Blogging

Skriveskole: Hvad er en vinkel? Her er 2 redskaber til at finde den

| Hvorfor vinkling ikke kun er noget man bruger i journalistik | 

Du har sikkert hørt om vinkler – også uden for matematikundervisningen. Det er noget, som nyhedsjournalister bruger, når de skal fortælle en historie. Ikke?

Nej.

Det er noget alle bør bruge, når de skal fortælle en historie.

At gøre sig sin vinkel klart, gør at man kan fortælle sit budskab bedre. For en vinkel er såre simpelt dette: Den vigtigste ting, fortælleren gerne vil have, at modtageren forstår. Og jo klarere det er for fortælleren selv, hvad budskabet er, jo nemmere er det for fortælleren at formidle.

En vinkel er således både en service til fortælleren og til modtageren.

Derfor opfordrer jeg alle fortællere – journalister som bloggere som sms-entusiaster – om at finde vinklen, når de skal forklare andre noget.

Så hvordan finder man sin vinkel? Jeg har her forsøgt at sætte vinkelundervisningen fra Journalisthøjskolen på formel til først den dovne (med en overpædagogisk metafor), siden den duksede (med et hands-on redskab).

Vinkelmåler 1) Find din vinkel, Dovenlars

En Dovenlars, der gerne vil finde sin vinkel, kan bruge sin forestillingsevne. Og forestille sig sin historie som en kæmpestor seng.

Et stort, hvidt lagen bredt dækkende ud over en seng. En seng, vi gerne vil sælge på dba.dk.

Det er en seng med flere facetter. Den er både stor, halvny og har en højkvalitetsmadras i og er kun blevet brugt som gæsteseng. Men. Der er altså også en plet midt på og nogle underlige ujævnheder i sengerammen, som også hører med til historien om sengen.

Der er således flere ting, man kunne fremhæve om sengen.

Hvad ønsker vi, at køberen – vi kunne kalde ham Lars – skal se først, når han skal forstå sengen? Naturligvis: Dens størrelse, dens unge alder og dens kvalitet. Han skal nok få hele historien om pletter og ujævnheder, for vi er ikke uærlige sælgere, men det vigtigste er trods alt dens størrelse, dens unge alder og dens kvalitet.

Derfor vinkler vi: Vi linder vi på lagnet, så madrassen kommer til syne for Lars i de tempi, der passer os. Vi præger fortællingen om sengen – bestemmer, hvordan den skal fortælles.

Løfter vi lagnet i midten, kommer yderkanterne belejligt først til syne, og vi har tid til at dvæle ved lige netop dem.

Men flår vi bare uengageret lagnet af, lader vi det være op til Lars selv, hvad han skal fokusere på først.

Rækkefølgen i og betoningen hvormed vi fortæller pointerne i en historie, afgør hvad læseren får ud af den. Når vi vil formidle en række pointer i samme tekst, er det derfor afgørende, at vi selv er helt med på, hvad budskabet er, før læseren begynder at læse.

Som fortæller er vi ikke Lars, selv om vi nogle gange kan fare vild i vores seng og vores historie og hvad det nu lige er, vi vil tage en læsers tid med. Vi er sælgeren. Sælger kender både lagen og pletter og at det er bussemænd, der gør sengerammen lidt underligt ujævn underneden.

Vi ved, hvilken madras det er vigtigt for os, at Lars ser. Derfor bestemmer vi, hvordan lagnet fjernes.

Vinkelmåler 2) Find din vinkel, Dukselise

Hvis man er lidt mindre til storytelling og forestilling og lidt mere til noget konkret, så gør som Lise og find et blankt dokument frem, hver gang du vil skrive en tekst.

På det skriver du øverst:

“Jeg vil fortælle, at …”

… og så skriver du selv sætningen færdig. Hen til et punktum. Én sætning. Den forudfyldte ordlyd gør, at din egen følgende ordlyd bliver til noget konkret.

I stedet for at formulere noget løst som for eksempel “Jeg vil fortælle noget om vinkler”, tvinges du til at formulere dig “Jeg vil fortælle, at … vinkler er noget for alle fortællere, ikke kun journalister”.

Du kan tage et støttehjul mere i brug ved at færdiggøre denne sætning:

“Det vil jeg fortælle, fordi …”.

Mit eksempel til denne tekst:

“Det vil jeg fortælle, fordi … vinkling er en god, men overset service for ikke kun modtageren, men også fortælleren selv.”

*

Men er det ikke at tage charmen ud af blogging, Karoline? At begynde at behandle det personlige, sludrende medie som noget professionelt?

Nej, det mener jeg bestemt ikke. At arbejde bevidst med vinkling er at tage ansvar for sin fortælling. Helt på linje med at bestræbe sig på at skrive uden stave- og slåfejl.

Enhver dygtig fortæller er cool med, at ingen er så talentfulde, at de sætter sig til tasterne og nailer et færdigt produkt til perfektion i første take. Uden kladde, uden gennemskrivninger, uden flere runder i manegen inde i hovedet før nogen af ordene overhovedet kommer ned på papir. Niks. Ingen.

Nogle gange gør vi det alligevel – skriver et blogindlæg eller en anden ikke-journalistisk tekst uden alt rugbrødsarbejdet forinden. Selvfølgelig gør vi det (og det gør rigtige journalister forresten også). Men i de tilfælde bør vi så også være helt på det rene med, at teksten fremstår lidt mere tonedøv end hvis vi havde lagt os lidt ekstra i selen.

*

Mere skriveskole? SE HER.

***

2 Comments

  • Mie

    Åh, de to magiske Journalisthøjskolesætninger!
    Hadede dem inderligt dengang, men de endte med at blive mine bedste venner på uni… Undskyld, vinklingssætninger, skal aldrig bagtale jer igen.

    • Karoline

      Præcis! Det virkede så latterligt folkeskoleagtigt dengang at skrive sin fortællesætning ned. Som om vi var 8 år. Men. De er et virkelig godt støttehjul, når man skal have overblik over hvad man gerne vil sige – og hvad man skal gemme til at sige en anden god gang. Som blogger er det især der, fortællesætningen hjælper mig: Til at se, når noget falder uden for vinklen og faktisk er sin helt egen fortælling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0