Familie,  Klassisk Karoline

Pops, en hilser

Telefonhilseri. En disciplin, min far dyrker til perfektion ved afslutningen af telefonsamtaler.

Min far: “Du må lige hilse Jens.”

Mig: “Ja, det skal jeg nok … men ja, vi ses jo i morgen, vi tal-…”

Min far: “Hils ham nu …”

Mig, til Jens i naborummet: “JEG SKULLE HILSE”.

Jens: “Tak! Hils igen!”

Mig, ned i røret: “Jeg skulle hilse igen.”

Min far: “Tak! Jeg skulle vist også hilse herfra.”

Mig: “Tak? Men kan man få en hilsen fra en, der ikke ved, at hun hilser mig …?”

Min far (ignorerer, at jeg foretog mig andet i hilseritualet end de faste trin): “… Og skal jeg hilse hende fra dig?”

Mig: “… ja tak.”

Min far, til sin kone, der må stå langt væk fra ham: “JEG SKULLE HILSE.”

Talen i deres ende af røret.

Min far: “Hun siger tak og glæder sig til at se dig i morgen”.

Mig: “Selv tak. Det glæder jeg mig også til”.

Min far til sin kone: “KAROLINE GLÆDER SIG OGSÅ!”

… og sådan kan det godt fortsætte en god rum tid endnu.

Og min far, der fyldte 68 i forrige uge, giver lige præcis nul fucks for at man skulle finde hilseritualet lidt unødvendigt. Og det er bare én af de ting, der gør ham til en af mine helte, hvis ikke den allerstørste.

Nogle gange kan jeg godt svælge så meget i uretfærdigheden over ikke at have mor her længere, at jeg glemmer, at jeg endnu har min far. Et helt forrygende menneske.

Pops ❤

***

9 Comments

  • Maude // skøreliv.dk

    Hvor er du heldig! ❤️ Da min far levede, var han ekspert i at have to telefonsamtaler kørende på samme tid, én på mobilen og én på fastnettelefonen. Til gengæld var han ikke altid ekspert i at få lagt røret rigtigt på, når han afsluttede den første samtale. “Far?… Du har ikke lagt på, far… Nåmn, det må du også bare selv om så, hejhej….”

  • Ann

    Din far lyder helt vildt skøn! Logik har ingen plads i det her! Der skal hilses igennem, skal der.

    Når jeg taler med min mor i telefonen, og vi skal til at afslutte (og jeg ikke lige får talt med far, der sidder i stolen ved siden af hende), plejer det at foregå sådan her:
    Mor: “Far vinker.”
    Mig: “Jeg kan ikke høre ham, kan du ikke lige bede ham om at vinke noget højere?”
    Far: *Hæver armen og vinker højere*

    Det er ren kærlighed, altså <3

  • Signe Hanson

    Åh, pops!
    Min har hele livet hængt fast i tidligere dages insisteren på, at “telefonen er til korte beskeder”. Som teenager jagtede han mig rundt, når jeg talte for længe med veninderne, og ringede man til ham, var han ultra kort og faktuel.
    Men nu er det sket noget … manden er gået på pension. Og den anden uge ringede han uden formål!!! Han ville bare høre, hvordan vi havde det??? Jeg var nær skvattet ned af stolen – og blev en smule bekymret for om der var sket noget alvorligt … men den var god nok, og optrinnet har gentaget sig to gange siden… *indsæt måbende smiley*.

  • VenterPaaVinBlog

    Jeg elsker alt ved det her indlæg.

    Vores Pops (som vi også kalder ham) rundede ligeledes år forrige onsdag, og er også på toppen af sit game – mindst ligeså sej, som i de gode gamle dage, som topscore for AaB i start 80’erne, hvis du spørger mig.
    Tillykke med din far!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0