Rodekassen

Strøtanker #19: En VM-special fra den fodbolduvidende fodboldenke

Fodbold-VM har gjort, at min kæreste i disse 4 fodbolduger bor i det jyske (long story). Det betyder, at den treårige, maven og jeg er alene hjemme i København.

Det har foreløbigt kastet følgende fodboldindfald af sig:

1) … kh Oddset-Janni, men: Hvordan er det muligt, at vi hjemme i stuerne så tydeligt kan høre dommerens fløjt gennem al den øvrige larm og vuvuzela på de store stadioner? Det undrer mig i hver kamp. Sidder der en mikrofon på den lille dims?

2) … Preggo-hormones are coming: Jeg blev simpelthen så bevæget, da jeg læste, at landsholdet havde splejset til et privatfly, så Jonas Knudsen kunne flyve t/r Rusland-Danmark for at se sin nyfødte datter, som er kommet verden, mens han har været væk. Jeg har aldrig stiftet bekendtskab med denne Knudsen før, men det holdt altså ikke tårerne tilbage.

3) … Jeg vidste godt, at en nedbemanding på 50 procent af den voksne rengøringsstyrke herhjemme ville kunne aflæses i en øget mængde nullermænd i krogene. Men hvad sker der for alle de fyldte skraldespande, der ikke forsvinder af sig selv længere? Og hvad med hvor klam en håndvask bliver, når ingen tørrer den over dagligt? Og det der pap fra toiletrullerne? Som bare hænger og glor dumt på en, indtil der bliver skiftet? Og køkkenvasken! Eeeew. Troede lidt den slags fixede sig selv?

4) … Det er meget spøjst at følge mediernes fodbolddækning – altså set med de journalistiske briller på. Ikke bare nu under VM, men i det hele taget. Alle medier lader til at være enige om, at de kun formidler til læsere/lyttere/seere, som i forvejen er helt inde i spillet, klubberne og fodboldhistorien, og at det ikke er deres opgave at hverve nye følgere. Med mit kendskab til mediearbejdspladser: Fodbold må være det eneste journalistiske område, hvor redaktører ikke er pålagt at sørge for, at nogen åbner stofområdet for alle dem (os) uden forhåndskendskab. Det er som om fodbold er journalistikkens svar på jødedommen: Ingen missioneren nødvendig.

5) … Det er noget nemmere at være alenemor i 4 uger, når man fra begyndelsen beslutter at aflyse alle restriktioner på skærmtid, lade snacks flyde frit og undgå alle andre snubletråde for konflikter. Og have det helt cool med det. Hold kæft, vi hygger, mens far er væk! Der opretholdes kun to af reglerne fra før VM: Udover alt det usunde er der også friske grøntsager og lidt motion på menuen hver dag. For os begge.

6) … (Det bliver nok lidt hårdt at skulle være en rigtig voksen med principper igen efter VM.)

7) … All hail fuldtidsaleneforældre. Næsegrus beundring herfra.

8) … En treårig fatter noget mere af sin fars fravær nu, end hun fattede af hans EM-fravær for to år siden. Denne gang savner hun ham big time, og det er megasødt, men det gør også lidt ondt i hjertet at måtte forklare hende flere gange dagligt, at der er mange dage endnu, til han kommer hjem til os.

9) … Derfor har jeg efter Idas kreative forbillede, men et par trin ned på DIY-skalaen, kreeret en tavlekalender, der hjælper barnet med at forstå konceptet tid lidt bedre. Hver dag efter børnehaven må hun sætte et kryds. Når alle felter er krydset af, kommer han hjem på en fridag. Kæmpe hit.

Der må klappes:

Et opslag delt af Karoline (@kammaline) den

***

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0