Graviditet, fødsel og barsel,  Sorg

Om mit morsavn fylder i ammehormoncirkusset? En del.

Jeg manglede min mor, da …

… der sidste søndag skulle ringes til bedsteforældre og hujes, at NU var sønnike kommet til verden. Det er som om ringerunden stadig ikke er færdiggjort.

… jeg mistede over 3 liter blod efter fødslen og for alvor mærkede, hvad hun i kombinationen sygeplejerske og min mor havde kunnet stille med af enestående støtte.

… jeg lagde rene håndklæder, klude og stofbleer sammen efter hendes nette teknik, for, som hun sagde, så er det altid rart at åbne skabet til dem. Og ja, det er så.

… da jeg på fjerdedagen som mor til to blev overmandet af alle de følelser og savnede alle, mens knægten lå og sov. Savnede den lille i vuggen, savnede min kæreste på arbejde, savnede min store pige i skovbørnehave, savnede min mor, der aldrig kommer til at svare sin telefon igen.

… jeg havde fortalt om fødslen til alle, der gad høre det, og stadig havde behov for at fortælle historien igen og igen. Til min mor.

… jeg prøvede at finde plads til hende i det hele. At lege, at hun er med, fordi den lilles sengetøj var en julegave fra hende til vores store pige for tre år siden. At lege, at hun er med, når jeg betragter mig selv udefra skifte den lille og opdager, at mine hænder ligner hendes mere og mere. Jeg håber de føles lige så rare og trygge at blive aet af, som hendes gjorde.

***

7 Comments

  • Marie

    Er med dig hele vejen – helt ned til det med hænderne. Det er så mærkeligt at få et barn, som ens mor ikke vidste var på vej eller nogensinde får at se. Som om min lille søn ikke helt er blever fremkaldt i virkeligheden uden hendes beundrende blik på ham. Eller uden det dér opkald fra fødegangen. Tanker til dig!

  • Thea

    Det er præcis alt det jeg er bange for at savne og mangle, når jeg engang selv får børn. Tak fordi du deler – det hjælper at vide, at tankerne er helt normale, også selvom jeg endnu ikke er hverken ammehormonel eller mor. Tillykke med din lille søn. Jeg er sikker på at din mors kærlighed stråler ud igennem dig til dine børn, så de altid vil mærke den, og så du altid vil huske den. Kram fra en anden mod(er)løs ❤️

  • Nadia

    Og hun (din mor) er så meget med, du vil opdage små ting, i ham som gør at han også ligner din mor der. Det oplever jeg med min nevø. Der et glimt, et udtryk, et ord (han er 6 år nu) eller ide. Som kun min far kunne finde på at gøre eller give udtryk for. Da oplever jeg, at min far er der i os alle sammen. Også selvom jeg ikke kan ringe til ham, og få hans perspektiv på tingene på en hurmoritisk måde. <3

  • Therese

    Dine indlæg om savnet til din mor rammer mig hver gang. Sidder med tårerne løbende ned af kinderne. Du beskriver så smukt og rørende og sørgeligt. Hundredevis af tanker og kram til dig.

  • Karoline

    Når nu du en dag er færdig med at amme, vil du så ikke være sød at skrive den bog?! Jeg er faktisk ligeglad hvad den handler om. Bare det er dine ord! For dét kan du fandme – ramme med dine ord så jeg selv kan mærke savnet, glæden, fortvivlelsen eller hvad du nu skriver om, helt ud i fingerspidserne. Det var bare det! Tak og tillykke med lillebror ❤️

  • Ida

    Åh, det sidste punkt altså❤️ Eller faktisk bare dem alle. Jeg piver til alle dine blogindlæg for tiden. Kram til dig og hele din menneskeflok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0