Best of,  Motherhood

Når endnu en forælder (typisk mor) fortæller, hvor godt børn har af at mindst én voksen (typisk mor) går hjemme …


… har jeg, når jeg når til den obligatoriske sætning om, at det aldrig er et spørgsmål om økonomi, men prioriteringer, lyst til at sige:

»Jeg er så glad for, at I har fundet en løsning, der gør jeres familieliv bedre. Men jeg bliver så ked af, at du både antyder og siger direkte, at det er en bedre løsning for alle; børn som voksne. Jeg tror ikke på one-size-fits-all, når det gælder hverdagsindretninger, livsfaser eller noget som helst andet end visse tekstiler. Jeg er glad for at høre, at du og dine børn trives med, at du går hjemme, og jeg er sikker på, at du har ret; I trives!, for det kan kun du vurdere, og jeg dømmer dig ikke som hverken uambitiøs, doven eller frivilligt arbejdsløs (faktisk synes jeg du er det modsatte af de tre ting, og jeg tager hatten af for dig, når jeg forestiller mig din hverdag). Men i mit hjem ville hverken jeg, min kæreste eller vores barn trives med at gøre det, I gør. Jeg skulle lige til at forsvare mig med eksempler på, hvor glade, vi allesammen er for at færdes ude i pulsen fem af ugens syv dage og i et andet gear i de resterende to og hvad der gør, at jeg kan tolke for mit barn, der endnu ikke taler flydende nok til at analysere sin egen trivsel, at hun trives med to udearbejdende forældre … men egentlig synes jeg ikke jeg skylder hverken forsvar eller forklaring, i stedet kan du få det her: Jeg bryder mig ikke stort om, at folk, som ikke kender os, hævder at vide bedre på vores vegne. Hav en rigtig dejlig dag.«

Inspireret af kommentarsporet her.

*
*
*
Facebook * Instagram * Bloglovin’

***

22 Comments

  • Skalotteløg

    Og så håber du bare, de får alt det med ud af det opgivende suk?
    Det er sådan et fint svar. Roligt, velovervejet, tilpas snappende tilbage, men pakket pænt ind. Elsker det. Og får med garanti aldrig formuleret det i situationen…

    • Karoline

      Klart – det var kommentarsporet under denne kronik (som maler et billede af institutionerne, jeg slet ikke kan genkende): https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/hvor-mange-boernehaveboern-skal-lades-i-stikken-foer-vi-tager-problemet-alvorligt Selvfølgelig er jeg enig i, at der skal strammes op i de institutioner, hvor billedet ligner det, kronikøren tegner, men jeg forstår ikke hvorfor den slags undersøgelser/artikler/debatindlæg tit munder ud i kommentarer om, at begrebet institution er skidt.

      Men egentlig går min tekst egentlig på en af kommentarerne, der lyder følgende (men i øvrigt synes jeg at mange af hendes opfattelse af forældreskab lider af samme, kedelige syge – det er som om det er meget vanskeligt for dem ikke at ophøje deres løsning til Løsningen.): “Jeg ville – især på børns vegne – ønske, at flere mødre eller fædre ville gå hjemme med børnene, i hvert fald bare i de første par år. Den ro og det minimum af stress som en hel familie får, når den ene forælder går hjemme, er uerstattelig og en god “investering” i hele familiens trivsel. Jeg skylder lige at sige, at når det kunne lade sig gøre at gå hjemme i 12 1/2, og når vi kunne klare os som en familie på 5 for kun min mands indtægt, som i parentes bemærket er ganske almindelig, så skyldtes det, at vi er gode til at spare og f.eks. stadig ikke har bil. Det handler om at prioritere.”

      Kommentarspor her: https://www.facebook.com/kristeligt/posts/10155423287477402

  • Pernille

    Hørt! Om man går hjemme eller arbejder lidt eller meget, synes jeg man let komme til at glemme, at man meget sjældent kender til andre familiers fulde sandhed. Vi har jo alle vore grunde til, at vi indretter os som vi gør i hverdagen. Kh. En af dem, der går hjemme 🙂

  • Anna B.

    Af hjertet tak! Man (jeg) bliver led og ked af forældre (tit mødre) shaming. Jeg elsker min datter. Jeg prioriterer at hente betragteligt før lukketid og sidde om aftenen og arbejde, når hun sover. Men jeg ELSKER mit arbejde. Jeg var klar til at komme tilbage efter 6-7 måneder og overlade barnet til sin far og derefter i institution, og jeg bliver frustreret og nogle gange tvivlende over den der “det hele ville være meget bedre, hvis vi ikke var nødt til at sende børn i institutioner”. Rammerne for at være gode forældre kan godt blive lidt snævre i det #samsovmere #mereslynge #skældmindreud #lægdintelefon #mindrecurling #mereselvhjulpenhed #hvadbliverdetnæste

    • Karoline

      Der er også dem, der lader som om de godt kan høre, at man vitterligt trives som familie i det, de hånende kalder ræset, men derefter mener at vide, at man bare endnu ikke har indset, HVOR lidt man trives. For ingen kan da trives i ræset.

      De er strenge.

  • Ditte

    Åh, det er lige til at få lange løg af…… Ahrmen for pokker altså! Hvorfor skal vi være så fandens selvforherligende (hvis det ikke er et ord, beklager jeg, kunne ikke komme med et bedre udtryk)???

    Yes, børn har godt af at være sammen med deres forældre, men squ da kun hvis deres forældre rent faktisk har det godt med at være hjemme dag ud og dag ind og familien generelt trives med den model….

    Hvorfor skal det hele være så stereotypt?

    Vores familie har gjort begge dele. I en periode passede det bedst at jeg gik hjemme med ungerne og så ændrede børnenes behov sig og det samme gjorde mine behov. Så, så ændrede vi familiestrukturen endnu engang…

    Det handler vel dybest set om at finde den familiekonstruktion, der fungerer for den enkelte familie og så at respektere, at bare fordi det virker for ens familie, er det ikke ensbetydende med at det fungerer for andres.

    Jeg bliver altså også noget stram i betrækket når folk forsøger at fortælle mig hvordan jeg skal håndtere min familie… Det ville være rart hvis man kunne tage afsæt i at der nok er en grund til at familien ser ud som den gør og man handler som man gør. I stedet for at gå ud fra at de ved bedre end en selv og har den endegyldige sandhed….

    • Karoline

      Ja, det er den der opdragende tone, jeg ikke bryder mig om. Men jeg vil lige tilføje: Jeg elsker at høre om, hvordan andre er familie på. Det inspirerer og sætter tanker i gang. Men så snart nogen mener at vide, hvordan jeg kan gøre tingene bedre, så lukker mine ører sig.

      • Ditte

        Sådan har jeg det også… Altså, at jeg elsker at blive inspireret af andres måde at leve deres liv på, men der er bare så mange måder man kan give den information videre på UDEN at fremstå bedrevidende og belærende…

        Jeg elsker at høre på og debattere med mennesker, der lever en anden livsstil end min egen, både fordi det er inspirerende, men det får mig bare også til at reflektere over min egen vej og det kan jeg vildt godt lide…

  • Gitte

    Amen amen amen amen!!!
    Jeg var i en (helt forfærdelig) mødregruppe som jeg ikke engang havde overskud til at “slå op” med, men der fik jeg blandt andet denne kommentar i hovedet “Jamen, det er da helt ok at din dreng skal i vuggestue ALLEREDE når han bliver 10 mdr – vi prioriterer jo bare forskelligt og jeg prioriterer så bare mit barn over mig selv. Det behøver du ikke at gøre hvis det ikke er for dig, det er da HELT fint at du prioriterer dig selv højere”…. wtf!!!!

  • Camilla

    Min mor havde mulighed for 5 eller 6 måneders barsel (sorry, kan ikke huske det præcist) som offentligt ansat med mig i 88. Det med at have et års barsel er vel egentlig noget ret nyt?
    Jeg har ingen dårlige erindringer fra min børnehave, tværtimod er de få erindringer jeg har virkelig gode. Jeg har aldrig mødt nogen der har sagt: børnehaven/vuggestuen – det var der det gik galt for mig. Det var der jeg mistede kontakten til min familie.
    Min pointe er ikke at vi skal have mindre barsel og flere børn pr pædagog, men at man måske også nogle gange skal slå koldt vand i blodet. En god børnehave/vuggestue er jo ikke tortur for børnene, det er ikke omsorgssvigt.

  • Lise

    Åh det der kommentarspor gav mig lange løg. Og de to af mine bekendte der delte er naturligvis dem der har valgt at en af dem går hjemme. Den ene skriver konstant oplæg på Facebook om at hun føler sig forfulgt og angrebet fordi hun har valgt at gå hjemme. Og den anden gider jeg nærmest ikke forholde mig til. Hendes kæreste går hjemme – alle ved det er fordi han er doven og kræsen i forhold til arbejde. Sådan en rigtig frelst hipstertype. Og de bor gratis i en længe i forældrenes millionvilla og kører i mormors aflagte bil. De ved bogstavelig talt ikke hvordan sådan en helt almindelig familie, hvor begge forældre går på arbejde, fungerer.

    Men det jeg egentlig kom for at sige, er at nogle af os *CHOK* godt kan lide at gå på arbejde… at det faktisk giver rå mængder af livskvalitet at have et voksenarbejde i et felt man brænder for. At jeg på ingen måde har lyst til at undvære mit professionelle voksenliv. Og mine børn har det fandme godt i deres institution. De er der længe. Afleveres 7.30 og hentes 16.00 ish. Hver dag. Og nogle dage har jeg knuder i maven af dårlig samvittighed. Men ikke ofte. For de trives. Og det er det liv vi har valgt at have.

  • Sofie (Sofies Sofa)

    Tak! Ikke mindst for alle kommentarerne i sporet her 😉

    Jeg lever med alvorlig sjælden sygdom og måtte få fjernet en tumor med en hjerneoperation. Ja det er hvad det er. Jeg er taknemmelig for, at jeg nu kan klare at hente min skønne tøs på næsten 5 i børneren lidt mere og lege lidt mere også. Hun har været og er stadig meget i institution og jeg har haft en kamp med at acceptere det. Netop også bl.a. pga. andre, der gør det anderledes og alle artiklerne om, hvor skidt det er for børnene at være i institution.

    Jeg sad i aftes ved en sø i byen på date med min mand. Datteren var hos min bror og hans familie, som har passet hende rigtig meget i de sidste to år også. Det har været en stor hjælp! Nå men vi sad der ved søen og så siger jeg pludselig “Jeg ved faktisk ikke, om jeg i virkeligheden gad at være meget mere sammen med Liva, hvis jeg ikke havde været syg.” Næste sætning handlede så om, at jeg kan mærke at jeg elsker at være sammen med hende, når jeg har energi til det, så måske jeg alligevel ville have det anderledes…

    Faktum er, at omstændighederne spiller ind, hvordan jeg selv trives, men også hvordan man trives som familie. Det hele skal gå op, ikke. Jeg er meget taknemmelig for at Liva trives så godt i børnehaven, og håber det fortsætter nu når vi skal flytte til en ny by over sommeren.

    Men altså tak! Jeg kan relatere, samtidig med at jeg alligevel lytter til og tænker over at skabe nærvær.

    PS: Fandt herhen via dit indlæg om mod på majmy.dk. Tak for det også 😉

  • Solvej

    Skulle vi ikke bare aftale at vi holdt os fra at kommentere på hinandens liv hvis vi ikke havde noget pænt eller konstruktivt at sige?
    Jeg går hjemme med mine unger. Jeg er helt ligeglad hvad andre gør. Omend jeg godt kunne unde os allesammen bedre nomering i daginstitutionerne.

    Men jeg er virkelig virkelig træt af at høre hvor synd det er for mine børn. Hvor meget curlingmor jeg er. Og hvordan mine børn bliver socialt skadede.

    Jeg er glad for dit indlæg. Jeg de håber at vi allesammen lige øver os i at tænke to gange inden vi lukker l*** ud om andres valg.

  • Trine

    Helt ærlig, så kunne jeg kun lide max 7% af min barsel på 7 måneder. Jeg synes det var røv og nøgler (sorry mit jyske) at få ni timer til at gå, med en baby der ikke kunne særlig meget. Jeg elsker min datter højere end noget andet, men jeg dur overhovedet ikke til at gå hjemme. Jeg vil arbejde! Efter vuggestuestart blev både mor og baby gladere. Og nu er det for alvor sjovt at være mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0