17

Strøtanker #29

1) Hvad er egentlig reglen, når man bliver ringet op af en, man kender? Siger man hej, når man tager den, eller præsenterer man sig (og foregiver, at den andens navn ikke står lige der i displayet)?

2) Tørrer andre stadig støv af? Jeg har en blind vinkel hvad den opgave angår.

3) Nitrogen-is. Tænker vi, at nitrogen er et meget eller et mindre appetitligt ord at sætte foran is? Jeg tænker umiddelbart mindre.

4) Har fået enslydende post og sms. “Gældsstyrelsen har sendt dig vigtig information i e-boks”. Gældsstyrelsen. Shit. Jeg var sikker på, at sommerhuset var røget på tvang eller noget. Slap af med inkassoretorikken over én glemt medielicens i 2017.

5) Hvorfor sælger ingen cafeer i mit kvarter nescafé? Ja, som de sælger americano og cortado? Nes er by far min ufine ganes foretrukne blend, og jeg gad godt betale for en kop. En tier eller sådan noget?

6) Jeg har opdaget Alene i Vildmarken. Uden friluftskills af nogen art er det spøjst, at den vildmark trækker sådan i mig. Men jeg bliver SÅ lykkelig med dem, når der er fisk i deres net.

7) Efter en forlænget weekend på Fyn er jeg så godt som klar til at forlade byen til fordel for et liv på landet. Kan ikke udelukke, at det har noget med min vildmarksbesættelse at gøre.

8) I januar loggede jeg af Twitter for (foreløbig) good. Tonen er simpelthen ikke rar derovre?

9) Er det kun min lokale Matas, der er umulig at forlade uden tvivl på egen dømmekraft? Hver eneste gang, jeg er nået kassen derinde, iler en ekspedient til med “råd” om (sjovt nok dyrere) alternativer. Senest: At lige dét produkt har en zuuhbårlækker pendant ovre på hylden, som alle andre kunder altså sværger så meget til, at de altid køber flere ad gangen. Så skulle hun lige hente den? Slap af med mersalgskurserne, Matas. Jeg er 34. Jeg kan godt selv vælge min deo nu.

10) Ville sådan ønske, at jeg ikke havde desp-googlet alle parrene fra Gift ved første blik USA for at finde ud af, om de klarer den eller knækker. Jeg har det nu som om jeg har fundet og opflået alle mine julegaver 9. december.

***

17 thoughts on “Strøtanker #29”

  1. Jeg er også så træt at forsøg på mersalg i Matas! I min lokale Matas prøver de at sælge mig et helt andet produkt, end det jeg skal have. “Mangler du makeup-fjerner? Har du set, at vi har den har rensemælk på tilbud?” Jeg vil faktisk bare gerne have den her håndcreme.
    Det er hver gang og det har den modsatte effekt på mig – jeg har ikke lyst til at komme der.

    • Det er vist et generelt Matas-fænomen. Jeg undrede mig i hvert fald forleden, da jeg købte mølfælder og brillerens og blev spurgt om jeg ikke lige skulle have en pakke Longovital med nu jeg var i gang

      • Haha, måske vurderede ekspedienten, at med de udfordringer – møl og skrantende syn – var du nok en oplagt kandidat? Helt random.

    • I er flere, der kender det! Vildt nok, at de er så påtrængende. Ikke bare er det irriterende – det er også nedladende at give hver kunde indtryk af, at han eller hun har valgt sig et forkert produkt.

  2. Ja ikke, med Twitter? Jeg har også overvejet at skride igen og igen. Det virker efterhånden som tabloidavisernes hjemmesider og kommentarfelterne på Facebook, som jeg aldrig frekventerer. Man ved aldrig, om man får et godt råd til en serie, man ikke kendte eller om man bliver *SMASK* kastet lige ud i at andre mennesker er rigtigt grimme ved hinanden.

    Kan vi ikke godt sige, at den båd er samlet og skride alle som én? Jeg har åbenbart stadig for meget FOMO til at trække stikket sådan rigtigt…

    • Jeg gjorde det op ret kort. Fik jeg noget rart ud af Twitter? Ja, én ting. Min sjove kærestes tweets. Jeg besluttede så, at jeg godt kan nøjes med hans oneliners herhjemme og i private beskeder.

      Kom med ud af det! Der er så venligt herude på den anden side.

  3. Nummer 10… Det kribler sådan i mine fingre at Google dem, men jeg ved bare jeg fortryder bagefter. Men det er sguda også uretfærdigt at der går en uge mellem hvert afsnit

  4. Jeg brøler altid ‘jeg har ikke brug for hjææælp!’, når de pågående Matas-damer får øje på mig.
    Mht støv har jeg ikke gjort det i flere år. Altså det med at tørre det af. Tror det trænger, men orker ikke rigtigt tjekke.
    Og sidst, men ikke mindst, jeg hilser altid med navn, når jeg kan se hvem der ringer – ala ‘Hej Thokild’, hvis det er hvad der står på displayet.

    – K

  5. Jeg har også tænkt over det: Matasekspedienterne har helt klart fået i opdrag at de SKAL forsøge at mersælge til ALLE. Detailhandelens svar på phishing-emails.

  6. Den blinde vinkel lider jeg også af, og fred være med det; det giver mig mere tid til (blog)læsning… (læs: HBO og IG)
    Matas-oplevelsen / oplevelserne

  7. Jeg har gjort det samme – der er jo 19 afsnit i USA showet – jeg KUNNE ikke vente, men fortryder nu bitterligt…

  8. Jeg var også nysgerrig. 19 afsnit af “Gift ved første blik” er alt for længe at vente på svar. Så jeg søgte også lidt for ihærdigt på Google. Og fik svar. Og jeg er nu så træt af mig selv for jeg er ligesom nødt til at se det. Alene i vildmarken, ja! <3 har du set den amerikanske version? Seneste sæson var for vild!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *