»Plet har dårlig samvittighed over om han ødelægger sit barns fremtid med dårlige voksenbeslutninger«

Gad vide om andre forældre også har pres over de der daglige 20 minutters højtlæsning, man åbenbart bør udsætte sit barn for (hvis man altså synes de skal have gode muligheder i livet)? Jeg ved ikke, om vi fejler i disciplinen herhjemme, fordi barnet har en attention span som en guldfisk, når det kommer til handlingerne i de gode børnebogsklassikere, eller om det er fordi vi selv ikke gider bøger, der kun består af hovedsætninger.

Plet kan ikke sove.

Plet leger gemmeleg.

Plet får en køkkenhave.

Kunne Eric Hill ikke have spicet det lidt op, hvar.

Plet bliver mobbet.

Plet går over for rødt.

Plet får skældud for at bygge fort med mors tampax.

Plets far bliver ramt af kontanthjælpsloftet.

Bare en eller anden dramatisk godbid til de voksne, der har lyst til at hamre sig ned efter alle de historier om Plets ikke-problemer.

***

17 Comments

Add Yours →

Køb rigtige bøger – med ordentlig handling! Fx Strids Den kæmpestore pære eller Frøbøgerne. Jeg har kasseret alle de røvkedelige Mimi jumbo/ plet/max/jeppe bøger. Nu læser vi i pæren everyfuckingday. Oftest bare et par sider af gangen. Hun er 20 mdr og vi har læst den de seneste 6 mdr

Jeg stemmer i. Jakob Martin Strids bøger er fantastiske. Også for voksne.
Læste pærebogen for mine børnehavebørn. 1-2 kapitler om dagen og de ku ikke få nok.

Enig! Bøger som smelter mors hjerne skal bare smides ud. Vi overlevede rasmus klump-fasen bla ved at omskrive/forkorte handlingen bare baseret på billederne. For der er en del af dem som bare er noget lort!

Ib-bøgerne om hunden Ib er også med korte sætninger, men de en langt mere absurd handling, ala den du efterspørger, og så er de så fint tegnet.

Jaa! Ib er for fed! Min ret guldfiskede datter er vild med ham og selvom sætningerne er korte, kan de altså være helt grineren at læse højt

Frem med Kaj-bøgerne. Det er de fyldt med eksistentielle spørgsmål for 2-årige. De er så fine. Sletningerne er helt korte og få, men de er gode til at indramme verden fra barneperspektiv, og der er de fineste finurligheder i billederne. Prøv det!

Han hedder Mats Letén. Ham med Kaj. “Kaj er farlig”, “Kaj, dumme Kaj” … Og ja: Ib!

Jeg blev passivagressiv af Kaj. Just sayin. Det er Jeppebog-kaliber, bare kedeligere: hovedsætninger og kedelig/ingen morale. Men måske er der noget jeg har misset ifølge Xx? Eksistentialisme? Som i at der ikke er nogen mening med noget overhovedet? Well, sådan kan man jo også gå til børnelitteratur…?

Støtter op omkring Strid. (Her i huset har Mimbo Jimbo-bøgerne været et hit, men vi er også sådan nogle afvigere, der kan lide både Plet og Rasmus Klump.)
Desuden er ‘Jeg ku’ godt æde et barn’ af Sylviane Donnio ret fin og ‘Den søde hugorm Gorm’ af Camilla Kuhn hysterisk morsom.

Må også lige råbe højt for gendigtningerne af De tre bukke bruse (De tre bukke bruse vender tilbage og De tre bukkebruse i badeland), der er absurd morsomme for de voksne og fyldt med vilde illustrationer (børneagtige collager), der nok skulle kunne fænge selv en guldfisk 🙂

Når jeg har været alt for træt af Plet (eller lignende) forestiller jeg mig altid, at jeg er ved at indtale den som lydbog. Så bliver der ligesom lidt mere udfordring i det og indlevelsen får lige et tak opad.

Jeg må erkende at jeg 1) har børn der hellere vil synge før sengetid, eller høre musik og 2) at det aldrig har faldet mig ind at læse den slags røvsyge børnebøger for mine børn.

I stedet har jeg læst klassikere som Peter Plys, Peter Kanin, Hobbitten, osv.

Mine børn er så store nu, at den lille er ved at lære læse og den store selv læser Harry Potter og moren glæder sig over, at de trods alt elsker “rigtige” bøger.

Jeg kan anbefale Anders Morgenthalers dyrefabler. De er sjove og letlæselige og forholder sig til forskellige emner. For eksempel “Hvis fuglene kan, kan jeg også”, som er en lidt sørgelig historie om en flodhest, der mister sin mor – min ældste datter elsker den fabel…

Skriv et svar