I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Strøtanker #15: Ubesvarede spørgsmål siden sidst

1. Er det egentlig en reference til Anne Shirleys første møde med Gilbert Blythe, den der scene i Ødemark-Øyvinds landhandel i Frost, hvor Kristoffer og Anna møder hinanden første gang, og hvor Kristoffer læner sig ind mod den rødhårede (!) prinsesse og siger “Gulerødder!”? En lille ting, jeg tavst sad og spekulerede på under vores hjems 253. fremvisning af filmen.

2. Har I lige overvejet, hvor meget alle andres parforhold i disse dage blegner i lyset af, at ægteparret (og fucking småbarnsforældrene!!!) Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen netop har hevet en Cavling-pris hjem … sammen!? #relationshipgoals

3. Hvorfor fandt dette tamme forsøg på morsom ordveksling så ofte sted i halvfemserne (og til visse typer familiesammenkomster i vore dage)? “Er du sikker?” “Bombesikker!” “Godt! … Vent! En bombe er lissom aldrig sikker!” *Og alle døde af grin. Forstå det, hvem der kan*


« »

© 2018 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.