Er tamponer en fællesudgift?
Rodekassen

Omvendt brevkasse: 5 x jeg spørger og I svarer

Kender I den sælsomt hule fornemmelse af en problemstilling, der ikke umiddelbart findes noget googlebart svar på?

Sådan nogle har jeg et par af for tiden.

Og hvis nu jeg fyrer dem af her, I altid velinformerede, opfindsomme og kvalitetsbevidste læsere, så svarer I på dem, I har personlig erfaring med? Okay? Thanks a bunch!

(Hvis ikke I gider, så skal I slet ikke tænke på, hvor dum jeg føler mig over at råbe ud i intetheden (-;)

1: Angående andre kvinders maver

Hvordan håndterer man det, når den treårige siden den hjemmefødsel, hun overværede, har været meget optaget af maver og deres størrelser? Som i: “Hvorfor er din mave stadig stor, mor?”

Jeg kan såmænd godt håndtere hendes snak om min mave, men kan man på en for alle parter god måde forhindre, at hun siger noget lignende til andre kvinder med store maver?

Erfaringer?

2: Angående at få fotos ud af mobilen

Hvilken af de mange servicer til at printe billeder ud fra telefonen er nemmest/billigst/bedst (eller alle 3 ting på én gang). Eller bare: Hvad fungerer?

3: Angående rectus diastase

Hvis man nu har lidt delte mavemuskler efter fødslen – rectus diastase i mild grad – er det så egentlig muligt at samle dem korrekt med (gratis) træningsråd fra diverse youtubeeksperter? Eller bør man spare sig besværet og betale sig til fif fra (dyre) specialister, man kan tale rigtigt med?

Hvis nogen har god erfaring med konkrete onlinetyper, så smid endelig et link.

4: Angående opkald til fødegangen – efter fødslen

Hvis nu man ikke kan finde sin journal fra fødslen på borger.dk (men sagtens kan finde alle øvrige notater fra ens møder med hospitalsvæsnet), må man så godt ringe til fødegangen og spørge, om de har glemt at uploade den?

Eller er det ikke noget, vi forstyrrer dén telefonlinje med? Hvis det ikke er, hvor henvender man sig så?

Eller findes der slet ikke en journal, når man har født hjemme?

5: Angående fælleskassen i parforholdet

Er tampax og hygiejnebind egentlig en fællesudgift i parforholdet på linje med shampoo og toiletpapir, eller er det en privat udgift på linje med skægtrimmer og dagcreme?

Skulle spørge fra en ven.

***

29 Comments

  • Heidi

    Jeg elsker konceptet! Nu kan dine læsere komme med alle de råd, som altid bliver hældt i hovedet på én, uden at man har spurgt:)

    1: Jeg har ingen råd, men min første tanke var om det nu var så slemt, hvis din datter peger eller spørger til andre kvinders maver? Gør de fleste børn ikke det på deres vej til at forstå mennesker, kroppe og verden? Ligesom børn aktivt taler om det meste andet de ser og prøver at forstå det og til at passe ind i deres begyndende verdensforståelse?
    Derudover tænker jeg, at det er en gylden mulighed at lære at vi alle er forskellige og ok, uanset, hvor tykke eller tynde vi er. (Kan i øvrigt anbefale Megan Jayne Crabbes bog Body Positive Power, som bl.a. kan høres på Mofibo. Ja, det er en selvhjælpsbog. Men den er sgu ret godt serveret, hvis man gerne vil være lidt bedre til at acceptere sin egen krop – uanset om den er tynd eller tyk).
    MEN jeg har ikke børn. Så det er kun en tanke.

    2: Jeg har brugt PRINTIC-app’en til print af små polaroid-størrelse billeder til køleskabet gennem de sidste 5 år. Den fungerer upåklageligt.

    5: Personligt sætter jeg det i samme kategori som toiletpapir og tænker, at det hører til i fælleskassen. Omend jeg fra et bæredygtighedsperspektiv+at den bare gør livet nemmere, altid vil anbefale koppen, hvis man finder den ok at gå med.

    • Karoline

      Hej Heidi! Jo, selvfølgelig skal barnet have lov at spørge og få et svar. Men samtidig ønsker jeg ikke at hun kommer til at gøre nogen kede af det. Og personligt ville jeg nok blive lidt ked, hvis et barn spurgte mig til min store (og ikke-gravide) mave. Så hvad siger man? Eller forklarer hende hjemme om at tale om/påpege om andre kroppes udseende? Det er nok i virkeligheden dén balance, jeg søger input til.

      Kop, helt sikkert. Den skal have en chance igen en dag. Men jeg blev aldrig rigtigt ven med den: http://icarriedawatermelon.dk/min-menstruationskop-mig-en-tragedie/

      • Heidi

        Jeg forstår dig virkelig godt i forhold til din datter. Jeg vil bare til enhver tid kæmpe for at vi er flere kvinder der når til et sted, hvor vi netop ikke bliver kede af at et barn spørger til vores store maver. Men i stedet ejer det. Og på den måde håbe på, at mine kommende børn lever i en mindre skamfuld verden. Og derudover er der heldigvis mange andre, der har rigtig gode råd kan jeg se.

        Og tak for link til indlæg om kop. Jeg er selv aldrig blevet gode venner med den kop jeg har, så dejligt at læse, at jeg bestemt ikke er den eneste.

  • Sille

    4. Måske de har en mailadresse, man kan henvende sig på? Og ellers ville jeg også ringe.

    5. Fælleskassen.

  • Sarah

    Du sender bare en mail til Riget, og så får du journalen via Borger.dk eller retur på mail. Journalerne til hjemmefødsler helt eller delvist håndskrevne og journaliseres ikke elektronisk pt.

    • Karoline

      Tak for svar! Forstår jeg det sådan, at hvis min jordemoder har journaliseret i hånden (gør de stadig det …?), så findes den ikke elektronisk? Kan man så få en fotokopi monstro?

      • Sarah

        Præcis 🙂 De skriver den i hånden i hjemmet. De har kun skrevet elektronisk hvis man har været inde forbi hospitalet som en del af fødslen. Så man får en fotokopi med mere eller mindre læselig håndskrift 🙂

      • Christine

        Jeg fødte også hjemme (i region h) og var ikke forbi hospitalet, men min journal ligger da elektronisk på sundhed.dk.
        Og det er så rart lige at læse den, for man forstår sin fødsel lidt mere klart.

  • Nana

    1.part of life med børn, der kan snakke. Vi har da talt lidt med vores om hvad man ikke så’rn skal sige højt i bussen el lign.. og er man i tvivl om det er noget der kan siges så kan det lige hviskes til os.. men snakken har været sådan lidt uden at pille deres dejlige barnlige nysgerrighed ud af dem.

    2. Aner det ikke.. gad godt vide det..

    3. Jeg ville helt klart bare bruge youtube-videoerne.. der ligger mange ganske fine.. og de metoder der kan købes i dyre forløb (maven og mig til eksempel) er nogle ret omdiskuterede metoder..

    4. Hvis du ringer til fødegangen vil du sandsynligvis få en jordemoder i røret der ikke aner op og ned om dit spørgsmål (sundhedsfuckformen.. you know..).. Ring evt til obstetrisk ambulatorium (nummer kan findes på nettet..).. en sekretær kan nok hjælpe dig (det papir der er skrevet på ved hjemmefødslen kommer ikke ud på sundhed.dk, men du kan bede om at få tilsendt en kopi…

    5. Fællesudgift.. er han utilfreds kan du jo bare tilbyde at blive free-bleeder…. 😉

  • Louise S

    2. Jeg plejer at bruge pixum.dk. Det er sådan ok billigt (1-15 kr pr billede alt efter størrelse), og de kommer efter et par dage.

    3. Hvis du kan holde fitnesscentre ud, så har Fitness World sådan nogle stram op-hold, hvor man må have en baby med. Der er musikken dæmpet, så de små kan holde det ud, og min erfaring er, at trænerne ved en masse om fx delte mavemuskler og hjertens gerne vil mærke efter på en, hvor galt det står til. Alle øvelser på de hold bliver præsenteret på flere niveauet, så man laver den slags, der passer til ens mavemusklers delt-hed (så sagde vi lige, det var et ord).

    5. Fælleskassen, big time! Ligesom p-piller, kondomer, whatever-der-kommer-begge-parter-til-gode også er det!

  • Ditte

    1. Har ingen børn, men pas på med ‘nogle ting snakker vi kun om hjemme’. Hørte på et tidspunkt en opbyggelig historie om et barn, der i bussen peger på en mand og højt og tydeligt siger: “Mor, ham der manden skal vi lige snakke om, når vi kommer hjem!”. Hvor vidt den er sand eller ej aner jeg ikke, men jeg synes, den lyder ret sandsynlig 😉

    5. Jeg kun fælleskasse med mig selv, men jeg tænker, det hører til der. Trimmer og dagcreme kan man i princippet godt klare sig uden, men bind og tamponer er en nødvendighed (hvis man ikke er til de mere bæredygtige alternativer og sætter pris på et hjem uden for mange blodpletter).

  • Marina

    3: Jeg har trænet hos en (i Aarhus dog), der hedder Maria Dior, og hun har en række gratis webminars på sin facebookside, du måske kan få gavn af.

    5: Helt klart fælleskassen! Til gengæld er shampoo (vist ikke?) del af fælleskassen herhjemme. Nu tænker jeg så lige… burde det været det, når han bruger de billige striber fra Matas og jeg noget semidyrt noget? Det er jo mig selv, der insisterer på, at mit er bedre, mens jeg ikke lige kan vælge, at denne måned napper jeg bare den billige – og korte – menstruation 😀

  • NanO

    3. Har selv (haft) rectus diastase efter 3 børn. Har trænet online træningsprogram fra superfit mor (ja, navnet, bare nej, men bær over). Det synes jeg har virket rigtig godt. Det kostede penge, men ikke som ved personlig konsultation ved fys el lign.

    5. Fællesudgift. Det er jo ikke noget, du kam vælge til eller fra bare sådan.

  • Matilde

    5: klart fælleskassen. Hvis du nogen sinde skulle få lyst til andre alternativer (igen), så prøvede jeg efter en del reseach koppen fra Lunette, og den fungerer rigtig fint for mig, så måske andre også er heldige med den 🙂

  • Nanna

    Ad 3) fys eller måske ét pilates efterfødselshold. Jeg ved ar Pilates Cph har et hold, og der er vidst også nogle AOF-eller-hvad-det-nu-hedder hold og helt sikkert en masse andre, der er jo penge i det…

    Ad 5) Fælles! Fordi jeg ikke orker stå i supermarkedet og køre to betalinger eller efterfølgende overføre til fælleskontoen. Desuden det en dråbe i fælleskonto-havet, og det er jo heller ikke alt andet vi bruger fælleskontoen til, som vi skaber glæde 50/50.

  • Gitte

    1. Man siger det som det er. Kan både siges inden og i situationen når den opstår: “nogle kvinder bliver kede af det når man taler om deres maver. Nogle af dem er tykke og andre synes de er tykke. Men vi er allesammen forskellige og ser forskellige ud.”
    Når hun så stille opfølgende spørgsmål ved jeg ikke lige hvad du så gør..
    5. Fælleskassen.

  • B

    3. Jeg faldt over en svensk mavetræningsapp (mammatummy, den er oversat til engelsk) som koster 25 kr og som jeg synes har været meget nemmere at gå til en youtube-videoer. Synes jeg mærker en lille med klar forbedring efter godt en måneden og vigtigst af alt er jeg ikke kørt sur i øvelserne endnu, da man gradvist låser nye øvelser op (og det kan konkurrencemennesket her godt lide, for så føles det som en præmie at få lov at lave en ny øcelse)
    5. Fælleskassen betaler også den slags her hos os. Og så lige en lille erfaring ang. menstruationskop som du måske kan bruge hvis du en dag beslutter at give den et skud igen: jeg havde personligt kæmpe nedtur over at bruge min ellers trofaste kop efter jeg havde født. Min livmoderhalsen har flyttet sig meget længere nede. Løsningen for mig blev en kortere kop med større omkreds (meluna shorty). Det er ikke det samme, den rummer ikke halvt så meget som før, men den kan i det mindste sidde hvor den skal uden at blive skubbet ud hver gang jeg går.

    • Karoline

      Jeg ville virkelig ønske, at man kunne få lov at teste en kop, før man købte den. Er med på, at det i praksis ville være lidt ulækkert at tage sådan en med i prøverummet, men i min ønskeverden er det sådan, det fungerer. Ved ikke om jeg har det i mig at købe mig alle de forskellige kopper for at se, hvilken en, der duer for mig. Suk.

      25 kroner for en rectus diastase-app – TJEK, det kan sgu lige overskue 🙂 TAK!

      • B

        God ide med prøverummet! ( Jeg ville helt sikkert også have opgivet ævred, hvis det ikke var lykkedes efter bare et par forsøg. Og en af fordelene skulle jo også være at man sparer penge, men hvis man skal prøve snesevis før man finder en der dur, så skal man nok menstruere længere en naturen lader en, før det er tjent hjem igen

  • Nadia

    Min bror som tager (også?) tager afsindigt mange billeder af min nevø, har anbefalet pixum.dk – kvaliteren derfra er ret godt, ingen grynede billeder synes jeg.

  • Joan

    Jeg hælder nok til at lade de treårige undrer sig uden at sætter rammer (er også beriget med én) for til dels vil jeg helst undgå allerede nu at italesættelse, at man kan være utilfreds med eller ked af sin krop, og til dels tænker jeg, at de fleste voksne sagtens kan håndtere børns umiddelbare kommentarer, men kan blive mere kede af, hvis barnet gentager voksnes velmenende ord om store maver og andet.

    Pixum har jeg brugt til gode fotobøger baseret på mobilbilleder, men sat op på program på pc.

    Fælleskassen, det er et husholdningsprodukt og vi køber også masser af fødevarer som jeg pga allergier ikke kan tåle eller omvendt, og benzin til bilen uanset hvem der kører mest og længst i den…

  • Celia

    Omkring diastsa recta, vil man i nogen grad godt kunne hjælpe med øvelser fra youtube – men det skal være korrekt diagnoseret og umildbart nogen der kan vurdere om de øvelser man har lavet har den rigtige effekt.

    Omkring fødejournalen er det lidt af en hovedpine pga sundhedspltformen, jordemoderen har helt sikkert dokumenteret under fødslen. Men den er rigtig svær at ‘trække’ ud af systemet. Det plejer at være en sekretær der kan hjælpe med dette. Søg efter obstetrisk sekretær eller ring til omstillingen (sygehusets hovedenummer) og få dem til at henvise dig videre. Telefonen til fødegangen er en akuttelefon!

  • Sara

    Jeg kan anbefale Elin Solheim, der laver online træningsforløb til RD og genoptræning af bækkenbund – ikke gratis men til gengæld godt. Tjek hendes hjemmeside.

  • Marie

    1) Den er svær, men jeg har gode erfaringer med at tale med min seksårige om forskellige kroppe i det hele taget – altså uden at dømme – så bliver det lidt mindre interessant. Det kan lyde lidt frelst, ved jeg, men jeg gør det fordi jeg har erfaring fra egen opvækst med en mor, der faktisk var ret tilfreds med egen krop og ikke SPOR blufærdig eller kropsforskrækket, men som til gengæld brugte det ret dårlige trick at tale dårligt om andre kroppe for i bedste mening at få eksempelvis bulimiramte teenagemig til at få det bedre med mig selv og min krop. Da jeg var yngre, tyssede hun desuden på mig (mens man jo som barn godt fornemmer, at det man siger, kunne være sjovt), når jeg sagde ting om kroppe i det offentlige rum og jeg tror, at de to ting til sammen faktisk har været med til at forme mine ideer om forkerte kroppe – inklusiv min egen krop som forkert – for tyk selvom jeg altid har været tynd, for bumset, og nu efter to børn for fladrøvet. Altså det er ikke min mor skyld det hele vel…
    3) Elin Solheim. Fagligt velfunderet fysioterapeut der ved, hvad hun laver. Onlineforløb man rent faktisk får udført under barsel og efter. Giver som bonus stærkere krop (taler af erfaring) og mindre flad røv (apropos ovenstående). Jeg har også prøvet “Maven og mig”, det virkede ikke for mig, de kører med et mavebælte, der var ved at tage livet af mig.
    5) Ja klart fælleskassen! Altså jeg synes jo, at bind og tamponer skulle betales af den offentlige husholdning, men når nu det ikke bliver aktuelt nogensinde, så er det er vel i mindre husholds fælles interesse, at man som kvinde ikke bløder på alting. Desuden – jeg ved ikke – men hos os betaler fælleskassen ligeledes prævention i form af kondomer, og på en eller anden måde synes jeg, at de ting kan sidestilles (argument ikke færdigtænkt).

    • Karoline

      Tusind tak for din kommentar, jeg vil også til at bruge “argument ikke færdigtænkt”, når jeg bare ved, at jeg har ret!

      Fine tanker om kvindekroppen. Anede ikke, da jeg skrev ud, at det var lidt et minefelt. Men det kan jeg godt se, hvorfor det alligevel er. Eller. I hvert fald værd at tage hånd om ordentligt, kærligt og snedigt – ikke lede efter et quickfix til.

  • Merete

    4: Ring til jordemodercentret først.

    3: Altså, jeg har rd for anden gang nu og har brugt to forskellige koncepter. Første gang SuperFit Mor, her efter anden fødsel Elin Solheim. Førstnævnte brugte jeg i et par år efter første fødsel, og det gav rigtigt pæn mave, men ingen ægte styrke i bækkenbunden, ingen afhjælpning af lænde- og bækkensmerter (og så synes jeg, hendes fb-forum har bevæget sig et meget ærgerligt sted hen). Sidstnævnte kan jeg anbefale på det varmeste, jeg elsker elsker elsker hende og hendes koncept. Det er både respekt for rd, men også styrke til hele kroppen (og hun vejleder og tjekker rd via Skype ved behov). MEN youtube-videoer kan formentlig meget af det samme, Elin Solheim har skrevet en bog som kan lånes gratis på biblo OG hvis du skal bruge penge på noget i den sammenhæng, så ville jeg absolut prioritere en gynfys som det første. Holdning i dagligdagen og alle de bevægelser du laver udenfor træningen er mindst lige så vigtige i fht. at lade rd’en få fred til at hele op. Husk også, at så længe du ammer, er dit bindevæv (og dermed din rd) påvirket af hormoner og kan være ekstra udsat.

  • Trix

    Jeg vil bare lige sige, at (mange af) os med store maver ikke har noget imod at tale med børn om det. Fordi vi er kommet til 2019, og vi har fået et sprog for, at ‘sådan er der nogle der ser ud, og så er der andre, der har store ører eller store fødder, men maverne kan man bedre se’. Sker det kan du måske nævne efterfølgende, at ikke alle kan lide at tale om det – men det er nok svært at forebygge uden at motivgranske både store maver og datter.

    smart photo, kan bruges som app, laver billeder i alle str. inkl fotobøger og sender hurtigt. Jeg ved ikke, om de er det billigste, men de fungerer godt.

    Fællesbudget, come on. Det er jo ikke kun for din skyld, du ikke bløder seng og sofa til.

    Mavemuskler og fødegange ved jeg ikke noget om. Køs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0