Rodekassen

Strøtanker #22: En status fra maven i haven

… Muligvis har vi et navn til drengen i maven. Muligvis. Det er ikke hverken mit eller Jens’ oprindeligt foretrukne, men i går kom det op under en runde dans omkring navnegrøden til familiesammenkomsten på vores terrasse, og vi kiggede på hinanden og sagde næsten i kor “Ej, skal det ikke bare være det?” Jeg er meget, meget lettet. Over muligvis at have et fælles, foretrukket navn. Hvis det altså bliver det.

… Navnegrøddans er meget mindre sjovt i virkeligheden end i forestillingen som barn, hvor man vist glemmer, at en anden en også har stemmeret.

… Børn og haver. Oh my god!

… Børn og flåter. Mindre oh my god.

… Myg. Hvorfor glemmer jeg hver eneste sommer, at jeg har en allergisk reaktion på deres stik? Især kunne man have ønsket sig, at jeg i år havde husket det – i år, hvor jeg som gravid ikke må poppe løs i antihistamin. Jeg kunne fx hjemmefra have googlet, at halve lime med nelliker stukket ned i skulle være et ret effektivt naturmiddel og købt ind til det.

… Breaking news: Nelliker er ikke det, vores lille, lokale købmand på Langeland flyder over med her i juli – så langt fra jul, som man kan komme.

… Vi er godt på afstand af Netflix her i sommerlandet. Og fra distancen har jeg tænkt over et major plot hole i Vaiana, som jeg nok har set 243 gange: Hvorfor er det egentlig, at Vaiana går så grueligt meget igennem for at overtale Maui til at komme med på færden til Te Fiti for at sætte det stjålne hjerte på plads? Hun har jo hjertet? Kan hun ikke bare padle derover selv?

… Er det kun mig, der synes tanken om at forudpublicere blogindlæg til for eksempel en ferie er noia? Hvad nu hvis man dør på rejsen? Og blogindlægget går på posthumt? Og det er halvsjovt og useriøst og fyldt med ikke-alvorlige betragtninger?

***

6 Comments

  • JJ

    First and foremost: Hvor er du & maven dog utroligt smukke & livsbekræftende at se på! Tak for vindueskig! <3

    Og tak for strøtanker – de er dejlige og menneskelige! Jeg har selv været drengenavnegrøddansen igennem sidste år og det var bestemt ikke let, for min mand og jeg havde *godt nok* forskellige meninger om, hvad der var et pænt & passende navn til en lille dreng. Jeg tør slet ikke nævne konkrete navne, for det *er* så sårbart et emne, og da især, når I står midt i det aktive valg.

    Meget lettere med navnet til vores pige, som vi hver især var stødt på, før vi overhovedet talte om at få børn, og begge var helt vilde med. What are the odds?!

    Min mand endte simpelthen med at spørge mig, hvilket navn, der var mit yndlings-, og ville så gå og varme det lidt op indeni, hvorefter han, nogle dage senere, glædestrålende meddelte mig, at det kunne vores søn godt hedde! Glædestrålende, fordi han vidste, at det ville gøre mig glad samtidig med, at vi begge kunne ånde lettet op på det praktiske i rent faktisk at finde et navn. Og nu *hedder* vores søn på 9 måneder jo bare dét! Og jeg føler lidt, at jeg har listet mig ind på livet og op på ryggen af en enhjørning og rider sejrsdans på den, for at jeg *nogensinde* skulle få overtalt min mand til et kristeligt navn, som det tilfældigvis er – apropos odds! For mig har navnet livet igennem været ensbetydende med drenge & mænd, der var både kønne & elskelige, og det ønsker jeg naturligvis også for min dreng, at han må (for)blive.

    Nå. Det var en lang mig-mig-mig-smøre. Jeg tillader mig den, fordi du måske lige nu godt vil høre lidt om andre menneskers tilsvarende overvejelser og drengenavnegrøddansprocesser. Ellers har du forhåbentlig bare skimmet smøren – du er jo en trænet læser!

    Vaiana! Har ikke set den nær (!) så mange gange som dig, men tænker umiddelbart, at Maui simpelthen skal med for at rydde op i sit rod og for måske at assistere på halvgudevis med det mest besværlige arbejde – det må da være det mindste, han kan gøre! Goes without saying, som hun jo så heller ikke ulejliger sig med i detaljer. Som jeg husker det. Og så er jeg fortsat vild med sangen, hvor forfædrene og -mødrene stævner ud, men det føles på en måde lidt forkert som voksen at trippe på Disney-tunes (så vi leger, at det *i det mindste* kun er den, jeg godt kan lide, og ikke fx Sebastians sange i "Den lille havfrue") …

    Og så kan jeg godt forstå dine tanker om forudpublicerede blogindlæg. Fordi … hvis nu det skulle gå hen og blive de sidste ord, man nogensinde forfattede, hvordan skulle man så kunne skrive noget som helst og føle, at det vejede tungt nok? Og tænk, hvis man var på blogger-spons-vognen og havde skrevet et anstrengt, kvarthjertet kvad om en faktisk-ikke-ret-god mascara, fordi man gerne ville holde sig på god fod med makeup-firmaet, og dét blev så ens afsluttende, offentlige replik i livet. Av.

    Hur som helst! Fortsat god ferie! Det lyder skønt (med få, små og møgirriterende minusser)!

  • Anne-Dorte

    Åh ja det med drengenavne… Jeg har hele livet sagt at hvis jeg får en søn skal han opkaldes efter min morfar og bedstefar – Christian. Så endte jeg med en mand hvis knap så afholdte onkel hedder det… Så selvfølgelig skulle vores søn ikke hedde det. Og selvfølgelig var jeg nærmest ødelagt over det. Vi endte med Villads, til stor undren for hele vores familie hvilket gjorde “afsløringen” en noget tam oplevelse. Men nu kan han ikke hedde andet – selvom jeg stadig drømmer om at blive mor til en Christian.
    Til gengæld er vi helt enige om pigenavnet selvom ingen hedder det i Danmark og jeg var sikker på min mand vil sige blankt nej.
    Og det er jo alt sammen meget fint når nu vi ikke tænker vi skal have flere børn…

    Og så lige i tillæg – jeg er vild med hvor meget du nyder og glæder dig i denne graviditet på trods af de voldsomme bækkensmerter (som virkelig er enormt indgribende i ens hverdag og liv!). Tænk alt det der er sket siden jeg begyndte at følge med for Gud ved hvor mange år siden. Det gør mig så glad!

  • Charlotte

    Kan nelliker ikke lynhurtigt nethandles?
    Jeg havde nogle antihistaminer jeg måtte tage som gravid (kan ikke huske navnet)

    Jeg blev overfaldet af bedbugs i Japan (et lettere traume stadig…adddd) og havde 10 halve tennisbolde af hævelser på kroppen. Jeg lignede sgu Quasimodo inden jeg fandt mine antihistaminer og et nyt hotel.

    Mht til børn har jeg osse en datter først. Det navn jeg i ti år ville kalde min datter afviste min mandse blank (what!). Heldigvis fik jeg ham lokket til et sjældent pigenavn lige efter fødslen (piger, det er dér I skal slå til :p) mod jeg lovede at pigebarnet måtte skifte navn anytime hvis hun ikke kunne lide det. Hun elsker heldigvis navnet.
    Mit yndlingsdrengenavn funkede så SLET ikke med hendes navn. Det ville være uhørt kikset, og min veninde havde lige fået en dteng med nr 2 navn. Så jeg smed hænderne op i luften og sagde til maven at han måtte bestemme. Det skulle bare kun kunne staves på een måde og gerne være bibelsk for så kan man nemt bruge det i alle verdensdele. Så fandt han heldigvis et dejligt “nemt” navn, Jonas, som alle kender men som var gået af mode 10 år før, så nærmest ingen hedder det på skolen osv. Så det gik heldigvis vældig nemt. Pigenavne er bare lidt sjovere eller inspirerede for mig.

    Pøj pøj med sommerhyggen.

  • Nadia

    Imens min fakta nærmest flyder over med Neliliker (eller var det kanal), har du brug for at få sendt noget eller er det klaret nu? 🙂

    Sommer hilsner fra
    Nadia

  • gravidgrahvad

    Kan jeg lige få den der med lime og nelliker igen langsomt? Hvordan hjælper det? Er det til at skræmme myggene væk inden de kan stikke eller noget man skal smøre på, når man er blevet stukket?

    Venlig hilsen hende, der i myggeverdnen er kendt som “all you can eat”-buffet

    Ps: Navnegrødsdansen har næsten været højdepunktet i mine graviditeter. Skulle jeg hverken føde, brødføde eller opdrage dem, ville jeg have 100 børn, så min mand og jeg kunne få lov til at få den proces sammen igen og igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0