På de der dage …

… hvor man har taget sig selv på på vrangen.

Og opdager rynker i øjenlågene og bunder en tysk tilbudskakaomælk og siger hej-hej-kostomlægning og får besked fra telefonens Skærmtid om at dagsgennemsnittet denne uge var 5 timer og 26 minutter og bander og svovler på alle og sveder mellem tæerne og føler sig i det hele taget som et vers i Alanis Morisettes Ironic.

Da hjælper kun ______________.

***

15 Comments

Add Yours →

Tilgivelse. Ens egen. Mod en selv. Og at gå tidligt i seng, så det før eller siden bliver i morgen og man er udhvilet.

… at sige fuck det. Det øver jeg mig i hvert fald selv i. Hilsen Stine, der nogen dage har sovemærker i ansigtet det meste af dagen.

Men hey, skærmtiden skyldes jo at du har læst fem milliarder e-bøger, og som du selv skriver (et andet sted), så sker der in-gen-ting ved at drikke den dersens kakao. Ingenting. Og der er kalk i! Masser. Det er godt for knoglerne. ❤️Og hvis ikke vi har de dage, hvor alting vender forkert, så kan vi slet ikke værdsætte det gode på de dage, hvor tingene vender lidt mere rigtigt. Promise. ❤️

Nå ja, skærmtiden skyldes til dels Dolly Aldertons Alt hvad jeg ved om kærlighed og de mange timers Alene i vildmarken, jeg har junket i sengen. Elsker det program. Jeg bliver så rørt, når de fanger en fisk og ikke skal sulte den dag.

1) At huske, at ingen har det sådan hver dag, men at ALLE har det sådan nogen gange. Og at der er mange, der skjuler den tilstand, og det derfor føles ensomt og skamfuldt, fremfor som en del af life.
2) At dele med andre, at man har det sådan, så jeg fx ikke føler mig som den eneste i verden, næste gang det er mig, der skraber bunden nedefra. Det er på besynderlig vis mindre surt hvis man ikke er alene. Så tak fordi du deler i dag.
3) At bruge tid på skønlitteratur, filosofi, blogs og venner, der kan minde én om, at alt man oplever og føler, er oplevet og følt af andre før. Det er en eksistentiel lettelse for mig ihverfald.

At give sig selv plads til at være menneske og acceptere at det gerne må føles træls. Den skal selvfølgelig ikke have lov at dominere ens liv – den der trælse følelse. Men den må gerne være der – lidt ligesom edderkopper, der gerne må fange fluer men helst skal holde sig væk fra åsynet.

Mad, bad og en lur. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge og uden garanti for mirakler, men det kan oftest øge gejsten længe nok til det er tid til at gå i seng.

Nogen gange er tilbuds kakaomælk det eneste rigtige. Jeg har spist oreos til morgenmad. Og drukket kakaomælk til. Undtagelsestilstand skal behandles med den slags. Alle andre dage (uger) kan man piske sig selv med spidskål og simremad.

Man skal nok bare gå i seng og glæde sig til i morgen. Og nogle gange udnytte det dårlige humør til at få krydser på træls-listen. Du ved, ringe til butikker og klage og den slags. Den gode stemning er jo ligesom røget … Hvis det kan trøste dig, har jeg lige indtaget en frokost mest bestående af kål (inspireret af dit regime) og er nu så sulten, at det er tvivlsomt om jeg står dagen igennem. Ralle! Så det.

Totalt korrekt – søvn og en trilletur i blæsten og kaffe hos en veninde, og så vendte humøret. Apropos kål, så skal det serveres sammen med noget for at mætte! Steg det i riiiigeligt smør og server det med kød. Men jeg sætter pris på solidariteten!

Skriv et svar