I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Når nu Bloglovin’ ikke er oppe på mærkerne …

… med at servere mig gode, relativt uopdagede blogs på baggrund af mine øvrige favoritter (altså det i-landsproblem jeg skrev om her), så kan det være, at I kan hjælpe.

Smider I ikke nogle tips til de bedste blandt de små blogs?

Det er ikke fordi de store blogs ikke er gode. De er jo faktisk de bedste! Men vi kender dem også allesammen og læser dem sikkert allesammen. Og nogle gange er humøret bare til noget nyt. Mit er i hvert fald. Jeg er inde i en periode, hvor jeg æder blogs til morgenmad, og jeg er tæt på umættelig.

Jeg er til blogs med overvægt af: Velskrevede tekster, hverdag og fin balance mellem humor og alvor.

Jeg er ikke til blogs med overvægt af: Mode, skønhed, indretning og håndarbejde.

Hvis I kan hjælpe, så lad os pulje hjernerne herunder!

Mit eget tip er her: Louise Barslund. Hende liker jeg for hårdt, selv om jeg meget hårdt unliker dét, hun går igennem. Men jeg er meget taknemmelig som læser over at måtte kigge med. I samme kategori er Mor til Blyp og også ErDuHerIkkeSnart. Jeg er også rigtig, rigtig glad for Weemoed (hun har dog været med så længe nu, at man næppe kan kalde hendes blog lille).


« »

© 2018 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.