… jeg rasende klikker mig rundt på Nørrebro Lokaludvalgs Facebook-side og leder efter et sted at deponere min klage over, at den årlige forårstradition, hvor 4-5.000 motorcyklister kører fra Nørrebros Runddel til Bakken i samlet flok, er lagt midt i puttetiden klokken 19.

(Hvad? Drejer ikke alles liv sig om småbørns soverytmer?)

Til soundtracket af min datters trætte gråd og de øredøvende dunk og bump fra 4-5.000 bikeres wrrroum’er og latter og gassen op nede fra gadeniveau, bryggede jeg på en rigtig harsk ordlyd, der kunne gå viralt og få arrangørerne til at se rigtig dumme ud og måske endda indse, hvor nødvendigt det er at ændre arrangementets tidspunkt næste år til et mere passende klokkeslæt.

(Hvad? Med for eksempel klokken 14? Perfekt mellem børnenes lure, så kunne de også være med til at sende bikerne af sted og byde foråret velkommen, ih, hvor kunne det være henrivende urbant og uhyggeligt velegnet til at flashe hjemmeopskårne økosnacks + motorcykler på de sociale medier.)

Klokken 19.20 var der igen tyst på både gade og børneværelse, og jeg pakkede halvflovt computeren væk, inden jeg fik deponeret nogetsomhelst klage. I en erkendelse af, at det måske er en rigtig skidt idé at ville ændre ting de charmerende ting, jeg forelskede mig i Nørrebro for, de ting, der gør Nørrebro til Nørrebro – og det er blandt andet det afslappede forhold til fest, graffiti og hinanden, og derfor også de ting, den slags medfører; rod, larm og bræk, der ikke altid bliver vasket bort – bare fordi jeg er flyttet hertil med min børnefamilie.

Foto lånt hos Nørrebro Lokaludvalg. Klik på billedet for en fin historie om bikertraditionen.

*
*
*
Hvis du vil vide, når der er nyt på bloggen, så like dens Facebook-side her


Måske vil du også læse: