid, og kunne jeg ikke tænke mig at uddybe mit syn på »den gode mor« i hendes avis?

Bare sådan 7.500 tegn inkl. mellemrum og kunne jeg maile det til hende i denne uge, gerne inden næste uge, okay hejhej?

Opgaven satte straks tanker i gang om det her overbesnakkede minefelt af et emne – moderskabet – som os i det aldrig har fri fra og aldrig lader hinanden have fri fra, og mens tankerne kværnede derudad, spurgte jeg ind til formalia: Hvor stort honoraret var? Jeg passer et fuldtidsarbejde og er mor i en børnefamilie, så tiden er knap og penge derfor naturligvis en faktor.

Efter dét spørgsmål bad hun om min mail og sagde, at hun ville vende tilbage.

Weekenden og mandagen gik, men tirsdag var der stadig stille, så jeg spurgte hende, om jeg havde misset hendes mail.

Til det svarede hun, at hun havde haft travlt og ville vende tilbage inden længe.

Siden har der – som den kvikke læser sikkert allerede har fornemmet – ikke været ret hed aktivitet i min indbakke fra den ellers så ivrige journalist.

Og nu skal jeg nok holde op med at spille dum. Vi ved nok allesammen, at det handler om, at medierne ikke betaler for journalistisk arbejde, hvis de kan slippe for det. Og det kan de sagtens tillade sig, fordi folk normalt synes det er svært smigrende med betaling i form af eksponering på deres platforme.

Heldigvis kan jeg jo bare udgive mine tanker her. Så her får I et omrids af det, jeg ville have sendt dem:

Ting om kvindelivet, min datter bør vide

»Kære skat.

Jeg har lært én ting om at være voksen kvinde, som jeg gerne vil dele med dig: At det er pissesvært nogensinde at få ordentligt fat om det. Det bliver ved at smutte som en våd fisk mellem hænderne. Og sådan er det. Det gode er, har jeg lært, at sådan er det for alle. Jeg kunne stoppe her, men jeg vil godt ruste dig med lidt mere af det, jeg har lært.

1) Folk vil bilde dig ind, at den måde, kvinder kan være mødre på, kan deles op i »god« og »dårlig«. Og det er noget sludder. Der findes måske en gruppe af dårlige mødre, ja, men det er en forsvindende lille gruppe i det store billede, og egentlig er de slet ikke dårlige, de er bare kommet dårligt fra start i livet, og de og deres børn får heldigvis masser af hjælp fra kommunen. Og så er der flertallet af mødre. De Gode Mødre? Nej. Vi er ej. Vi er bare mødre. Med gode øjeblikke og dårlige øjeblikke. Lige som fædre ikke er gode fædre eller dårlige fædre. Men fædre, der af og til er gode og af og til er dårlige. Hvis du selv bliver mor en dag, så kan du spare dig selv for meget hjerteflimmer ved at droppe forestillingerne om, hvordan du bliver én, som andre vil se op til som en god mor. Så længe du er god og kærlig og sjov og ihærdig med alt det, livet vil byde dig, herunder måske moderskabet, så kommer det til at gå fint. Og selv hvis du ikke er god, kærlig, sjov eller ihærdig, men bare primært en stor pose af underskud og tankemylder over ting, der skal ordnes, og mennesker, du skal være noget for, så kommer det også til at gå fint.

2) Du vil hurtigt opdage, at voksne kvinder meget hurtigt kan komme til at ødelægge den gode stemning. Ganske vist gør de det samme som mænd, der bare er bestemte og tydelige, men når kvinder siger fra, handler det om kvindens person. At hun har en dårlig dag, at hun er skinger, at hun sgu er for meget, at hun er en diva. Og det er noget crap, og det bedste du kan gøre for dig selv er at skide på den gode stemning, hvis den er så skrøbelig. Lad os for eksempel sige, at nogen en dag ud af det blå bestiller et stykke arbejde hos dig, som du er uddannet til at udføre, men som de ikke vil betale dig en øre for, selv om de selv har tænkt sig at hive abonnementskroner og annonceditto ind på det – så må du gerne sige fra. Og du må gerne gøre det samme i dit arbejdsliv og i dit parforhold og i dine relationer i øvrigt, hvis nogen gør noget træls. Du skal lytte til, hvad dine knogler siger, som Jada så smukt udtrykker det, og handle efter det. Uanset hvor uvelkommen sandheden er. Det gode er, at du til gengæld også får at vide, når du er træls. Sådan er kontrakten nemlig.

3) Når det kommer til magt i kvindelivet, så vil du måske opdage, at du har rigtig meget af det. I hvert fald mener samfundet, at det er dig magtpåliggende at få sendt småfolk til vaccination og tandlægetjek til tiden, at huske hudmodhud og hvilket tigerspring, der lurer om hjørnet, at vide hvad alle i familien ønsker sig til jul og hvornår der er udsalg på overgangsjakker, om skiftetøjet i børnehaven stadig passer og om lusekuren har siddet længe nok. Fagpersoner på tværs af omsorgssektoren vil lede efter dine øjne at få kontakt med, når der skal gives vigtige beskeder, ikke din mandlige partners. For du har magten derhjemme. Magten til at få ting til at ske. Uanset hvor ligestillet en mand, du måtte finde sammen med, så er det sådan, samfundet vil møde jer. Skuer du ud i verden og ser på de lidt bedre lønnede områder af magten, så har dit køn ikke helt så meget af den. Vi er underrepræsenterede på chefgangene, i ekspertrollerne i medierne, i politik. Sådan har det været altid, og sådan vil det være for evigt, hvis ikke vi sammen rejser os og gør hvad vi hver især kan for at vende skuden bare tre millimeter i vores levetid. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Bidrag, det her er vigtigt.

4) Tag alle de selfies, du har lyst til. Jo flere, du tager, jo flere hentydninger om, at din interesse for eget fjæs gør dig mindre interessant som menneske får du, og dermed kan du nemt identificere, hvem du ikke skal beskæftige dig så meget med.

5) For hver gang, du har beskæftiget dig med, hvad andre måtte mene om din krop, bør du beskæftige dig dobbelt så længe med, hvad du ville mene om din krop, hvis der ikke fandtes andre mennesker til at tænke noget om den. Det er, synes jeg, den bedste genvej til at finde ud af, hvad man egentlig selv mener om sit hylster. Og det er trods alt det vigtigste. (Denne lærte jeg selv som 34-årig og har først nu fattet, hvor skønt det er at iføre sig postkasserød læbestift og tunge cowboy boots på en mandag uden at skele til om man egentlig må det sammen, om man må stikke ud, når man er 1.81 og i øvrigt en seriøs type. Lad der ikke gå så længe).

Min skat. Der findes hverken gode mødre eller gode kvinder. Der findes kvinder på vej i livet. Det her vidunderlige liv, som vi kan præge og elske og slå os på og lade os rive os med af.

Det er så uendeligt meget mere end hvad man kan proppe ned i trange kasser og sætte mærkater på.

Kærligst,
Mor«

***

26 Comments

Add Yours →

Dejlig tekst, og tak!
En del af mig håber sådan, at din datter/vores døtre vil kigge på dig/os som om vi var helt mærkelige, fordi “Ej hvor er du gammeldags, sådan er det jo slet ikke længere, mor!”
Man har lov at håbe, og jeg sætter min lid til den næste generation.

God plan. Det håber jeg også. Og jeg synes, at forældre til store børn indikerer, at det netop er sådan. En kollega fortalte i hvert fald, at hendes 19-årige søn som den største selvfølge kalder sig feminist. Anekdotisk research, I know, men ikke desto mindre blev jeg virkelig glad.

Det er så godt, Karoline!
Det er svært ikke at forestille sig ansigtudtrykket på den journalist næste gang vedkommende går ind på din blog. Det er en ret genial måde at sige fra på.

Jeg håber desuden, din datter rent faktisk får mulighed for at læse den tekst som voksen – måske hun kan få den i gave til sin 25-års?

Egentlig har jeg ikke meget andet end ondt af, hvor tidspresset, hun formentlig er. Mon ikke det er forklaringen på, at hun ikke vendte tilbage og ikke kan give detaljerne i sit arbejde den finesse og love, hun sikkert gerne vil? Jeg kender ikke den avis for sjusket adfærd i øvrigt, så jeg kan ikke forestille mig, at de hyrer en journalist, der bare ikke lige har blik for etiketten.

Min datter skal nok få pointerne strøet flot ud over sig de næste mange år 🙂 Tak for de pæne ord.

Jeg har fulgt med helt fra starten, tjekker efter nye indlæg dagligt og læser dem alle. Og Caroline, det her er det bedste indlæg nogensinde! Som i ever!

Skriv et svar