Sølle fire dage

Jeg stod på vægten i morges. 4 dage inde i mine nye, gamle kostvaner.

Og jeg ved præcis, hvad jeg forventede:

Et vægttab på flotte 2-3 kilo – som jeg prøvede den første uge på Jane Faerbers Kickstart-hold i efteråret 2017. På Kickstart lærer man at spise efter keto-principperne (kød, grønt og fedt – og nul sukker, gluten og forarbejdede madvarer) og ser især store resultater den første tid, hvor der skylles meget bundet væske ud af kroppen. Det skyldes begrænsningen af kulhydratindtaget, som jeg har forstået det. Senere er resultaterne ikke nær så dramatiske.

Jeg havde regnet med nogenlunde samme, dramatiske resultat denne gang – fordi jeg jo har prøvet keto før.

Men netop fordi jeg har prøvet det før, og det gjorde mig så meget klogere, undrer det mig, at jeg var så dum at gå på vægten. For jeg lever slet ikke efter keto lige nu! Jeg fuldammer, og derfor har jeg ud fra et forsigtighedsprincip valgt at beholde både lidt rodfrugter og frugt i min kost, så det ikke bliver for ekstremt for kroppen med omstillingen. Derfor er det logisk, at jeg ikke ser samme lynresultater som sidst, hvor jeg fulgte keto-principperne til punkt og prikke.

Og vægten havde selvfølgelig ikke rykket sig. Ikke engang bare en decimal. Overhovedet. Jeg har fortsat min højeste vægt nogensinde som ikke-gravid. Det er 9-10 kilo mere end min førgraviditetsvægt.

Og så har man jo to valg (ved alle, der har stået i det):

1: Man kan trække på skuldrene, hvile i sit velvære og vished om, at man gør det rigtige, og at vægten nok skal afspejle det på et tidspunkt.

2: Man kan passivt se det sætte sig i sit humør, slå sig oven i hovedet med, at ens krop er uduelig, og være irriteret på alle resten af dagen – og måske endda tage sig en nutellamad, fordi det jo også bare kan være lige meget, det hele.

Jeg valgte det sidste. Dog minus nutellamaden, men plus til irritationen og den indre ulykkelighed.

I stedet for at fokusere på velværet.

At uroen, der kom med mit høje forbrug af sukker, er væk. Jeg kan se antydningen af mine kraveben igen. Jeg kan tilmed lukke to par bukser, jeg ikke har turdet nærme mig længe, men ikke længere gad gå og være bange for.

I det mindset er jeg tilbage nu. Det tog et par timers mukken rundt og planlægning af sultekure og indmeldelser i crossfit-klubben. Men nu er jeg tilbage i roen. Og skal ikke crossfitte alligevel.

For det kører. Jeg er godt på vej. Jeg spiser omsorgsfuldt og sultdrevet for første gang længe, ikke destruktivt og trøstende, og selvfølgelig kan det ikke måles på vægten endnu, men det kan mærkes i både humør, garderobe, energi og længden på min lunte. Vægten må vente. Ikke mindst fordi der et vilkår, der spænder ben for den del: Min søvn. Jeg sover aldrig mere end 2 timer ad gangen, og de kloge vil vide, at mindst 6 timers sammenhængende søvn er afgørende, hvis man vil ned i vægt. Kroppen er i en form for krise, der får den til at holde bedre på depoterne.

Og det må være okay lige nu. Der ER ting her, jeg ikke er herre over. I stedet må jeg fokusere på det, jeg kan påvirke.

Det havde jeg brug for at dele, så det findes derude.

Hav en rigtig dejlig dag!

***

11 Comments

Add Yours →

Øv! Jeg kender det så godt. Ikke lige med vægten (jeg ejer ikke en), men ønsket om at nogen, spontant, skal have sendt mig en sød mail eller at et eller andet på de sociale medier har fået vildt mange likes. Du ved sikkert godt at det er jagten på et hurtigt fix, og at det aldrig rigtig er der på kommando. Knus herfra og med håbet om snarlig bedre søvn, som sikkert vil reparere både humøret og vægten.

Det lyder meget bekendt. Jeg har også været igennem en periode med kropslede her efter fødslen af mit andet barn. Efter min første graviditet tabte jeg mig hurtigt og min krop lignede stort set sig selv efter et par måneder, og det havde jeg lidt naivt regnet med ville gentage sig. Jeg havde rigtig svært ved at tackle den store, bløde mave, der hang ved, indtil jeg skrev med en veninde og blev mindet om, at min krop på et år havde været igennem en missed abortion med efterfølgende medicinsk og så kirurgisk abort, en ny graviditet og en fødsel, hvor jeg endte med at miste to liter blod. Da jeg så det fra ‘min krops side’, forsvandt de negative tanker stort set, og jeg slappede mere af. Nu er min datter syv måneder, og jeg er endelig ved at føle mig helt hjemme i min krop igen.

Den besked havde jeg virkelig brug for. Når jeg lige gør det op, så har min krop på to år været igennem en graviditet uden for livmoderen + operation, en graviditet og fødsel, tre mistede liter blod og amning. “At se det fra kroppens side”, that’s a really good wending, Hansi.

Kender det så godt. Dét der søvnmangel destruerer enhver mulig regulering af sult, synes jeg. Sååå… bare et jeg-kender-det herfra. Har endnu ikke knækket koden til at komme til normal før-graviditetsvægt, og overvejer nogengange om det er utopi. Måske er de her +10kg en normal mor-til-to-krop? Dog svært at acceptere, hvis det er. Men også nærmest umuligt at lave om på, føles det som om. Og min yngste er altså laaaaaangt forbi amning…. jeg hepper på dine gode spisevaner som giver en glad(ere) kvinde ✌️

Jeg er sikker på, at en normal mor-til-to-krop ikke er hverken større eller dummere end en, der ingen har født. Måske bare lidt slappere og indledningsvist lidt mere fatsvag.

Nu er der gået lidt mere tid, siden jeg skrev blogindlægget, og efter jeg har droppet kun at tænke i vægttab, så har jeg øje for energien, velværet og sult/mæthed-balancen. Det føles så rart efter nogle måneder, hvor jeg har været så hård ved mig selv med tarvelig kost og hurtige kulhydrater. Jeg er sikker på, at det primært er mit sukkerstop, der er forklaringen her. Det kan være et svært skridt … men når modet/tiden/overskuddet er der, så slå til!

Jeg kører præcis samme plan som dig 🙂 Og det går laaaangsomt. Hvilket er forventeligt og helt som det skal være, og jeg vidste det jo godt eftersom det ikke er første gang jeg kører sådan en runde… men det er også lidt øv. Præcis som du skriver. For man drømmer jo lidt om hurtigslank og flad mave. Silly.

Så jeg glæder mig over at bukserne passer bedre og at det rent faktisk kører som det skal rent madmæssigt. Overskuddet er i top, den indledende hovedpine er endelig væk og jeg sover bedre om natten. Så må jeg arbejdet lidt på tålmodigheden. Og tænke på at jeg ikke er alene i projektet 🙂

Åh, et fint og relaterbart indlæg. Tak. Det taget mig knap 2 år at komme tilbage til min førvægt her efter 2. graviditet. Det er SÅ usjovt, at være i, men lige om lidt kan du cykle og skal aflevere og hente og drikke kaffe og have flot kontortøj på og så finder din krop og dig hinanden (og balancen) igen❤️

Mmmm, kontortøj. Utroligt, at jeg skal i det en dag igen! Men de seneste dages hurtige resultater (med alt andet end vægt) lader mig vide, at det nok skal komme til at ske.

Skriv et svar