Graviditet, fødsel og barsel

You had me at tuna

Når et brandvarmt jag ned gennem bækken og inderlår får mig til at krybe sammen og spænde op i alle muskler, får det mig instinktivt til at messe nejnejnej-ikke-nu-mor-tør-ikke-føde-alligevel og jeg-er-faktisk-slet-ikke-færdig-med-at-være-gravid. Og når jaget er overstået, og det står klart, at det ikke var en ve alligevel, bliver jeg så forskrækket.

For det er jo ikke sådan, man skal gå til dem, når de engang kommer, de der veer. Man skal være blød og zen og velkommende messe jo-jeg-kan! og tænke på dem som en flok gode, arbejdsomme venner og fokusvisualisere (…) på målet, mens der indåndes gennem næsen og pustes ud gennem munden og alt det der bavl.

Det råder Anja Bay i hvert fald til i Smertefri Fødsel-bogen. Og jeg vil så gerne lære det. Afspænding. For det er jo ikke bavl, det er vejen frem. Jeg synes bare ikke veerne virker ret venlige, hvis vi skal tænke på dem som venner and all. Mere som de der smatkasser fra Mean Girls, der overhovedet ikke er nogens venner, de lader kun som om. Jeg ville nok i hvert fald ikke invitere dem til min næste fødselsdag.

Så måske bør jeg prøve en anden fremgangsmåde. Måske lidt egoistisk og let umoderlig fokusvisualisering af, hvad der faktisk bliver indiskutabelt megalækkert for mit liv ved at skyde den her lille pige ud:

  • At kunne spise op. Selv om der selvfølgelig er en svært liflig, pervers glæde forbundet med at kokkerere LCHF-retter som Janes karrykylling piftet op med et ordentligt skvæt af forbudte ris, ikke blomkålsris, fordi jeg artigt skal spise styrkende kulhydrater op til fødslen, ha!, så udlignes det sjove altså af, at der ikke er plads i maven til mere end et par skefulde pr. måltid. Er det mon så ærgerligt gastrisk bypass føles?
  • Sex. Uden irrationelle, afseksualiserende tanker om små tilskuere.
  • At kunne sidde i en sofa, ligge på ryggen, gå en tur, stå op så længe jeg vil, gå på trapper, bære indkøb, føre en samtale, ja, bare være vågen uden at blive så forpulet forpustet.
  • Rødvin. Jeg er ligeglad med, hvordan det lyder: Mommy needs a drink. kunne forenes med amning på en eller anden måde.
  • At slippe for den der forstuvede fornemmelse i skambenet.
  • Gederulle. Mascarpone. Ricotta. Alle bløde oste i verden, som jeg har udviklet et nultolerancet, fobisk forhold til, fordi nogen fik mig til at google listeria.
  • At kunne åbne køleskabet uden at smadre lågen op mod maven. Every friggin’ time.
  • Tun! Oh my Goth, tun!

Okay.

Eyes locked on target.

Veer, kom an.

***

One Comment

  • Iben

    Altså jeg vil gerne lige sige her, at sex kun er blevet bedre for mig: bedre efter første fødsel, endnu bedre efter anden. Bum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0