I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Strøtanker #13: Gad godt ikke

… have så meget halsbrand. Damn you, svigermors and. Umulig at opføre sig mådeholdent overfor.

… nærmest kun se min familie, når der er en fødselsdag eller højtid som undskyldning. Så fremover skal vi i københavnerdelen af familien spise fælles aftensmad en fast dag om måneden. Dét glæder jeg mig til. Se, hamsterhjul, det der med at dagene og månederne bare bevidstløst æder hinanden i din sump af institutionslogistik og pålægsindkøb uden at man får set dem, der virkelig betyder noget, det kan du lige stikke skråt op.

… have pres over, at så mange forældre med et enkelt barn i samme alder som vores lader til at skulle poppe arving nummer 2 her lige om lidt. Fornuften siger: Deres liv, deres valg, det har da intet med vores liv og valg at gøre. Følelsen siger: Slow down, folkens. Vil gerne følges ad. En dag. Når vi ALLESAMMEN var klar, por favor!

… have debuteret med portvin i en alder af 33. Strengt taget kunne jeg vel godt have taget en livstid uden det stads. Når nu jeg made it this far. I stedet opdagede jeg det juleaften i år, og nu har jeg det som om jeg lige har vundet en ny, dyr hobby i lotteriet. Super.

… kunne nærmest dufte min mor i alt i disse juledage. Senest blev mit syn helt smattet for nogle timer siden, da vi stod af toget på Københavns Hovedbanegård efter endt juleferie. Fordi det mindede mig om alle de gange i mit liv, hvor hun har stået og ventet på mig på en perron. Da jeg som barn vendte hjem efter ferie hos mine bedsteforældre i Vestjylland, da jeg kom hjem fra efterskolen i weekenderne, da hun flyttede op til en kæreste, og jeg pendulrejste mellem min ensomhed og deres hjertevarme bindingsværkshjem, da jeg i voksenlivet rejste på besøg med barnevogn, guldklump og nedslidte nerver. Altid stod hun og ventede på mig på en perron. Altid. Ikke i dag. Heller ikke i dag og heller aldrig mere.


« »

© 2018 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.