3 typer gode overskrifter, der altid giver mig flere læsere end ventet
Blogging

Skriveskole: 3 typer gode overskrifter, der altid giver mig flere læsere end ventet

GODE OVERSKRIFTER | Okay, jeg har ikke åbnet en skriveskole. Men jeg ved noget, som jeg godt vil fortælle om.

I næsten 10 år har jeg beskæftiget mig med tekster til nettet på fuld tid. Fra alle sider af skærmen, kan man sige, både som netjournalist, nyhedsbrevsskribent, social media-kaptajn og nu webredaktør i mit arbejdsliv og som blogger og ivrig bloglæser privat.

Min blog her er ikke specielt stor, hvis man sammenligner med de største, danske blogs, men jeg vil vove at påstå, at den i forhold til levetid og følgertal på de sociale medier er rigtig godt med, når vi måler læsertal på de enkelte tekstindlæg.

Det skyldes formentlig, at jeg uanset tekstens emne – om det er alvor eller pjat – er meget bevidst om at undgå den næsten usynlige snubletråd, som er så nem at skvatte i: Den skindøde overskrift.

Her efter 10 år i netteksternes tjeneste ved jeg en del om, hvorfor det sagtens kan gå galt på nettet for ellers godt indhold. Hvorfor det ikke bliver læst af så mange, som de burde. Det kan typisk ledes tilbage til skindøde overskrifter. En helt almindelig fejl, som rigtig mange netskribenter – journalister som bloggere – i flæng begår:

De får deres indhold til at se livløst ud med slappe, ligegyldige, intetsigende overskrifter. Og det kan ikke understreges nok: Overskriften er afgørende for at blive læst online.

Hvorfor?

Fordi vi på nettet har ét skud i bøssen, hvis vi vil have nye læsere. Overskriften. Hvis ikke læseren giver os det første klik, så har vi mistet dem. Og nye læsere vil de fleste netskribenter, journalister som bloggere, gerne se på sit domæne. Enten fordi den tekst, de får løn af et medie for at skrive, skal publiceres online og være med til at løfte mediets samlede læsertal, eller fordi de blogger professionelt og er afhængige af klik i annonceøjemed. Eller fordi de som mig blogger for deres fornøjelses skyld og bare synes det kilder dejligt indeni, når fremmede øjne finder vej til ens pointer.

Nye læsere er i alle 3 tilfælde vigtige at erhverve sig, for nye læsere bliver måske hængende i ens univers og konverterer til dedikerede læsere, der vender tilbage igen og igen.

Men hvis de aldrig kommer ind ad fordøren, overskriften, mister vi dem. Allerede før de får set på, at vores univers jo er lige i øjet for dem. Det er ærgerligt. Brandærgerligt.

Mange journalister, der primært har erfaring med at skrive til papiraviser eller printede magasiner, forstår det ikke. En artikel består jo af mange »indgange«, som det hedder på journalistisk. Ud over overskriften er der jo både et stort, flot billede, et fremhævet citat, en faktaboks, en manchet i stor skriftstørrelse og æggende mellemrubrikker. Mange ting, som øjet kan hænge fast i, når et opslag scannes, som får læsere til at beslutte, om der skal dvæles ved denne tekst. Men garvede netjournalister ved godt, at sådan er virkeligheden ikke på nettet. Manchetten, rubrikken, billedet, mellemrubrikkerne, og hvad der ellers findes af udtryk i avisverdenen, er offer for det samme, som blogindhold er offer for: Død ved tavshed, hvis ikke fordøren var åben.

Nettekster bliver ikke præsenteret i en avis, hvor læseren som abonnent eller løssalgskøber allerede har erklæret en vis form for interesse i indholdet. Nettekster præsenteres oftest for potentielle læsere i form af links på de sociale medier, der skal konkurrere med virale videoer og andre hurtige dopaminfix fra familie og venner. Eller i en Google-søgning, hvor de er i konkurrence med andre SEO-optimerede artikler om det søgte emne.

Test 1: Hvilken af disse blogoverskrifter om hvordan man kan få en sjov derhjemme, når zooturen bliver aflyst af regnvejr, ville mon få flest nye læsere fra de sociale medier eller en Google-søgning:

»En ærgerlig regnvejrssøndag, der endte godt« eller »Du har nok alt i skuffen allerede: Mine bedste kreatip til børnefamilien, der må blive inden døre«

Og test 2: Et eksempel fra det virkelige liv. Mon min mest læste og delte tekst – »3 umagiske ting fra ‘den magiske tid’ som nybagt mor« – ville have trukket lige så mange nye læsere ind i butikken, hvis den havde heddet »Mine tanker om tiden efter fødslen«?

Testsvar: Jeg ved i hvert fald godt, hvilke to af de fire formuleringer ovenfor jeg som småbarnsmor ville klikke på, hvis jeg så dem fare forbi i mit feed.

Nå.

Hvis du er nået helt herned, så er det sikkert fordi du er med på præmissen om, at gode overskrifter er vigtige.

Men hvordan gør man så? Hvordan skriver man en god overskrift? Hvordan undgår man, at den får selve teksten til at virke skindød?

Det er en større videnskab, og jeg synes sådan nogle som Zetland er mestre i at skrive klikbare, gode overskrifter, der ikke bliver usobert clickbaity, og som tilsyneladende ikke er skrevet ud fra en formel. Tjek dem ud her.

Men der er visse modeller, man kan støtte sig til, mens man prøver at nå Zetland-niveau’et. Her er mine 3 favoritter:

Gode overskrifter-guide vol. 1) Listen

Jeg synes listeartikler får urimeligt mange hug og ry for altid at være det rene clickbait. »3 blowjob-kiks, du IKKE vil udsætte en mand for.« »Rejs ikke til disse 9 europæiske lande, med mindre du vil angribes af dræbertæger«. Den slags. Det er sandt, at clickbaitmedier bruger modellen skamløst (fordi den virker (og det gør den også for dig)), men jeg synes ikke, at den type medier skal have patent på den.

For man kan sagtens have god smag, mens man er folkelig. Og der er noget i listeopstillingen, der virker enormt trygt for folket, for læserne. Det er en klar varedeklaration: Her får du roligt og overskueligt opstillet mine pointer i punktform. Men punktformen er jo bare udgangspunktet. Et løfte om, at der er en punktrække inde i teksten. De kan jo godt være garneret i noget både poetisk og, hvis det er ens skrivestil, hverdagssludrende. Balancen mellem ambitiøs tekst og punktopstilling klarer et site som Nordic Parenting godt, synes jeg, tjek dem ud her.

Selv er jeg gået så langt som at bruge listemodellen til når jeg skriver om sorg, for eksempel her og her. Det er en balancegang, og selv om det trak mange læsere til, så virkede det også forkert. Fordi mit tab trods alt ikke skulle score mig nye læsere – dem måtte jeg hale i land på andre måder. Men jeg har lært meget af hvordan jeg vil turnere overskrifter af at prøve af, hvor mine grænser går, og jeg opfordrer alle til at gøre det samme, selv om man hverken bedriver clickbait eller guides som sådan.

Eksempler: Mine 4 mest læste lister:

Gode overskrifter-guide vol. 2) Det aktive udsagnsord

En uhyre enkel genvej til at skrive en fængende sætning er at huske det aktive udsagnsord. Et kort et har samme effekt som et langt et. Små ord som »er«, »kan«, »må«, »skal«, »vil«, »har« og i den dur er den rene ansigtsmaske, et værn mod kedelige, passive formuleringer.

Placér sådan et i din overskrift, så arter resten af formuleringen sig lidt mere levende, end hvis du udelader det. Jeg lover det.

Eksempler: Mine 4 mest læste tekster med mindst ét aktivt verbum i:

Gode overskrifter-guide vol. 3) Skriv til den forudsætningsløse

Abstrakt tænker jeg sådan her, når jeg mangler en god overskrift: Hvordan får jeg indfanget én, der hverken kender til mig eller hvad jeg står for med den her overskrift – samtidig med at jeg ikke taler ned til dem, der allerede læser med?

I praksis tænker jeg sådan her: Jeg skal huske ikke at tale hen over hovedet på dem, som kunne være mine kernelæsere, men som endnu ikke selv ved, at de kunne være det. Altså nogen, som interesserer sig for det, som jeg skriver om – sorg, børn og moderne samtid, groft sagt – men ikke selv har fundet herind endnu. Og når min overskrift så farer forbi i et feed eller en googlesøgning … er den så interessant nok til, at hun er pirret til at klikke? Selv om hun faktisk var i gang med noget andet?

Ingredienserne, jeg bruger til gode overskrifter, er: Et mix af parenteser, pauser, æggende ord og genkendelige fraser for dem, jeg anser som min målgruppe.

Eksempler: 5 overskrifter for forudsætningsløse:

 

Gode overskrifter er det, jeg relativt set bruger allermest tid på, når jeg skriver noget, jeg virkelig gerne vil have læst. Uanset om det er professionelt eller privat. Jeg ser det som makeup eller en garderobe, der afspejler hvem jeg er. En indikator på, at jeg er en, der gør mig umage med detaljerne.  

 

 

Et opslag delt af Karoline (@kammaline) den

 

 

Skriveskole: 3 modeller for gode overskrifter, der altid giver mig flere læsere end ventet

***

13 Comments

  • Marina / cand.mor

    Eminent indlæg, tak! Selvom jeg må erkende, at jeg vist ikke har været inde på google analytics hele indeværende år, så er det altid skønt, når nye læsere kommer til og lægger en kommentar.

    • Karoline

      Jeg bruger ikke Google Analytics til min blog, kun til arbejdet. Det er for pro, synes jeg. Her på bloggen nøjes jeg med diverse plugins, der fortæller lidt om besøgende.

      Tak for din søde kommentar – du ved, hvor dejlige, de er at få!

  • Trine

    Fantastisk indlæg. Jeg er vild med det, dejligt konkret og brugbart! Det, tror jeg, kan gøre mange af mine tekster mange procent bedre.

    Der er en lillebitte detalje, jeg snubler over:
    SEO-optimeret. Jeg ved godt,
    alle siger det. Men for en sprognørd (ikk’?) som dig, så klæder det ikke en SÅ velskrevet tekst (efter min mening,
    it is), at der er står Search Engine Optimization Optimeret. Jeg ville bare skrive ‘søgemaskineoptimeret’, ‘optimeret til Googles søgemaskiner’ ‘optimeret efter at ligge øverst i Googles søgeresultater’.

    TAK fordi du gad at tage dig tid til at skrive sådan et indlæg til os! Jeg håber, du ser min kommentar som et forsøg på st give noget tilbage og ikke en kritik.

    • Karoline

      Haha, hvor fint. Ser det da ikke som en kritik. Tak for din kommentar!

      SEO-optimeret er dog det, vi går og siger. Alle steder. Selv om det er noget sprogligt vrøvl. Søgemaskineoptimeret og det andet forslag lyder altså noget firser, synes jeg. Beklager.

      • Trine

        Haha – godt du tog det på den rigtige måde!

        Bevares – lidt firser er man vel altid:-D På mit arbejde kalder vi det søgemaskineoptimeret. Det giver måske lidt pondus, hvis jeg siger, jeg arbejder der, hvor der er flest SEO-specialister samlet under et tag i DK. Men jeg ved godt, at de fleste online publishere ville holde med dig:-)

      • Karoline

        Totalt meget pondus! Må man sige … “søgeoptimeret”? Hvis vi strækker os lidt? Kunne det være det ord, vi sammen forsøger at indføre, mens både SEO-optimeret og søgemaskineoptimeret deler vandene?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0