fødselforberedelse
Graviditet, fødsel og barsel,  Rodekassen

Søges: GPS-hjælp gennem fødemafiaens jungle

Nåmmen, det der med at være en moderne kvinde i 2015, sådan, en af dem, der gør projekter ud af det, man før i tiden bare kaldte livets gang, sådan en som alle over 50 hyggehader lidt på, for hvad var der nu i vejen med den måde de gjorde tingene på; det er i virkeligheden ikke spor nemt.

Jeg må vist erkende, at jeg er i færd med at gøre graviditetens eksamen til det helt store Projekt Fødsel. Men det er for sent at ændre min personlighed nu.

… og i virkeligheden har jeg ikke lyst til at ændre personlighed for at please seniorerne! Jeg har lyst til at forberede mig grundigt på at føde, selv om jeg ikke aner, hvad jeg laver og selv om de selvudråbt kloge siger, at jeg bare skal give slip … for det er som om gode fødselsoplevelser i min omgangskreds er blevet tildelt dem, der fysisk, mentalt og teoretisk brugte fødselsforberedelse – mens fødetraumerne med rund hånd synes at være blevet kastet efter dem, der ikke havde sat sig ind i noget som helst. Groft sagt. Jeg vil i hvert fald gerne være sådan en som øger chancen for at kunne highfive YES! bagefter, i stedet for at få trækninger ved øjet ved mindet om at føde.

Så. Fødselsforberedelse it is. Præcis som jeg har gjort inden alle andre eksaminer og deadlines, jeg tidligere har set frem til med en blanding af gru, selvhad og nysgerrigt pirret spænding. Denne gang bevæbnet til tænderne med læsning, øvelser, motion og fagfolk og et artigt ønske om at studere hver dag.

Men ehm … klonk-klonk. Er der nogen, der gider banke på ovre i fødeindustrien og spørge, om de af hensyn til målgruppens mangel på tyk hud gad koordinere lidt. Eller, i hvert fald bare ikke ligefrem modarbejde hinanden?

Gider man ringe til min yogalærer og spørge, hvorfor hun siger, at man for at lade visse mavemuskelgrupper arbejde korrekt skal trække vejret heeeelt ned i maven og kun langsomt lukke luften sivende ud i det såkaldte ocean breath (som lyder så uhyggeligt, at det burde hedde death breath), når nu Anja Bay fra Smertefri Fødsel prædiker laboroteknik, som kort sagt går ud på at gispe som en schjæfer i sommervarmen, og at luften eeeeendelig ikke må komme ned i maven, for veerne skal have ro.

Og nu vi er ved Anja, så kunne vi måske spørge hende om ikke hendes instruksvideoer af det der laboro i QR-kodeform kunne følge med hendes bog, man allerede har købt, i stedet for at man skulle tvinges til også at købe hendes hjemmestudie for at se med, eftersom schjæfer-sammenligningen giver hat mening på skrift alene, hvorfor jeg fandt mig selv youtubende begrebet, hvad der ledte mig ind i den amerikanske Lamaze-fødesekt, som prædiker noget helt fjerde og LANGT mere vrøvlet: Slap af og træk vejret normalt, din krop ved nemlig godt lige præcis hvad den skal gøre.

Det mest absurde råd i fødselsteknik, jeg længe har hørt. Slappe af … haha. Har sgu da ikke slappet af i syv måneder, eh, 30 år og syv måneder, kan da ikke begynde nu.

Derfor har jeg da købt en helt fjerde bog om at føde og begynder sågar til alle fødegymnastikkers moder – APA – lige om lidt, hvor jeg regner med at få noget femte at vide.

Suk. Kunne altså godt bruge en sagsbehandler. Sådan en, der ikke giver flere råd, slet ikke nogen som begynder med “du skal bare …,” men som bestemmer, hvilken trosretning inden for fødselsforberedelse, vi sammen bekender os til, og derfor går all in på.

Uden alt det støj.

*
*
*
Bloglovin’ * Instagram * Facebook
***

20 Comments

  • Jane

    Du skal baaare :-)…
    – gøre hvad jordmoderen siger. De har ligesom oplevet balladen før. Kommuniker med hende, så kan hun vejlede bedst.
    – være åben for epidural eller andre gode sager, hvis det er hvad der skal til for en “god” fødsel.
    – rejse dig og løbe hvis der bliver talt om hård kop. Løb.

    Nå jo, og så huske dette undervejs: Det stopper på et tidspunkt. Sansynligvis maks indenfor et døgn eftersom du ikke ligger på en afrikansk savanne.

  • Fru Z

    Siger som Jane – lyt til jordemoderen, du har nok alligevel ikke det store overskud til så meget andet når først festen starter. Eller, ja. Sådan endte jeg med at gøre og det gik godt – hele to gange. (Men det er mange år siden nu..).

  • Jonna

    Uuuhh, garanterer at dette kommentarspor eksploderer af gode råd lige om lidt…. Jeg har født to gange. En uforberedt helvedesgang og en velforberedt highfiver. Anden gang med hjælp fra Anja Bay og laboro (jeg gik på kurset – tror det giver mere mening end bogen). Jeg tror ikke nødvendigvis laboro er den eneste vej frem, men det der fungerede sindsygt godt var at jeg havde trænet en strategi til at reagere på smerterne, så jeg automatisk satte i gang med det (laboro) i stedet for at spænde op i hele kroppen og forsøge at flygte….

  • Cæcilie

    Vi burde bekende os til ‘ingen fødselsplan’. Se evt. seneste interview med Keira Knigthley hos Ellen.

  • Heidi

    Der er enormt meget fokus på fødsel uden bedøvelse, det er blevet et helt prestige projekt. Der er nogen der siger en vellykket fødsel er en af dem hvor der kommer et barn ud i den anden ende og så det ligegyldigt om det ved kejsersnit, med alle tilgængelige drugs eller om du har været urkvinde og født i trane position med måsen mod månen.

    Jeg havde fået købt Anja Bay, turbo læst den og tænkte dengang – ‘det øver jeg lige når kandidaten afhandlingen/eksamen er forbi’, men det gjorde jeg aldrig. Så jeg kom ret blank til fødsel og insisterede på, det der bedøvelse skulle de holde væk fra mig – men da jeg nåede 7+ cm, så kaldte jeg pænt insisterende på alt fra hylderne. Så jeg fik en epidural og det var bare klasse, fik alt i alt en god fødsel…også selvom han sad fast og var 1 kg større nærmest end anslået (flot jordmor!).
    Jeg syntes dog også jeg læser om folk, der nærmest popper dem som en mandel uden bedøvelse i fødsels beretninger – jeg vil gerne indrømme, jeg var som tvserien “one born every minut” – jeg skreg ligeså højt som de værste der, da det gjorde ondt også selvom jeg havde siddet måneder for inden og tænkt pfff get a grib! Jeg havde også en meter lang spiseseddel af fødselsønsker, jordmødrene var søde til at respektere og læse den – næste gang tror jeg bare jeg skriver noget ala “no slow with tha dope” og så det dét.

    Set i bakspejlet så tænker jeg ikke meget over min fødsel længere, jeg tror kun jeg tænker at til en to’er, så vil jeg lige skannes – så jeg ikke ender med en 5 kg krabat, der skal dynamitsprænges ud af mit underliv.

    Jeg syntes Janes råd er godt, som vel er go with the flow – jeg tænker det er en situation, hvor man er ude af kontrol og det måske er bedre ikke at tænke, den perfekte fødsel i vand, hvis det så ikke gør. Jeg prøvede desuden den der schæfer vejrtrækning fra Anja Bay og den virkede, men da det virkelig tog ved kunne jeg dårligt trække vejret (fordi jeg ikke havde øvet nok). Så fik jeg ilt masken og skulle trække vejret dyyyyyyyybtt ned…og det hjalp absolut heller ikke. Jeg tror faktisk på Anja Bay, nok til jeg har beholdt bogen. Jeg tror desuden Anja Bay er en opdatering af Lamaze, hvor sidstnævnte skal du nærmest træne fokuseret 45 min om dagen, gerne ved fuldmåne før du tænker på at blive gravid overhovedet.

  • Bea

    Jeg havde også “forberedt” mig med Anja Bays bog. Da fødslen gik i gang, gik det pludseligt meget stærkt. Nåede slet ikke at tænke på noget som helst, men jeg var i “Lebaro mode” og sagde ved hver ve til mig selv “snart forbi, snart forbi”. Det var det heldigvis også efter 1,5 time.
    Meeeeen afslappet.. Det var jeg altså ikke og gjorde bare, hvad jordemoderen sagde.

    Held og lykke

  • Kat

    Det lyder ligeså absurd som du selv beskriver det, men fødsler handler faktisk om at “slappe af” – ikke på loungestol-og-cocktail-måden, men ved at tillade dig selv at have ondt når det gør ondt (og det gør det!), og give efter når din krop beder dig om at vrikke, sveje, eller presse.

    For mig virkede det at trække vejret langsomt men kraftigt ind gennem næsen når veen startede, holde vejret et par sekunder, og så puste laaaaaaangsomt ud af munden – lather, rinse, repeat til veen er ovre.

    Men mest af alt fandt jeg ud af, at selvom det var mig der kunne mærke min krop bedst, så arbejdede jordemoderen faktisk med mig og ikke imod mig (sådan føltes det absolut i starten, konfronteret med vedrop og lavement, men det blev bedre, og ungen kom ud, da hun sagde han ville komme ud). Det er jordemødrene, der ved hvornår man skal presse, og hvornår man skal gispe, for ikke at gå helt i stykker forneden – og det må være win-win for alle parter at komme helskrævet gennem det hele…!

  • Laura

    Ha! Jeg gjorde amningen til den store moderskabstest. Jeg læste og læste og bekymrede mig meget. Fødslen tænkte jeg nok gik af sig selv (åh, hvor guderne lo). Fødslen gik overhovedet ikke – bortset fra at der kom er barn ud – amningen var tilgengæld problemfri.

    APA er super godt – var det ikke for hvad de havde lært mig havde det været er helvede. De skal nok sørge for at du kommer velforberedt til fødslen. Har født to gange nu og havde stor glæde at både det helt dybe åndedræt og gispe-åndedrættet. Og det bedste råd står længere oppe: husk det er overstået i morgen!

    Og så er resultatet det hele værd. Det er også godt at huske.

    Er så glad på dine vegne.

  • Konen

    “Din krop ved hvad den gør” er måske sandt nok – men det er ikke ensbetydende med din hjerne ved hvad der foregår. Så jeg tænker at mental forberedelse er godt. Hvis bøgerne gør dig usikker, så læg dem til side, måske? Og snak med din jordemoder og APA-typerne, som alt andet lige nok kommer med et mere nuanceret bud (og som i hvert fald er nogen man kan stille uddybede spørgsmål til)

    Under fødslen er jordemoderen din ven. Hun har set det hele før og er ikke så skide påvirket af at du har ondt. Og hun uddeler ikke dumpekarakterer ligemeget hvor (u)forberedt du kommer.

  • FruForstad

    Du skal gøre det der giver mening for dig, din krop og din mand. Det er jeres fødsel.

    Jeg har født et par gange med Anja Bay-metoden og synes det er en fest. Hun siger at luften skal blive højt i udvidelsesfasen, for at du ikke bruger dit mellemgulv til at klemme livmoderen med.

    Dem der siger, at man skal trække vejret helt ned i maven, siger det fordi at det en rigtig god måde at slappe godt af på.

    … og ja så lyt til jordmorderen (og skift hende ud, hvis I har dårlige kemi), så går det hele jo ad sig selv.

  • Stina L.

    Lige præcis den jungle af fødeteknikker gjorde, at jeg valgte ikke at sætte mig ind i nogle af dem og kun tog til et fødselsforberedelsesforedrag på Hvidovre hospital ved min første graviditet. Derefter satsede jeg på, at det nok skulle gå… og det gjorde det – hele tre gange endda 😉

  • Astrid

    Jeg tror du skal vælge én tilgang som du synes lyder fornuftig og kan forklare til din kæreste. Giver det ikke mening for ham kan han ikke hjælpe din under fødslen – og det har du brug for!

    Jeg havde stor glæde af at gå til fødselsforberedelse hos Mindful Moving i Vanløse. Pia er en fantastisk underviser og hendes tilgang gav rigtig god mening for mig.

  • Marie

    APA (eller lign afspændingspædagog-orienteret halløj) er the shit!! Havde en fantastisk fødsel hvor mine vejrtrækninger i dén grad hjalp mig og gav mig (bare en smule) kontrol. Kræver at man øver sig lidt, men bestemt godt givet ud.
    Hmm nu faldt jeg vist i ‘rådgivningsfælden’… Nå men så bestemmer jeg hermed at vi tager APA!

  • Mie

    Tror ikke, det betyder så meget, hvad du vælger. Som andre har nævnt, så er det vigtigste at kunne slappe af, fokusere på vejrtrækningen og være mentalt til stede, også når det gør meget ondt. Dybest set handler det om at kunne udholde kraftige smerter uden at panikke – træning med en isterning i hånden eller hugsidning op ad en væg til lårene syrer til, lyder lidt fjollet, men er gode metoder til at undersøge, hvad der får én bedst igennem en ve, om det så er tidtagning, at nive sig selv i armen, meditere over åndedræt eller høre AC/DC for fuld styrke.

    Og så bare tre gode råd, fordi det her fødsels-snak jo vækker noget i os, der har prøvet det… (Undskyld, undskyld).

    – Læs op på faserne i fødslen. Det er rart at vide, hvad der egentlig foregår i kroppen og hvor langt man er, når man måske mest af alt har lyst til at løbe durk ind i væggen i håb om at slå sig selv bevidstløs og på den måde afkorte forløbet.

    – Din kæreste er din advokat. Han skal også være inde i fødslens faser, dine ønsker osv., så han ved, hvad der sker og kan råbe op, hvis du ikke har det godt med situationen, men ikke har overskuddet til at gøre noget ved det. Eller har slået dig selv bevidstløs.

    – Epidural kan nogle gange være det, def gør en fødsel udholdelig, og eftersom der skal tilkaldes en anæstesilæge for at få stofferne til at flyde, er det godt at være lidt på forkant, hvis man vil have den mulighed. Det kan godt tage lidt tid, før din nye bedste ven ankommer.

    Rigtig meget held og lykke med det! Ifølge min lange og fuldstændig repræsentative erfaring med tre børn på to fødsler, så skal det hele nok gå godt, så længe du har forberedt dig (jeg var i øvrigt for nærig til Bay, men elskede de gamle hippier i APA). Forberedelse er alt! Og så pyt med, hvad det er for en slags… Sagde eksperten.

    • Karoline

      Det der er ikke irriterende. Det er megabrugbart. Isterning i hånden – selvfølgelig! Har faktisk tænkt så det har knaget over hvordan jeg kan påføre mig selv harmløs, men effektiv “øvesmerte”. Tak!

  • Lise

    Det bedste råd jeg fik var fra en ukendt, nybagt mor i bussen (18’eren): “giv efter”. Jeg havde en hurtig og sygt hård fødsel hvor jeg med ve-stimulerende drop udvidede mig de 10 cm på mindre en 3 timer. Veerne var fuldstændig uforudsigelige både i tid og omfang og at min helt af en mand blev ved med at minde mig om at give efter for veen og så derpå rent faktisk at give efter for veen var det der fik mig igennem. Mit instinkt var at spænde op og i mod for hold nu kæft det var smertefuldt og monster-skræmmende. Så “giv efter” 🙂

  • Stine

    Jeg har 2 ikke særligt spændende fødsler bag mig. Eller fødsler kan jeg nærmest ikke snakke med om, for jeg har fået 2 akutte kejsersnit.

    Mit vigtigste råd må være at man skal forberede sig alt det man kan -og så samtidig være forberedt på at tingene ikke nødvendigvis går som forventet og at det egentlig også er ok. Det vigtigste er trods alt et sundt barn…

  • Jane

    Jeg skal spare dig for min fødselshistorie, som ellers var relativt normal med den undtagelse, at der skulle to børn ud, og i stedet fortælle dig, at jeg frekventerer Jordemoderhuset inde i Badstuestræde (i helt anden anliggende), og det er så hyggeligt et sted, at jeg får lyst til at blive gravid igen. Hvis du ikke kender det, ville jeg bare nævne det. Om ikke andet, så til når du skal have nr.2 😉

  • Lotte

    Jeg prøvede også apa, yogahuset, blablabla og prøvede også at læse op på smertefri ved 3. fødsel, og det hele var et fedt. Sats på en fantastisk jordemoder, byt hende ud hvis hun er røv (jo – de findes, de sure jordemødre) og lyt til hende. Hvis du skal ha’ forberedelse (hvilket jeg til fulde fatter!), så overvej Laila Thorsheim fra Yogakompagniet (der går ikke yoga i den, I promise). Vi (vi!) brugte hende og det var de bedste råd, som vi fik – og hun fik mig overbevist/overtalt til en stående fødsel (awesome!). Hun kom hjem til os i 2 timer, og viste masser af stillinger sammen med os, og arbejdede kun med dem, som jeg selv synes var gode. Og hun tog billeder, så vi kunne huske dem og øve os. Og hun er virkelig rar, sød, naturlig og ikke spor hokus-pokus agtig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0