oprydning
Husligt

En 30-dages declutter challenge på vej: Om at lære sig oprydning (når man hader at rydde op)

Der findes yogachallenges … og fotografichallenges … og læsechallenges … og ingen af dem har jeg deltaget i.

Men her kommer en challenge, der efterhånden er nødvendig for mig at kaste mig ud i. En challenge, der skal grundlægge nogle bedre vaner for noget, jeg gerne vil blive bedre til. Oprydning. Rengøring. At holde hus.

Det lyder så husmoderligt, når jeg skriver det sådan. Men det nytter ikke for mig at stejle længere.

Hele mit liv har jeg været et rodehoved med mine hjem, og nu gider jeg det simpelthen ikke længere. Jeg er klart den, der roder mest herhjemme, og det er ikke rigtigt fair for de andre. Ikke over for den treårige, som jeg godt vil være en god rollemodel for. Ikke over for det lille væsen i min mave, som lige om lidt kommer ud og skal trække vejret i og kravle rundt og stoppe ting i munden fra vores hjem, som lige nu … lad os sige, ikke er helt gearet til lige de tre ting. Og slutteligt er det slet ikke fair for min 36-årige noget bedre halvdel, som heller ikke nyder at gøre rent, men som godt kan finde ud af at hanke op i sig selv og få gjort områder, der trænger, pæne.

Hør her. Jeg hader oprydning og rengøring. Bare tanken om det får mit humør til at gå i code red-mode. Og jeg kender såmænd ikke nogen, der ligefrem elsker at rydde op og gøre rent, men jeg kender heller ikke nogen, der som jeg kan ignorere rod og støv og beskidte tallerkner. Så længe ingen gæster ser det, så ser jeg det heller ikke. Derfor har min strategi i hele mit voksenliv været at give mine hjem en ordentlig overhaling, når der kom gæster. Og ellers ikke røre en finger.

Og ja, mit problematiske forhold til rod har selvfølgelig – som alt andet i vores personligheder – rod i barndommen (get it? Rod i barndommen?). I mit barndomshjem havde jeg prædikatet Rodehoved. Det var altid det, jeg fik skældud over eller blev udstillet med som barn. Fordi jeg ikke havde et indbygget system: Jeg forstod simpelthen ikke som barn logikken i, hvorfor man skulle rydde op. Fordi ingen fortalte mig hvorfor eller endda hvordan – ud over at det skulle man altså bare.

I dag ville jeg ønske, at jeg som barn havde fundet mere ro i min mavefornemmelse om at jeg sgu nok ikke var et specielt vildt rodehoved sammenlignet med mine jævnaldrende. Men hjemme i vores kernefamilie på tre systematikere og mig, den mere … kreative type … var jeg klart den, der rodede mest. Til de tre andres evige fortrydelse og morskab. Det var det, jeg stak ud med. Det er aldrig rart at stikke ud, der hvor man gerne vil passe ind.

Det satte sig dybere i mit selvbillede end jeg i dag synes er morsomt.

Og uden at dvæle yderligere ved min barndoms rod (for så var min familie heller ikke værre og meget fokus var der heller ikke på det), så er det noget jeg som 33-årig godt vil begynde at øve mig på. I stedet for bare at stejle og tænke, at min kaosstrategi om kun at rydde op og gøre rent inden besøg nok kan holde livet ud.

Det kan den ikke. For på et tidspunkt begynder jeg ikke at ville have gæster. Og dét går ikke. Vores hjem skal være åbent for både inviterede og uanmeldte besøg.

Det sætter sig i mit humør, når jeg vader rundt i lort. Når det rene vasketøj dynger sig op i gyngestolen uden at blive lagt sammen – og bliver losset ind i et skab som én dynge, når gæsterne ringer på døren. Når afløbet stopper til af lange, våde, klamme hår, fordi jeg (den eneste langhårede i huset) ikke har en rutine for at få samlet det op. Og når vi sidder og kører fødderne rundt i krummer under spisebordet, fordi der ikke bliver støvsuget efter et fast skema. Det sætter sig i både mit humør, i min samvittighed over for Jens, der ikke skal trække hele læsset selv, og i min opfattelse som mor. For jeg vil ganske enkelt gerne vise mine børn noget andet det, det trækker op til nu.

Jeg vil gerne lære dem, hvorfor og hvordan man rydder op. Hvordan rene overflader og opryddede hylder hænger sammen med indre ro og zen.

Men for at kunne lære dem det, er jeg nødt til at lære netop det selv.

For nylig indså jeg, at oprydningslære er en livsstilsændring for rodehoveder på helt lige fod med større vægttab for overvægtige og work-life-balancen for stressede. Der er de samme faktorer som skam, strudsementalitet, donken sig selv oven i hovedet for at mangle selvdiciplin og NU-må-jeg-altså-hanke-op-i-mig-selv-én-gang-for-alle på spil.

Erkendelsen kom til mig, da jeg gør, som jeg altid gør, når jeg skal lære noget nyt: Researcher på internettet. I det her tilfælde researchede jeg på viden om, hvordan man egentlig bedst rydder op (og følte mig meget højt begavet imens, kan I tro). Og frem væltede den ene blog og artikel efter den anden om såkaldte decluttering strategies. En regulær bevægelse inden for minimalisme, vil jeg kalde det. Den mindre kønne understrøm.

Skrevet af og for mennesker, der har det præcis som jeg. De er nogle rodehoveder, de hader at rydde op, de skammer sig over at rode, og nu går den ikke længere.

En af mine favoritter i Den Mindre Kønne Understrøm er den texanske blogger Dana K. White. Hun har både en blog, en Youtube-kanal og et forfatterskab, og hun optræder jævnligt i lokalmedierne derovre. Men det, jeg elsker hende for, er hendes podcast.

Den synes jeg, at fellow rodehoveder, der læser denne tekst, skulle lytte til. Den findes her: A Slob Comes Clean. Start med afsnit 1, så får man hendes historie fra begyndelsen. Om hvordan hun har været et rodehoved hele sit liv og en dag som mor til tre små børn ikke rigtigt gad sig selv og sit eget rod mere. Og hvordan hun stadig hader at holde hus (selv om hun altså er hjemmegående …!), men hen ad vejen har udviklet nogle snydestrategier for sig selv, så hendes hjem altid er nogenlunde under kontrol uanset hvad life ellers går og byder på.

(Nogenlunde. Danas hjem kommer aldrig til at få et opslag i Bo Bedre, og hun kommer aldrig til at få tusindvis af pænhedsliderlige følgere på Instagram, for hendes hjem er her på 9. oprydningsår stadig ikke som revet ud fra et inspirationkatalog. Men det er heller ikke æstetik, der er målet hos hverken hende eller mig. Det er orden. I en kaotisk hverdag, hvor systematik ikke kommer naturligt til hende)

Imens I lytter skriver jeg på min 30-dages challenge, som jeg lægger op her på domænet snarest. Til fri afbenyttelse for andre, der også gerne vil i gang med bedre vaner og måske gerne vil følges med mig? For hvis jeg havde en aha-oplevelse af at finde ud af, at andre på internettet heller ikke kan holde deres eget rod ud – så er der måske også nogle blandt bloggens læsere, der gerne vil op fra lænestolen?

Praktisk om Karolines 30-dages challenge med oprydning

Min tanke er at gå i gang mandag 25. juni 2018. Og selv om de 30 dage for nogen vil række ind i sommerferien, så lad mig gøre det klart, at det bliver en challenge, der kan klares selv med fuldtidsarbejde ved siden af eller ferieafbrydelser, for det er jo hele pointen: At få gode vaner med oprydning, selv om man har et liv ved siden af.

Ordet challenge skal man ikke forstå det sådan, at vi skal til at uploade billeder på de sociale medier og oprette hashtags og alt muligt. Lad os spare de andre for at se på det rod, vi ikke engang selv orker. Med challenge mener jeg en udfordring for én selv. Men man er velkommen til at skrive her i kommentarfeltet, hvordan det går. Meget velkommen!

Det bliver 30 dage med mindre, overkommelige opgaver, som man selv kan tweake efter behov. Jeg vil dog anbefale, at man inddrager dem, man bor sammen med, i sit projekt. For oprydning er altså nemmere, når vi gør det sammen!

*


43 kommentarer

  • gravidgrahvad

    Det lyder vildt fedt! Jeg glæder mig til at se med og få inspiration.

    Jeg er dog ikke så meget rodehoved, som jeg har været (min stedmor ynder at underholde med historien om vores første møde, hvor jeg vil servere en skål med ærter – fint skulle det jo være for min fars første dame siden min mor – og taber hele molevitten på gulvet, hvorefter jeg begynder at skovle ærterne tilbage i skålen med kommentaren: “Det var da godt, at vi ikke havde vasket gulv” – underforstået: for nu har ærterne jo gjort det beskidt, og så skulle vi til at vaske det igen.)

    Nå, men altså grunden til, at jeg ikke længere er SÅ rodet, er, at jeg i 16 år har dannet par med et Ordensmenneske. Jeg kender ham nu så godt, at jeg kan se på vores fælles hjem med hans øjne og opdage rod og beskidtheder, som mine egne øjne aldrig ville få øje på.
    Når jeg engang imellem arbejder hjemme, sætter jeg som regel også en halv time af til at rydde op efter mig selv – slette mine spor, om man vil – så han ikke kommer hjem til mit kaos, som jeg sådan set trives fint i, men som stresser ham.

    Men jeg kunne helt klart godt bruge selv at få det mere ind under huden, for jeg HADER virkelig også husligt arbejde! Og ind i mellem har jeg ret dårlig samvittighed (skam?) over, hvor stor en del af slæbet, han må tage, fordi jeg ikke opdager, at det var beskidt, før han allerede har gjort rent.

  • GiSP

    Jeg venter i spænding på noget inspiration. For selvom jeg VED, hvor meget godt det gør for mig at kunne bevæge mig rundt i et ryddeligt hjem, så er det altså ikke nok til, at jeg så også får hanket op i mig selv og gør noget ved det.

  • Anne

    Må jeg benytte lejligheden til at anbefale lydbøger og podcasts? Det er virkelig det, der gør de huslige opgaver overkommelige for mig.

    • A

      Jeg er SÅ meget med dig! Nogle gange kan oprydningstid være helt zen for mig, fordi jeg kan lytte til en yndlingspodcast og sysle imens. Det hjælper meget på motivationen her.

    • Karoline

      Yes, podcasts er det bedste til især oprydning og rengøring! Sig endelig til, hvis du kender nogle gode. Inspiration kan man ikke få for meget af.

      • Anne

        Bøger hører jeg på Mofibo og mht podcasts er der mange på Radio24syv, som jeg er glad for – feks Den Korte Weekendavis, Det vi taler om og Q&A. Fordelen ved aktuelle potcasts er, at det ikke hjælper noget at komme for langt bagud. Og mangler det med motivationen til huslige opgaver, kan muligheden for at følge med i en potcasts/fortsætte på en spændende bog få mig i gang og holde mig kørende længe.

        Jeg har altid rodet meget som barn og ung. Jeg kunne simpelthen ikke se nogen ide i at rydde op, for jeg kunne jo godt finde tingene alligevel! Men så blev jeg kærester med et ordensmenneske som 17 årig, og forelskelse er jo en form for sindssyge, så for hans skyld ville jeg gerne rydde op… 24 år senere er vi stadig sammen, så jeg har efterhånden fået de gode vaner ind under huden.

        Kodeordet for mig er, at ALT skal have en plads. Så ved jeg, hvor det hører til, når det skal ryddes op, og jeg skal ikke lede efter steder at lægge det.

        Når det så er sagt, så sejler vores hus stadig, når han er ude at rejse… altså lige indtil sidste øjeblik inden, han kommer hjem 😉 Rode-genet ligger vist stadig i blodet, så jeg må hellere holde fast i mit ordensmenneske, så jeg har én at gøre glad, når jeg rydder op…

      • gravidgrahvad

        Hahaha det lyder så meget som mig det der – alting sejler! Jeg må aldrig, aldrig blive skilt! 😀

        I forhold til podcasts kan jeg godt lide at høre film/serie-podcasts, og her er Film Snak og Han Duo nogle gode danske nogen af slagsen, og ikke mindst Krager og Drager om Game of Thrones, hvis det er noget du er til.

        Jeg hører ofte podcasts, når jeg pendler til og fra arbejde, men har faktisk slet ikke tænkt på, at det var en mulighed, når man gør rent. Så tak for tippet!

  • Karen

    Count med in! Åh jeg hader vores rod.
    Vi har virkelig mange ting, som savner en fast plads – jeg tror vist det er der, problemet (altså rodet) ligger begravet.
    Og så savner jeg tid til at rydde ud. Jeg synes det er SÅ svært at få ryddet ud med en toårig i hælene som roder til, mens jeg forsøger at sortere ensomme sokker, børnetegninger og halve garnnøgler. Har faktisk overvejet at tage mig et par feriedage helt alene til at rydde op, men det er måske også lige drastisk nok…

    Så jeg glæder mig meget til at følge med!

    • Karoline

      Du skal virkelig varme op med Danas K. Whites blog, podcast eller Youtube-kanal, som jeg linker til i teksten – eller en anden declutter-type, der deler tanker om det at kunne rydde op. Der er mange gode derude. Jeg synes bare, at hun er god, fordi hun bliver ved at kæmpe med det rod (der nu er blevet hendes levevej), og det er så pissegenkendeligt. Og så er hun bare mega-Texas-agtig med bible study groups, hjemmegående liv og et seriøst amerikansk hjem, som jeg husker det fra da jeg selv boede derovre.

  • Camilla

    Vi fik rengøringshjælp da vi bare boede to mennesker i en lejlighed. Jeg HADER at gøre rent og min mand blev træt af at være den der altid skulle tage initiativ og skubbe på. “Heldigvis” er det os begge der roder. Vil gerne være bedre til at rydde op, men rengøringshjælp bliver.

    • Karoline

      Jeg har det sådan med mit rod og smuds, at en rengøringshjælp ville være at kaste håndklædet i ringen uden at give det et ordentligt forsøg, det der med at lære det selv. Men jeg afviser ikke, at betalt kan komme på banen senere. Men lige nu er vi herhjemme enige om, at pengene er brugt bedre andre steder.

      • Camilla

        Rengøringeshjælpen gør, at vi i hvert fald er nødt til at rydde gulvet hver 14. dag, hvilket er meget sundt for os. -Men ofte havner det på sengen og ryger ned igen når hun har været der. For nylig startede jeg en minioprydning i mit klædeskab. Kunne ikke helt overskue projektet: “Ryd op i hele klædeskabet!”, men hver gang jeg åbnede fjernede jeg lige to stykker tøj, som jeg ikke gad gå med mere og smed i en sæk. (Nu mangler jeg bare at skille mig af med sækken.)

      • Camilla

        Rengøringeshjælpen gør, at vi i hvert fald er nødt til at rydde gulvet hver 14. dag, hvilket er meget sundt for os. -Men ofte havner det på sengen og ryger ned igen når hun har været der. For nylig startede jeg en minioprydning i mit klædeskab. Kunne ikke helt overskue projektet: “Ryd op i hele klædeskabet!”, men hver gang jeg åbnede fjernede jeg lige to stykker tøj, som jeg ikke gad gå med mere og smed i en sæk. (Nu mangler jeg bare at skille mig af med sækken.)

  • Anne

    Du kunne lige så godt have beskrevet mig – sjældent har jeg genkendt mig selv så meget i noget. Count me in!

  • Astrid

    Rengøringshjælp og robotstøvsuger. De to ting gør at vi 1. Får ryddet grundig op i hele huset hver 14. Dag. 2. Dagligt får ryddet gulvfladerne i køkken + stue. Vi er begge rodehoveder :/

  • Malene

    Det glæder jeg mig sååå meget til at følge 🙂 Kan så meget se mig selv i det du skriver. Jeg er klar til de 30 dage 🙂

  • Trine

    Jeg roder – men jeg kan heldigvis også godt lide at rydde op. Jeg er gået meget i minimalisme/decluttermode i år og har ryddet utrolig meget ud, og jeg er næsten igennem garage og diverse skabe og skuffer med rod, vi bare ikke havde fået taget stilling til. Det letter så sindssygt meget for mig, hver gang jeg skiller mig af med noget. Og hvor jeg tidligere ville være tilbøjelig til at tænke, at vi mangler opbevaringsplads, tænker jeg nu en ekstra gang over, om problemet er, at vi har for mange ting. Det lyder ret banalt, men den ‘omvendte’ tankegang har gjort en forskel for mig. Det er bare nemmere at rydde op, når man ikke vader i ting.

    Jeg glæder mig til at følge med i din challenge 🙂

    • Karoline

      Lige netop det med opbevaringspladsen vender hende texaneren også tilbage til gang på gang. En beholders størrelse er det, der afgør mængden på det, der skal være i den – det er ikke mængden, der skal afgøre størrelsen på beholderen (fordi det i praksis oftest betyder, at beholderen så svømmer over eller roder til). Ja, det er lidt omvendt, men det er totalt logisk, når man lige overvejer, at man kan tænke omvendt om mængden på de ting, man har. Og at man kun må beholde det bedste.

  • gravidgrahvad

    Lige en lille idé, som andre måske også kan bruge:

    Vi har i år købt en familiesparegris – altså en sparegris som hele familien kan putte penge i. I den samler vi flaskepant og beløb for brugte ting, vi sælger, uanset om det er babytøj fra den lille, legetøj de store er blevet trætte af, eller møbler, som vi gerne vil have skiftet ud.

    Planen er, at vi om et års tid åbner familiesparegrisen (det er den snedige model, som skal åbnes med dåseåbner, så der ikke kan snydes) og ser, hvad vi kan få som kan være til fælles glæde. F.eks. et tilskud til ferie eller måske en tur i Legoland eller hvad der nu er råd til.

    Det opstod egentlig som incitament for de store unger til at få sorteret og ryddet ud i deres legetøj – og også for at vi ikke skulle ind i en kæmpe diskussion om, hvem der skulle have pengene for legetøj, som måske er gået i arv fra den ene til den anden. Men det har vist sig at være stor motivationsfaktor også for os voksne, der pludselig er blevet flittige brugere af Reshopper og DBA.

    • Karoline

      EJ, hvor en god idé! Min datter er lige lille til nok at forstå konceptet penge (eller, i hvert fald at de er fede nok at have), men det lyder da som et skægt koncept til større børn.

  • endnuenboligblog.dk

    Jeg er på.
    Jeg roder stadig, selvom jeg læste Marie Kondos “the life-changing magic of tidying”. Den gav mig håb en rum tid, meeen jeg må erkende, at jeg stadig ikke bor så minimalistisk, som jeg ynder. Jeg bor slet ikke minimalistisk OVERHOVEDET. Her i skrivende stund, tror jeg faktisk, det er jordbærsaft fra i går min albue fedter rundt i på bordet.
    Jeg får stadig ikke tingene lagt på plads, tingene har stadig ikke en fast plads og jeg anskaffer mig stadig alt for meget bras, jeg virkelig ikke har brug for.
    Jeg er så meget med på den challenge. Hit me og mens jeg venter lytter jeg til podcasten, du nævner.
    Jeg kan i øvrigt anbefale podcasten ‘Detox din hjerne’, godt nok om noget helt andet, nemlig slankemyter osv., men alligevel.
    Kh Sabrina

  • Lise

    TAK for det her indlæg – det er lige hvad jeg mangler for at komme i gang! Jeg flyttede i oktober, og var virkelig god til at rydde ud og rydde op inden flytningen, måske fordi der var et formål og en deadline. Det var planen at jeg ville fortsætte med at have orden i mit nye hjem, men sådan er det ikke gået og jeg er igen omgivet af kaos.
    Jeg er så klar på at følge den challenge 🙂

    • Karoline

      Hvor fedt! Husk at gå på opdagelse hos Dana White eller en anden declutter-specialist, så du får lidt basic “teori” (altså, kommer ind i mindsettet, for at bruge et klamt ord) og måske får has på nogle bunker. Min challenge kommer mest til at være hverdagsrengøring og med noget oprydning ind imellem (for ellers er rengøring jo besværligt), men ikke hele “i dag rydder vi alle hylder i klædeskabet op, i morgen sorterer vi børnetøj og sender til genbrug”. Jeg tænker, at vores hjem er for individuelt rodede og indrettede til at det giver mening med en fælles challenge for oprydning af tilrodede hjørner.

  • Sidsel

    Jeg er med! Jeg er komplet umulig mht oprydning og rengøring, og alligevel ved jeg at jeg bliver så glad, trives bedre og nyder min lejlighed meget mere, når det er til at se gulv og overflader for rod (og der ikke ligger for meget støv i vindueskarmen osv..) Jeg skal flytte sammen med min kæreste til efteråret…og han er MEGET bedre end mig til både orden og rengøring…så det kunne være fedt at udligne ubalancen lidt, så jeg netop ikke skal deale med skyld og skam over at være et rodehoved/dårlig til at få gjort rent.. 25. juni, kom an! 🙂

  • Fru Skov

    I feel you! Jeg vil være med på den challenge. Jeg er også utroligt god til at fortrænge rod og skidt, og jeg roder mere end børnene. Min mor er på overnatning her, og forleden dag skrev hun: “du skal ikke stresse over at vi kommer”. Nej nej, men det gør jeg, for det kommer til at tage timevis at komme til bunds i skidtet. I går brugte jeg 2 timer på oprydning/rengøring, og da jeg var færdig kunne man ikke engang se forskel. Så da min mand kom hjem, måtte han igang med at støvsuge og vaske gulv. Og jeg er endda hjemmegående (med en 1-årig, så det er ikke fordi man når meget) – jeg føler virkelig jeg har fejlet som husmoder – men måske er det ok?!

  • Stine

    På barsel nummer 3 fik jeg nogenlunde styr på vores hus med hjælp fra “Fly-Lady” fra bibelbæltet i The big USA.
    Jojo jeg bliver aldrig som hende, men bare 3 af hendes mantraer har gjort en verden til forskel for vores hus.
    1) rengør din køkkenvask hver dag. (På en eller anden måde betyder det at ens køkken altid er nogenlunde ok.)
    2) Når tingene bliver for uoverskuelige så sæt uret på 15 minutter og ryd ud/gør rent i eet område. Shit hvor er det effektivt hvis man gør det 2-4 gange om dagen!
    3) Smid ud, smid ud, smid ud. Jeg smed 2016 ting ud/til genbrug i 2016 (ja jeg talte…) åh sikke en luft det gav!

    Hun har også diverse skemaer osv man kan printe ud osv osv.
    Hun er min cleaning guru, også selvom hun stemte på crazy-trump :hide:

    • Karoline

      Hende skal jeg SÅ meget tjekke ud!

      Det kan jeg godt kan lide ved Dana K. White (ud over rytmen i hendes navn, så jeg nogle gange må sige det højt i hovedet) er hendes nemme huskeregler, a la dem, du beskriver. Fx: Beholderens størrelse afgør, hvor meget, du må have. Det er ikke mængden, der skal afgøre beholderens størrelse. Beholder = hylder, skuffer, boxe, etc. Dana K. White praktiserer også de der oprydningssprint på 5-10 minutter – for hele familien.

  • Anne

    Jeg er nok lidt “velsignet” i den modsatte retning med en meget oprydningsmindet og systematisk hjerne. Jeg er til gengæld gift med en mand, som lyder meget lig jer, og det jeg har observeret, vi gør forskelligt, er nok primært tre ting:

    1) Jeg giver automatisk alt nyt en plads. Dvs. jeg matcher ting i kategorier (fx værktøj, tøj, toiletting, elektronik osv. osv) og så har jeg bestemte områder hvor disse ting får en plads (fx bryggersskabet, tøjskabet, toiletreolen, boks på stuereolen osv.).

    2) Jeg kan godt klare at smide ting ud fx nips, gaver (som kan være ekstra svært), tøj, kuldsejlede krea-projekter osv. Det har jeg dog måttet øve mig lidt på, da jeg bl. a. også har et ret emotionelt forhold til mange objekter. Men det der har hjulpet har været at tænke på at mere eller mindre alt kan anskaffes igen.

    3) Før jeg køber nyt overvejer jeg, om der er plads til det. Min mand kom forleden glædesstrålende hjem med en ny espressomaskine og 3 nye t-shirts, og selvom jeg var glad, reagerede jeg instinktivt med tanken om at: Vi har ikke meget bordplads i køkkenet og mandens tøjskab bugner i en grad, så det faktisk ikke kan lukkes, så måske kunne han lige have overvejet, hvad der så skulle omorganiseres/smides ud, for at få plads til det nye. Det hele ordnede sig og jeg elsker espressomaskinen. Det var blot for at illustrere de forskellige tilgange.

    • Karoline

      Tusind tak for dén, Anne! Og ja, al min research peger også på at reglen over alle regler må være, at ting skal have en fast plads. Så løser resten sig sådan set – for hvis en ting skal have plads, hvor der faktisk ikke er plads, så må noget andet vige.

      Kh fra mig

  • Sara

    Ny læser her 🙂 Jeg vil bare byde ind med endnu en af de fantastiske damer, der giver de mest enkle og konkrete tips til at få styr på sit hjem – i små bitte intensive sessions – samtidig med at hun anerkender, hvordan de fleste menneskers virkelige liv ser ud. Hun er sjov og sød – det drejer sig om bloggen/tumblr’en/app’en Unfuck Your Habitat. Kh Sara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *