Husligt

Koldhævede boller med broccoli + en gravid LCHF-status

Faste læsere vil vide, at jeg her i efteråret havde held til at få sparket gang i noget, jeg længe havde ønsket: En LCHF-inspireret livsstil, hvor jeg både tabte mig lidt, og – endnu vigtigere – lærte min sult at kende (selv om jeg troede, at jeg kendte den godt).

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var én af mine store bekymringer, da en graviditetstest i januar viste to streger.

Hvordan det ville gå med den balance (som i mit tilfælde er = periodisk faste og en kost bestående af kød, fedt og grønt og kun af og til nøje tilvalgt sukker, alkohol og stivelse), jeg netop havde etableret og kunne holde opretholde selv, selv mange måneder efter det LCHF-kursus, jeg var på, var slut.

Fordi jeg i min første graviditet ikke havde været plaget af kvalme og først langt henne i graviditeten begyndte at døje med halsbrand og en komatøs-agtig træthed, var håbet lysegrønt: Måske kunne jeg blive ved med at spise sundt og nærende … og ikke bruge graviditeten som undskyldning for ukritisk at køre chips og kage ind.

To ting drev mig: 1) Et ønske om et stabilt blodsukker, da nogle mener, at deri ligger nøglen til en kvalmefri graviditet. 2) Et håb om ikke at tage mere end nødvendigt på. Nu havde jeg jo lige smidt de irriterende ekstra 8 kilo, jeg havde båret rundt på i årevis uden nogen særlig grund.

Well.

Måske er en karma bare en so. Og måske skal man ikke sætte sig ned og jinxe sit graviditetsvelvære på konen-med-æggene-måden. Tro, at man selv er herre over hvorvidt man får kvalme eller ej, eller om man tager 6 eller 16 kilo på.

I hvert fald var de lysegrønne, håbefulde tanker om en LCHF-inspireret gravidkost nærmest ikke tænkt til ende, før en herreled kombination af kvalme og halsbrand skyllede ind over mig.

Sunde kostvaner blev det sidste, der optog mig. Knækbrød og rejeost, derimod, og konstant småspisen blev min nye hobby. Og sådan var det i de første 12 uger af graviditeten. Da kvalmen endelig lettede, var jeg igen sukkerafhængig, mit blodsukker skøjtede op og ned, jeg havde taget mere på end sjovt var, og jeg var ærgerlig helt ind til benet over at måtte indse, at i mit tilfælde (hvis nogens) var graviditet og LCHF ikke en mulighed at kombinere i nogen form.

Kulhydrat var nødt til at være min primære energikilde, og fedt var nødt til at blive holdt på et minimum for ikke at invitere til halsbrand. Det tog mig 4 uger at kapere i hovedet.

Og sluttede jeg fred med det. At nogle valg i livet – her: et ønskebarn til – medfører fravalg af andre ting.

For fred være med, at min krop nu og i en periode frem er udlånt til en anden. Det har den været før, og jeg fik den igen.

I stedet lagde jeg en ny plan. Eller, plan og plan, jeg gav mig selv et løfte. At hvis jeg skal gå og småspise dagen lang, så kan det ikke være knækbrød og rejeost, det hele. Der er nødt til at være en masse grønt også. Meget mere end der har været hidtil. Af hensyn til det lille væsen, der bor i min mave og gerne skulle have nogle solide klodser at bygge hele sin fremtid på.

Det er min måde at føle, at der trods alt er lidt styr på det. Når nu min foretrukne styring – LCHF – ikke er en mulighed lige nu.

Her i graviditetsuge 26 har jeg taget 8 kilo på. Det synes jeg ikke er overvældende, selv om det mere end på samme tid i første graviditet.

Desværre er jeg farligt uopfindsom hvad grøntsager angår. Men så er det heldigt, at andre derude er både kreative og deleflittige – og at al den opfindsomhed er puljet et sted på internettet. På Pinterest, som jeg for nylig har givet en forsinket chance.

Jeg samler alt det, jeg godt kunne tænke mig at huske at spise, på dette board – og i modsætning til Instagram og Bloglovin’, hvor jeg også har prøvet at gå og samle inspirerende opskrifter, vender jeg faktisk tilbage til dette board. Og går på opdagelse i alt det, mediet foreslår mig af lignende sager.

Det var også på Pinterest, at jeg faldt over en masse billeder af grønne boller. Ideelt for en som mig, hvis grøntsagsskuffe altid er en sørgelig kirkegård af grøntsagsrester. De skal da i de hjemmelavede boller, jeg alligevel går og fylder på familien i denne søde ventetid.

Og, må jeg lige rose mit eget bagværk: Uhm! Især med flødeost, avocado og laks på.

broccoliboller med laks og avocado

Ingredienser til koldhævede boller med broccoli

5 dl lunkent vand
25 g gær
2 tsk salt
2 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
2 dl grovmel (jeg bruger emmermel eller grahamsmel)
5 dl hvedemel
Et halvt til et helt broccolihoved (eller andre trætte rester fra grøntsagsskuffen – hvad med spinatblade eller blomkål?)
1 spsk mælk

Den vigtige rækkefølge

1) Kog broccolien mør i en gryde, hæld vandet fra, blend mælk og broccoli til en helt jævn mos – og lad den køle helt af i køleskabet. Er den varm, når den møder de øvrige ingredienser, dræber den gæren.

2) Opløs gæren i vandet i en stor skål.

3) Rør gryn og kerner i.

4) Rør grovmel og hvedemel i lidt efter lidt. Tilsæt salt imens. Rør til i mindst 2 minutter.

5) Rør mosen i.

6) Hvis dejen er for flydende, så tilsæt lidt mere hvedemel, så den bliver lidt mere sej i det. Men den skal stadig være våd nok til at skeen kan røres rundt.

7) Stil til hævning på køl i mindst 6 timer med film eller viskestykke over skålen.

8) Tag dejen ud og lad den stå på køkkenbordet i stuetemperatur, mens ovnen varmes op til 225 grader, gerne varmluft. Lad bagepladen blive varm også.

9) Brug to skeer til at stille 11-12 boller på bagepapir på den varme plade.

10) Bag i cirka 20 minutter. Tag ud, når skorpen føles som du bedst kan lide den. Lad dem derefter køle af i mindst 30 minutter. Først når bollerne har stået og slappet lidt af, er de faldet godt til ro indeni.

***

6 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0