37

Mobilmisbruget og mig: Når noget slutter, kan noget nyt (forhåbentlig) begynde

Godt.

Med fare for at påkalde mig fnis og himlen, så stiller jeg mig lige op på ølkassen med et emne, I har hørt om her på siden før.

Digital detox. Som følge af digital afhængighed. Regulært mobilmisbrug.

Den er stadig gal.

Jeg er stadig ked af ikke at kunne nyde en stille stund med mine børn uden at tænke på, hvad der hober sig op på min skærm af indbildt vigtige nyheder.

Jeg er stadig ked af, at jeg ikke kan efterleve nogen af de mobilregler, jeg sætter op for mig selv. Som en anden junkie falder jeg i hver gang. Jeg indfører skærmfri tid for mig selv, når den står på familietid, men jeg har endnu til gode at overholde det for første gang.

Jeg tracker stadig mit forbrug for at shame mig selv med data, og jeg skammer mig, stadig, men skammen er fortsat ikke bon’et ud i min adfærd. Jeg berøver mig selv min families adgang til min opmærksomhed. Og jeg berøver mig selv for … ja, det har jeg faktisk ikke overblik over, så uoverskueligt er det, det, jeg udsætter mit indre liv for.

Det er som om min hjerne har taget skade. Ganske som eksperter siger, at den gør. Jeg kan ikke rigtigt fordybe mig længere? Læse artikler, høre lydbog? Jeg, som altid har set evnen til fordybelse, koncentration, eftertænksomhed som blandt de bærende piller i min person.

Væk. Ristet væk, muligvis.

Jeg er også ked af, at når jeg kigger op udenfor, så går I alle rundt med snotterne nede i jeres mobiler eller med lydene fra dem inde i hovedet. Det ser afsindigt vanvittigt ud. Men jeg er jo jer. Og jeg kan ikke ændre jer (eller bruge jer som sovepude) … men jeg kan ændre mig. Be the change you want to see in the world, er der nogen, der prædiker.

Måske følger I trop. Måske gør I ikke.

Men JEG er nødt til at gøre noget. Jeg kan ikke spilde flere minutter eller timer i disse gyldne år i min ungdoms efterår, årene inden de alvorlige rynker og de alt for grå korthårsfrisurer og pensionstanker, årene med tumlingelatter, hæsblæsende arbejdsvilkår, ømme skolestartsfotos, voksenløn, parforholdskantslibning og børnelogik … jeg kan ikke spilde mere tid i disse vidunderlige år med bøjet nakke, opslugt af meningsløs klikken frem og tilbage mellem Ingenting og Mere ingenting.

Men jeg er i dag kommet et my nærmere HVAD det er, jeg må gøre.

I stedet for at slå mig selv oveni med, at meget skærmtid er skidt skærmtid, så vil jeg gerne lære mig selv at vælge skærmtid til med positivt fortegn – i modsætning til som nu at skære al skærmtid over én kam og have dårlig samvittighed over det hele med negativt fortegn.

Som oprydningsnørden Marie Kondo sætter det op, når vi taler ejendele: De skal spark joy. Hun er ligeglad med om man ejer 4, 44 eller 440 bøger – hun foreslår bare, at man nærstuderer hver enkelt af dem og ser i øjnene, hvorfor man ejer lige den og den. En proces, der naturligt nedbringer ens bohave, fordi man ejer mange ting af grunde, man ikke havde begreb om. Grunde, man gerne vil skille sig af med.

Jeg vil gerne bruge min mobiltelefon sådan. Hver touch på den skal være bevidst og tjene et besluttet formål. Og det må lige så gerne være nydelse og fjol som mailskrivning og mobilbank. Det skal bare ikke være uovervejet suttekludbapperi i de stunder, hvor jeg har svært ved at være i det, som en ganske almindelig tilværelse byder på. Kedsomhed. Ulykkelighed. Længsel.

Jeg vil elske internettet og alle dets muligheder igen, ikke være slave af dopaminskud. Jeg vil have lov at nyde Instagrams vidunderlige univers og blogskriveri i stunder som denne med alarm på babyen og kaffe i kruset på en god café. Jeg vil elske mine e-bøger og mine lange Messenger-samtaler med kloge mennesker med god samvittighed.

Men det betyder, at jeg må neddrosle for noget andet. Den anden brug. Den, der banker den samlede skærmtid op over 6 gennemsnitlige timer i døgnet i de perioder, jeg er mest i dopaminjagtens vold. 6 timer! Om! Dagen! Det evindelige scrolleri i alle ledige (og faktisk også de uledige) stunder; i Kvickly-køen, i venteværelset, i toget, i sofaen, ved fodgængerfeltet, op ad trappen til venindens hjem.

Jeg vil øve mig i at se op og orientere mig udad i virkeligheden, ikke altid kun indad i det kuraterede ekkokammer, jeg selv har indrettet på telefonen. Jeg vil forstå den ulykkelige tvangstrampen rundt i apps, når jeg føler mig som en utilstrækkelig mor og ikke kan være i den følelse og derfor flygter fra den.

For jeg vil gerne være i de trælse følelser, kedsomheden og ulykkeligheden og længslen. Sidde stille i dem. Lære hvad der foregår. Sige hej og goddag til dem, være okay med dem. Måske se dem fordufte af sig selv?

Men det er ikke klaret med en enkelt omgang hiven mig selv op ved hårene, hvor jeg skriver et opildnet blogindlæg om det, installerer en quick fix-app og vedtager, at NU skal min gennemsnitlige skærmtid ned på under et givent tal og NU skal jeg til at være en god og nærværende mor for mine børn.

Hårhiveri, der er designet til at ende i fiasko og endnu mere kedafdethed.

I stedet vil jeg gå på opdagelse i det. Lære og justere undervejs. Dykke ned i hvad fanden det er, der har stjålet vores opmærksomhed i så ekstrem grad.

Og jo, jeg kunne kyle min smartphone ud og gå off the grid, så er problemet væk. Men jeg vil gerne være med i det her samfund, I andre lever i. Og jeg har en blog, som jeg elsker, og jeg tjener til smør på brødet i en digital marketing-afdeling, så jeg slipper ikke, og jeg synes også, at internettet bringer mig tættere på så mange spændende ting hver dag, at jeg ikke vil være det foruden. Jeg vil bare gerne lære at leve bevidst (selv om jeg virkelig hader det for tiden skamredne ord, “bevidst”) med det.

Ikke være slave af det og ikke forsage det. Men lade mig berige af det og selv styre min brug af det. #wokekaroline

Jeg er ikke alkoholiker, jeg er madmisbruger – hvis vi skal oversætte til mere gængse afhængigheder. En alkoholiker kan vælge sit drug helt fra resten af livet. En madmisbruger er tvunget til at indtage lidt af sit drug hver eneste dag resten af livet. Leve med det. Men uden at sige helt farvel. Det er pokkers vanskeligt. Hvis det var let, var vi ikke så mange, der sad i saksen. Men jeg tror på, at det kan lade sig gøre.

Og nu gør jeg noget jeg havde lovet mig selv aldrig at gøre: Jeg inddrager bloggen i projektet og forpligter mig til at skrive om mine erfaringer løbende. I et format inspireret af (eller tyvstjålet, om man vil) hos skarpe Linda, der sidste år skrev sig igennem sin opvågnen til en mere minimalistisk og bevidst omgang med penge og ressourcer i et moderne, almindeligt børnefamilieliv, vil jeg uge for uge i 40 uger genbesøge emnet mobilmisbrug.

40 uger, fordi det er den tid en graviditet varer – og jeg ser det her som en genfødsel. Intet mindre.

I de ugentlige statusser vil jeg se på, hvad jeg har gjort, tænkt og opdaget vedrørende min skærmtid og mit mobilmisbrug. Jeg forestiller mig, at det bliver en blanding af tips, erkendelser, indspark, observationer fra et mobilafhængigt samfund og tanker om den hverdag i børnefamilien derhjemme, der skal fungere med teknologien som medspiller – ikke misbrugstrigger.

Jeg ønsker mig sådan et levende kommentarfelt, hvor I deler på lige fod med mig. Så vi lærer sammen. Der er ingen tvang, naturligvis, men hvis jeg ser på kommentarsporene til mine andre blogindlæg om emnet, så er det her emne også temmelig top of mind hos jer.

Misbruget skal være slut. Det slutter ikke i morgen eller om en uge, men i dag, hvor undfangelsen fandt sted, begynder jeg forhåbentlig at vikle mig ud af det. Jeg glæder mig til at opdage, hvad der er på den anden side af det. Hvis ikke det er en digitalt clean tilværelse, så er det måske noget andet?

Vær med fra på søndag og 40 uger frem.

***

37 thoughts on “Mobilmisbruget og mig: Når noget slutter, kan noget nyt (forhåbentlig) begynde”

  1. Aiii en god idé!! ELSKER Lindas koncept og vil selv gerne skære ned på skærmtiden, så jeg følger med.
    Min skærmtid har de sidste 7 dage i gennemsnit være 4.10 timer. Jeg har brugt mest tid på Instagram, og det gider jeg ikke, så mit mål for ugen er at slette 23, så jeg kun følger 150, og så vil jeg gerne have brugt mindre tid derinde.

    • Ja, jeg skal også blive bedre til at dykke ned i skærmtiden og se på, hvad det er, der æder min tid. Ebøger og min note-app er mine største tidsrøvere. Dem har jeg det bedre med at være på end fx Safari og Youtube.

      Fedt, at du vil følge med!

  2. Nu elsker jeg din blog endnu højere. Glææder mig helt vildt til at følge projektet. Undskylder på forhånd for meget høje forventninger.

    Min guilty pleasure online er Min Mave. Dér har jeg spist 4! timer af mit liv de sidste 7 dage. Det stopper i dag!

    • Høje forventninger er fede – håber, at jeg kan indfri dem!

      Min Mave? Altså debatforummet for gravide? LOL! Skynd dig ud. Men jeg medgiver, at man kan blive ret hypnotiseret over hvad folk spørger hinanden om. “Jeg kan først teste i morgen, men jeg har vildt ømme bryster og skal tisse hele tiden, hvad er chancen for, at jeg er gravid?”

      • Ja Min Mave online forummet har det lidt som at se unge mødre når jeg læser derinde, men det er virkelig spild af min tid.

  3. Jeg er så med! Jeg har for nylig slettet facebook, instagram, snapchat og bloglovin på telefonen. men jeg savner det stadig. Jeg skal være bedre og vil virkelig gerne også at mit forbrug giver mening! Tak!

    • Det er præcis det, jeg gerne vil frem til. At endevende mine apps og min digitale færd og se på, hvad der gør mig glad og hvad der ikke giver mig noget godt.

  4. Måske det kommer helt naturligt, når Bjørn begynder at brokke sig over det. Jeg fik også opbygget et stort mobilforbrug i min barsel den første lange periode. Da min dreng blev 7-8 måneder, begyndte han at blive sur, hvis jeg sad med min telefon. Derfor skar jeg ned på forbruget, men det var ikke nok. I perioden efterfølgende blev han helt hysterisk, hvis man ikke ville give ham telefonen og jeg droppede helt at bruge den i nærheden af ham længere. Nu er han et år, jeg er startet på arbejde og min telefon kommer først frem, når han er puttet om aftenen. Nu er mit mobilforbrug på ca. En time om dagen. Det er så rart. Jeg føler egentlig ikke, at jeg går glip af noget

    • Vildt, det har jeg faktisk ikke hørt om før! Dejligt, hvis du gerne vil holde forbruget nede og kan regulere det på den måde. Vores treårige datter har aldrig brokket sig over vores apparater – men det kan da være, at lillebror gør.

  5. Yay altså! Jeg er med! Elsker Lindas ugentlige indlæg (og kommentarfeltet i dem!!), nu er det dobbelt op på gode sager.

  6. Jeg er med! Vil heller ikke undvære de gode blogs og zetland artikler, men de tomme kalorier, hvor man “flygter” fra egne tanker eller kedsomhed mv. skal væk!

  7. Jeg er også med! Startede selv med at købe et vækkeur, så jeg kan se, hvad klokken er, når mine børn vækker mig om morgenen og forsøge at nægte at stå op, hvis det er før 6… At jeg nu efterlader min telefon i opladeren i køkkenet hver aften har haft en fantastisk afsmittende effekt på resten af mit mobilforbrug. Og jeg har faktisk læst to bøger om aftenen! Og jeg sover meget bedre, det overraskede faktisk mig. Falder i søvn på et minut, og jeg vågner meget mere udhvilet. Vigtig følelse når man stadig ammer om natten!!

    • Telefonen ud af soveværelset! Det er også på min todoliste i det her eksperiment. Godt at høre, at det har virker for dig. Må jeg spørge hvor længe? Jeg selv er typen, der godt kan få succes med nye vaner – men altid lige så stille lader de gamle uvaner tilbage i folden en for en.

      • Hmm det er måske 8-9 mdr siden. Det virker stadig. Og det er en så befriende oplevelse, at jeg jo bare kan lægge den der, og at den ikke kontrollerer mig, at jeg faktisk også lægger den på samme plads i tiden mellem hjemme fra arbejder, og efter putning af børn. Så fortjener jeg virkelig også en halv times kvalitetstid med mobilen!
        Uden at lyde som en ren helgen, så viste det mig også, at jeg faktisk nogle gange kunne nøjes med et kvarters fjol og afslapning på mobilen på den måde. Bruger den selvfølgelig også om aftenen i mobiltiden til fx at købe ind, kalender, beskeder osv. Men både min mand og jeg forsøger at lade telefonerne ligge i køkkenet og så se noget sammen uden at second screene. Eller – og nu blir det vildt – tale sammen koncentreret.
        Så det startede en positiv bølge for mig. Men i samme periode stoppede min barsel, og det er helt klart nemmere at være disciplineret, når man har voksenkontakt i løbet af dagen og ikke er i det nogle gange ret ensformige babyselskab… Men det var faktisk det, at jeg tog mig selv i helt træt om morgenen at prioritere at glo i telefonen fremfor min nuttede baby, der skræmte mig lidt. Så babyen blev en katalysator på en måde. Når telefonen ikke er der om morgenen, når jeg nemlig ikke at tjekke den, før jeg enten er på arbejde – eller i barselstiden: når babyen skulle have første lur. Og så skænkede jeg mig enorme mængder af kaffe og nød at læse alt muligt bras!

  8. Jeg er med! Jeg er meget samme sted som dig – på barsel og træt af at mobilen stjæler for meget af mit fokus. Min datter er 10 måneder nu, og lige som Sarah skriver, kan jeg også mærke på hende, når jeg flytter opmærksomheden fra hende og over på skærmen – det gider hun da ikke! Jeg glæder mig til at følge dig og forhåbentlig selv rykke med.

  9. Åh, jeg kan ikke tælle efterhånden, hvor mange gange jeg har sat en intention om at skrue gevaldigt ned for mit mobil-/generelle skærmforbrug, og hvor lidt det har virket at indsætte skærmtids-begrænsninger på iPhone osv. Der er så meget andet, jeg hellere ville bruge min tid på – så meget af min skærmtid føles ikke som noget, der er styret af mine bevidste intentioner. Lidt ligesom mit indtag af søde sager… Samtidig er det totalt urealistisk at gå off the grid. Kan rigtig godt lide ideen om en Marie Kondo-tilgang til skærmbrug! Så jeg vil helt sikkert følge med 🙂

  10. Count me in Jeg er så afhængig, og jeg ved det godt. Jeg ser mig selv oppefra gribe efter telefonen heeeele tiden – og det er ren refleks. Det er så ligegyldigt over halvdelen af tiden og jeg vil bare gerne bruge den når JEG vil, ikke når min krop og hjerne bare griber den..
    Det bliver hårdt, men vi kan godt

  11. Jeg vil glæde mig til at følge med! Jeg synes egentlig ikke, jeg har et problematisk mobil – forbrug selv. Læser mest blogs på den, og kun de gode (din, for eksempel), som beriger mig og gør mig tii et klogere menneske. Facebook og instagram siger mig ikke rigtig noget, så de frister ganske enkelt ikke. Men emnet interesserer mig en del. Særligt fordi jeg som pendler og ikke-mobilafhængig på daglig basis studerer folks ret skræmmende mobiladfærd i det offentlige rum. Med fare for at afsløre mig selv som en sur, gammel dame synes jeg simpelthen, der forsvinder vigtige dimensioner i vores måde at være på overfor hinanden i det offentlige rum, fordi folk går og glor ned i den skærm hele tiden. Jeg har for eksempel pendlet rundt med en brækket arm i gips i et par uger. Ingen kunne da drømme om at tilbyde mig deres plads i bussen eller toget, når jeg stod der og prøvede at holde mig fast med den raske arm. For ingen ser op fra skærmen. Ingen ser hinanden. Folk braser lige ind i mig på daglig basis, og hvis det ikke var fordi det ville være enormt smertefuldt, ville jeg have lyst til at give dem en high-five i fjæset med gipsarmen.

    • Amen. Jeg gjorde mig dagligt samme observation i mine to graviditeter. Det var ikke fordi ingen havde lyst til at rejse sig for mig i bussen. Der var bare ingen, der opdagede, at jeg var i omstændigheder og godt kunne bruge et sæde.

      Jeg selv er slem med mobilen derhjemme. Men ude i offentligheden er jeg ret moraliserende (tavst, naturligvis, man skulle jo nødig gøre sig uvenner med nogen). På cykelstien, don’t get me started med cykelstien og sikkerheden i vor mobiltid.

      Du må læse med uanset om det er for at spejle dig selv eller blive klogere på andre! Og du er velkommen til at byde ind.

  12. Jeg glæder mig til at følge med! Jeg har en 1-årig, og forleden gik det op for mig, hvor meget mere til stede, jeg var for hendes næsten-4-årige storebror, da han havde hendes alder. Og forklaringen, må jeg nok erkende, er at jeg ikke var så hjernedødt meget til stede i min telefon dengang. Så noget skal ske, for det er fanme ikke i orden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *