Graviditet, fødsel og barsel,  Motherhood

Moderdyret. En vinterhistorie om mælk og indre konflikter

Jeg er moderdyret.

Tung og lad og tryg.

Dyret, der lå syg for nogle uger siden og måtte overgive babyen til faderen og flaskerne – hvad babyen fik smag for. Den linde strøm af fed modermælkserstatning, ingen venten på nedløbet.

Dyret, der sidder tilbage med igen funktionsdygtige bryster. Og higer. Og prøver at dysse en sprællende baby til ro ved brystet, prøver at lægge logisk låg på den ulmende følelse af at være valgt fra.

For det er en ulogisk følelse, det ved Dyret godt. Menneskebabyer kan ikke vælge til og fra.

Men Dyret er sit instinkt. Instinktet tilsiger, at hvor der flyder modermælk, bør der ligge et barn. Mangler barnet, kommer i stedet tankerne krybende: Dit barn kan nok ikke lide dig. Det er nok også derfor, han bider dig med sine små tænder. Han synes, du skal gå din vej.

Dyret kan godt høre, at det er noget vrøvl. Dummere er Dyret ikke. Konstateringen stopper bare ikke vrøvlet.

Oppe i Dyrets hoved sidder en kvinde. Hun hedder Karoline. Engang havde hun en krop, som hun puttede tøj på og gik på arbejde med og lo med. Nu er hun begrænset til Dyrets hoved, et trangt gemak, måske er det derfor hun er så væmmelig. Tough love, kalder hun det selv.

Dyret forsøger at makke ret, når Karoline kommanderer.

– Hvad flæber du over. Grib nu chancen, lad barnet få flaske og skemad herfra, nyd at være ene om din krop igen, nyd at være aldeles ligestillet med far. Så kan du få vin til maden – eller stoffer, for den sags skyld. Shoot up. Du kan gå i byen igen, du kan motionere rigtigt. Få noget energi, blive glat og pæn, blive sjov, blive spændende.

Dyret ved godt, at det skal gøre som Karoline siger. Og Karoline er ikke altid væmmelig. Ofte er hun indtagende i sin argumentation. Tydeligt kalkuleret for at få sin vilje, ja, men ikke så ubehagelig som hun kan være. Til daglig arbejder hun med marketing, det kan man godt mærke, hun er vant til at nudge andre til at gøre som hun siger.

Dyret prøver. Når Karoline siger, at Dyret skal spise mindre, så spiser hun mindre. For det ER jo ikke nødvendigt for småbarnsfamilielivet, at moderen nyder brød med tandsmør og trøstedaim. Så hun prøver. Spiser kål, skærer ned på sukkeret, gør alt det rigtige for at få energi og ligne en, der klarer det hele så flot.

Men det er som om dyrekroppen har sin egen vilje. Den er så immun over for logik og kalorieunderskud som Dyret selv. Den holder på sine kræfter. Sit huld, sin volumen, sin styrke. Endda sin væske.

Da Dyret, det tunge, lade, trygge dyr, stiger op på vægten og for fjerde uge i træk ser, at tallet ikke rykker sig ud af flækken, da sker der noget.

Hun venter på det ugentlige møgfald fra Karoline, men der kommer … intet. Der er stille.

Samler hun skyts?

Eller … har hun endelig forstået, at Moderdyret skal have fred?

***

11 Comments

  • Skalotteløg

    Det er vildt nok, når man for alvor oplever den side af sig selv. Det skete også først for mig ved andet barn.

    Jeg har vejet for og imod, om jeg skulle skrive den her besked, fordi du jo ikke beder om råd. Måske havde du bare brug for at få luft, og det vil jeg gerne respektere.

    Alligevel sidder jeg med en følelse af, at jeg da bliver nødt til andele min erfaring – i fald du eller en læser her på bloggen kan få noget ud af det.

    Så here goes – tag det ud af det, du kan bruge og smid resten væk Og vid, at min intention ikke er at kloge mig på dit barn – for du kender ham bedst! – men at dele en erfaring, jeg ville ønske, jeg ikke havde været nødt til at gøre mig selv.

    Ammesvamp, overproduktion af mælk, baby der bider og foretrækker flasken – det får mig til at mistænke enten spændinger, som kan hindre en god ammeteknik, eller stramt tungebånd.

    Hvis tungen ikke er fri (enten pga spændinger eller restriktivt væv), kan den ikke rense mundhulen for mælkerester (svamp), ikke stimulere brystet rigtigt (overproduktion eller underproduktion), forsøger at holde sig fast på brystet med gummerne (av!) og stimulerer ikke nedløbet effektivt (langsomt nedløb = sur baby)

    Jeg var selv det hele igennem med min anden baby (og delvist også med den første, men han lærte at kompensere for det meste), og det var så absurd hårdt.

    Alle – også ØNH-lægen – sagde til mig, at jeg bare burde stoppe amningen og overgive mig til flasken. Og her var det så, moderdyret begyndte at brøle. Det føltes bare så forkert for mig. Så jeg blev ved og ved med at søge efter et svar, og fandt til sidst en ekspert i udlandet, som kunne se problemet. Og havde evnerne til at gøre noget ved det.
    Og med et klip (og en masse kropsbehandling for at løsne spændinger) løste problemerne sig. Fra da af gad han ikke længere flasken, min produktionen rettede sig fuldstændig ind efter baby, det gjorde aldrig mere ondt at amme (heller ikke første gang efter klippet trods sår og svamp) og vi ammede i 19 måneder. Indtil han ikke gad mere.

    Amning er ikke kun næring. Og jeg ved godt, man helst ikke må sige sådan, fordi det kan træde dem over tæerne, der ikke kan få amningen til at fungere – det er ikke min hensigt! For nej, en god mor sidder ikke i brysterne, og for nogle kan flaske være den eneste rigtige udvej!

    Men amning er så meget mere end næring, det er fx også med til at regulere nervesystemet, forme ganen og kraniet, så man ikke får søvnproblemer senere i livet, opbygning af immunforsvar osv osv. Det findes der en masse forskning om.
    Jeg nævner det for at give Moderdyret lidt skyts til at få det okay med at have lyst at amme videre.
    (Og hvis ikke, så er det jo fordi, dét er det rigtige for dig )

    Jeg prøver ikke at pådutte nogen noget, det er bare for at dele, hvad der var løsningen for os ❤️

    Hvis og såfremt, du har lyst til st læse om turen, så kan du gøre det her:
    http://www.skalotte.dk/smuttur-til-holland/

    Og alle mine indlæg om stramt tungebånd er her:
    http://Www.skalotte.dk/tag/Holland

    Håber under alle omstændigheder, I finder frem til en løsning, der gør alle glade – både baby, Moderdyret og Karoline ❤️

  • Louise S

    Hey, du der, Moderdyr! Hende Karoline er faktisk slet ikke så væmmelig, som du påstår. Hun prøver alt det bedste, hun kan – ligesom dig. Og I beriger begge to en masse fremmede mennesker med jeres konflikter. Hav tålmodig med hinanden og jer selv <3

  • Line

    Kære Karoline. Det lyder bestemt til, at moderdyret skal have fred og kærlighed. Jeg har været, hvor du er og det er bare rockerhårdt!
    Tak for en virkelig fin og velskrevet blog – tænk at du klarer den oveni i alt det andet. Det er sejt gået! Kærlige hilsner Line.

  • Stine

    Du skriver så helt vildt fint og rammende og modigt. Også denne gang. Jeg har villet skrive det så mange gange, men ammehjernen får sjældent gjort noget som helst. Jeg er midt i barsel med nummer tre, og dine tekster om morlivet og morkroppen og alt derimellem har mange gange gjort en forskel i et træt barselsliv. At vide at man ikke er den eneste, ikke er alene. Så tak! Virkelig tak! Kh fra et fellow moderdyr

  • Kristina ESS

    Hvor er det mærkeligt at du har været inde i MIT hoved for at skrive det her indlæg… Jeg har (haft) det på nøjagtigt samme måde, men der er ved at være lidt mere overbærendhed mellem Dyret og Kristina, og det er dejligt. Og min vægt har heller ikke rykket sig en snus, på trods af motion og aaaalt for meget kål og bønner… Men til gengæld er jeg blevet glad! Håber at du og Dyret snart får sluttet fred Kram

  • Fie

    Akkeja for helvede. Kan huske da jeg higede normalitet og at få min krop for mig selv. Da barnet ENDELIG tog en flaske satte jeg mig ned og græd og sagde “nu er jeg overflødig!”
    Barsel er den vildeste følelsesmæssige pendulering.

  • Eva

    Åh, hvor vidunderligt skrevet. Der sprøjtede en tåre ud af mit eget dyre/moderhoved ved sidste linje.

  • Alberte

    Kære Karoline.
    Du er en af de blogger som jeg stadig følger, efter jeg lavede en KonMari på hvem jeg gider følge på nettet og instragram. Du er ærlig og inspirerende på samme tid, og helt almindelig. Tak for det. Tak for at dele sådan noget her. Og med håb om du snart finder fred i kroppen igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0