Familie,  Rodekassen

På en regnvejrsmajdag er det nødvendigt at photoshoplysne det hele lidt, så her er: 3 ting, jeg er svært taknemmelig for lige nu

Der er mange ting at blive arrig over på sådan en sur regnvejrsonsdag i maj (for eksempel andre cyklisters lemfældige omgang med min sikkerhed og badevægtens tal), men heldigvis også ting at være ovenud tilfredse med:

1.
At Naja Marie Aidt fandt sine ord midt i tabet af sin søn, Carl, og magtede at begå Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, så sorgen fik ikke bare et sprog, men en krop og en lugt og en smag. Den bog sidder stadig i mig her en måned efter læsning, den kan ikke glemmes, den kan ikke u-læses. Hendes voldsomme, forkerte, chokerende tab har intet med mit tab at gøre, men hendes grundige arbejde med den bog her viser mig og alle andre, der nogensinde har mistet nogen, at hendes sorg har.

2
Hvor modig en toårig, vi har rendende rundt herhjemme. Hun er modig med mad, med at møde fremmede, med at udfordre sin krop og dens begrænsninger, modig med at lære at tale. Måske er børn bare sådan her, når de smager på den verden, der omgiver dem, sultne og begærlige, men hver gang hun prøver noget nyt og enten sejrer eller falder på halen og rejser sig igen, kan jeg ikke lade være at tænke, at hun er så meget sejere end jeg selv ser ud i min egen hukommelse som barn. Og det er jeg ret tilfreds med.

3
At kunne leve sammen med en af de tilsyneladende få, der godt gider stå ved, at han også elsker at have et fjernsyn. Vi har således ikke fundet behov for at ride med på dillen med at shame tv’et ud. Ikke at jeg ikke har leget med tanken om en mere pur hverdag, sådan en med plastfrit legetøj, en masse chiagrød, hvidkalkede gulve og løse hans-og-hendes-hørbukser, en dagdrøm, som ikke har indbygget plads til en 42-tommers fladskærm. Så skærmen må ud, hvis dén skal drøm skal realiseres … Men jeg kender mig selv. Og os. I praksis. Og vi elsker kultur i fjernsynsform. Så her er det, der vil ske, hvis vi en dag skulle skrotte fjernsynet: Oftere og oftere og til sidst hver dag vil vi sætte os godt til rette i hver vores sofaende med hver vores lille skærm og udsendelse og måske hver vores sæt hørebøffer, nu hvor vi ikke er tvunget til at blive enige om hvad Fladskærmen skal vise, og jeg kan faktisk ikke forestille mig en mere deprimerende måde at tilbringe tid sammen på.

Herhjemme er husalteret noget, der samler.

Det røver også tid, og jeg ville ønske, at mængden af fjernsyn sammen, vi så, var mindre. Men måden, vi gør det på, er jeg fuldt tilfreds med. Nogle gange må jeg æde en fodboldkamp, og nogle gange må han sidde med på en omgang historisk kærlighedsdrama (ja? Vi lever i 1950’ernes kønsklichéer herhjemme?), og nogle gange (okay, ret ofte) overlever vi begge to noget Paw Patrol med vores datter, men for mig er det at tage del i hinandens verdener og lære, hvilke programmer vi begge gider se. Det er skidehyggeligt. Og jeg siger det gerne højt: Jeg elsker vores fjernsyn.

*
*
*
Facebook Instagram

***

5 Comments

  • Maude // skøreliv.dk

    Jeg må bestemt læse den bog!
    Vedr. TV’et, derimod, så er det IKKE et samlingspunkt hjemme hos os. Jeg elsker en god film eller et godt program på DR2 eller DRK. Mand og poder, derimod ser uanede mængder sport i alle afskygninger, og det er sådan set fint nok. Men når så Champions League bliver spicet op med programmer som ‘Ice Road Truckers’, så er det jeg står af. Og får lyst til at kyle husalteret ud ad vinduet. Og plædere for de dersens hørbukser, du taler om….

    • Karoline

      Det lyder rædsomt! Jeg synes vi er ret gode til at blive enige om, hvad der skal ses, og til at sørge for, at begge voksne bliver tilgodeset nogenlunde ligeligt. Den toårige bestemmer vi stadig suverænt over, men vi får sikkert vores sag for, når hun bliver ældre.

      Jeg synes stadig, at det fællesskærmen kan er, at man tager del i hinandens verdener og interesser. Begge veje. Så man ved, hvad der rører sig for den anden. Hvis I ser Ice Road Truckers sammen, så ser I også Kunstquizzen sammen. Jeg prøver på ikke at zone alt for meget ud, når der er fodbold, og det gør jeg, fordi jeg bare bestemmer på et andet tidspunkt.

      Åh gud. Det lyder som om vi ikke laver andet end at se tv. Og at jeg synes det er for fedt.

  • Øglemor

    Fjernsyn rocks! Primært fordi manden herhjemme (heller) ikke gider se fodbold, og fordi vi samles om vores, indrømmet, måske lidt for store, kærlighed til serier. Men vi ser dem sammen! (Undtagen, når jeg virkelig ikke orker Penny Dreadful, og han virkelig ikke orker Jane the Virgin. Men man må vel også have bare lidt for sig selv ;-))

    Naja Maries Aidts bog vil jeg virkelig gerne læse. Men jeg ved ikke helt, om jeg tør. Jeg mistede min mor for 1,5 år siden, og det gør stadig ondt. Så at læse en bog af en, der har mistet sit barn. Åh, altså. Arj, jeg skal læse den. Skal bare lige tage mig sammen. For jeg tror, den kommer til at gøre nas.

  • Christina

    Halle-fucking-luja! Jeg elsker at se fjernsyn – jeg forstår ikke at man har lyst til at undvære 🙂 Og jeg forstår slet ikke, at nogen skal forsøge at give en dårlig samvittighed, ved at sige ting som “uha nej, vi har skam ikke fjernsyn hjemme hos os. Vi nyder hinanden istedet for”.
    Det gør vi også, foran fjernsynet – og vi elsker det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0