kasper og sofie ramasjang
Best of,  Motherhood

Kasper og Sofie giver mig lyst til at kradse ører og hud af, Ramasjang

Kære DR Ramasjang. Der er en høne mellem os. Og den skal plukkes. Og den hedder Kasper og Sofie.

Hør her, jeg synes, at I langt hen ad vejen gør det skidegodt. Faktisk vil jeg gå så vidt som at mene, at I gør det nemmere at være mor.

For nogle gange er det simpelthen en nødvendighed at smække benene op og lukke den øvrige verden ude, og hvor er det derfor rart, at man kan tænde for Ramasjang, mens man kokser ud. For så ved man, at barnet trods alt tilbringer tid med noget kvalitet, mens man selv er uden for rådighed.

Motor-Mille. Rosa fra Rouladegade. Thomas B. Kristian Gintberg. Onkel Reje. Silja Okking, og hvad de ellers hedder. Verdensklasse-voksne.

Men.

Vi bliver nødt til at tale om noget.

Kasper og Sofie. Eller, Karsten og Petra, som de retteligt hedder på deres modersmål.

En norsk, dansk-dubbet serie om to bedste venner på 5-6 år, der går i børnehave.

Tilforladeligt nok på papiret. Og måske var det derfor, at I købte serien. Fordi den på papiret er fin nok. Men jeg har jer mistænkt på at have godtaget denne serie i tømmermændsdampene fra hvad der kun kan have været en kæmpekoger på Oslo-båden på vej op for at rekognoscere hvad norsk tv kunne byde på. For I kan ikke have været ved jeres fulde fem, da I besluttede at skriver under på at sende det lort i dansk fjernsyn.

1! Hvorfor! Skal alle kønsroller i Kasper og Sofie være så kvalmende, søgte og gennemsyrende?

Lille, frygtsomme Kasper, der har fået alle de personlighedstræk, vi alt for længe er blevet tvunget til at forbinde med piger: Det tilbageholdende, sky og ængstelige væsen. We get it, Norge. I vil gerne gøre op med kønsstereotyperne. Kasper bliver sådan en mand, der kræver sin barsel en dag, et kommende mandfolk efter moderne normer, der lærer at vise følelser og at det er helt okay ikke at være bange for stærke kvinder. I behøver ikke stoppe det mere ned i halsen på mig nu.

Tøffe, stærke Sofie, der tør alt og råber op og kræver sin ret til at føre sig frem – som vi alt for længe har set som opførsel bedst passende for drenge. Åh, en ægte Pippi-pige, der tør svømme med hovedet under vand og er så god til at forklare Kasper, hvordan man er modig, åh, hun bliver en fornem leder for mænd en dag. We get it, Norge. Og hvis ikke I råbte det så højt, kunne det være, at det var inspirerende.

Kaspers mor, en spadseredragtklædt og attachemappebærende working mom, der helt sikkert laver noget virkelig vigtigt henne i erhvervslivet (men sagtens kan hente klokken 14.30, mens den øvrige børnehave stadig er stuvende fuld af børn).

Kaspers far, en halvt hjemmegående, halvt genbrugsbutiksejende, hundrede procent “moderne” mand (som ingen moderne mand kan spejle sig i). Altid let lurvet at se på, så man ikke er i tvivl om hans bløde værdier og nok kan tænke sig til, at alle seje kvinder af typen som Kaspers mor jo selvfølgelig nok kan falde for en mand, der trækker læsset derhjemme, for det er nemlig det indre, som tæller. Karrieremindede mænd er so last century.

Sofies mor, en enlig dyrlæge med et (som alle boliger i serien) stort, dyrt, velindrettet hus, som aldrig får en stresshjerneblødning over at skulle hale nok penge hjem til at stå for gildet alene – men bare møder alle med irriterende overskud og virkelig velplejet hår og altid en sjov legeidé til Kasper og Sofie i baghånden.

2! Hvorfor! Har I ikke som minimum vetoet på Kaspers storesøster?

Hun er utroværdig som overbærende, stolt og anti-tweenet lillevoksen, at jeg godt synes, at I kunne have krævet hende omskrevet, hvis I skulle sende den.

3! Den godnatsang!

Jeg har den på hjernen flere gange om dagen. Min datter er begyndt at synge den. Og jeg hader den. Den er lydtæppet til en puttesituation, der simpelthen aldrig finder sted: Mor eller far (ellers overskudsstoresøster) synger en hjemmekomponeret vise om to gode børnehavevenner, Kasper og Sofie, og midt i andet vers lukkes barnets øjne på magisk vis, og det falder i søvn.

Vi griner ved tanken om halvfemser-serien Hænderne Fulde, fordi de altid spillede violiner i afsnittets alvorlige scene, så man ikke var i tvivl om, at nu skulle man spidse øren, fordi det, som Uncle Jesse eller Bob Saget nu sagde, ville være en universel korrekt pointe. En livsvisdom, som ikke bare det ulykkelige barn i serien kunne bruge til noget, men som også alle vi andre ulykkelige børn kunne bruge til noget.

I dag griner vi af netop det.

Jeg behøver ikke vente 25 år med at grine af en så kvalm, politisk korrekt serie som Kasper og Sofie. Jeg griner allerede. Med tårer på. Når Kasper og Sofie toner frem, og Ramasjang for en stund forvandler sig til det allersidste, jeg synes mit barn skal bruge tid på.

Kære Ramasjang. Kære Norge (mit andet fædreland, for fanden, jeg vil jer gerne). Jeg havde højere tanker om jer.

(Vent! Måske er Kasper og Sofie Ramasjangs måde at få os småbørnsforældre til at slukke fjernsynet på og se vores børn i øjnene? Altså, public service i allervildeste potens? Det er jo genialt!)

*

***

20 Comments

  • VenterPaaVinBlog

    Der er en dement dame på mit arbejde, der ser det konstant. Og den der godnatsang, samt morfarens joviale danske stemme…. Jeg har lyst til at gnave mit eget hoved af, og spise det!

    Men intet INTET slår den der fut-togssang, i Chugginton. Der er jeg klar til at sælge min førstfødte til djævlen.

    – A

    • Karoline

      Børn er børn. De kan ikke alle være Macauley Culkin. Jeg synes ansvaret ligger 100% hos de (formodede) voksne, der har skrevet tv-versionen af den serie.

  • Kathrissen

    Bare skud mig, men jeg kan nu godt lide Kasper og Sofie. Men kun med de oprindelige skuespillere – det er fandme for mærkeligt at de er blevet skiftet ud!

    Er vild med godnatsangen! Det er så fin og hyggelig. Well, måske er jeg bare let at narre.

    • Karoline

      Haha, det er så okay, manner. Det er nok godt for det hele, at nogen kan lide det. Virker ikke som et show, vi slipper for foreløbig – med den Glamour-agtige udskiftning af skuespillere. Ret ambitiøst move, egentlig.

  • Sofie Ude

    Årh mand, jeg er enig! Og det et ligesom om at den politiske korrekthed har fået et nøk opad her i anden ombæring – Kasper vil fx gerne gå til ballet and all that jazz. Men herhjemme ser vi ikke andet og jeg kan godnatsangen både forfra og bagfra

    • Karoline

      Det er så dejligt for Kasper, at han gerne vil gå til ballet! Men hvor er det imponerende, at de kan lave en serie, hvor man får det skidt over at tænke, at ens søn måske skal gå til fodbold. At man er håbløst heteronormativ. Og at det må man så kun, hvis ens datter også skal.

  • Jonna

    Haha – herhjemme er vi altså ret vilde med Kasper og Sofie – men du har da helt ret. Der er smurt alt for tykt på med den politiske korrekthed, og det hele er urealistisk rosenrødt. Men altså, måske gør det ikke noget at det slet skjulte budskab er SÅ tilgængeligt at selv de små poder fatter det? Altså mine små (på 4 og 7) kommer indimellem med referencer til Kasper og Sofie som fx kunne handle om vilde piger og stille drenge – som i “det er lidt ligesom i Kasper og Sofie mor…” Så synes jeg faktisk det er ret fint, selvom det er urealistisk. Og hvis man lige overvejer den overdrevne mængde børneunderholdning hvor stereotyperne svinger den anden vej som i mor-passer-børn og far-skynder-sig-på-arbejde, så er det måske okay at der er smurt tykt på i forsøget på at udligne en lille smule.

    Men det er sjovt – jeg har hørt brok over Kasper og Sofie før, men altså come on, der er da en masse andet lort der er mindst lige så irriterende… Dont get me started on Gurli Gris

    • Karoline

      Korrekt. Gurli Gris er værre. Både på irritationsniveau (omg, Gurlis stemme) og især på kønsstereotyper. Til gengæld har den et snert af humor for voksne, det skal man altså lede længe efter hos Kasper og Sofie. Det er simpelthen så gumpetungt.

      Men okay. Hvis dine børn på 4 og 7 siger sådan, okay okay.

      Jeg tror bare, at jeg synes, at Ramasjang er så god til alsidige seje piger og alsidige bløde drenge i øvrigt (fx gennem de danske voksenværter), at Kasper og Sofie fremstår så uelegant i dens fede streger under, at piger godt kan være stærke og drenge godt være tilbageholdende. Men måske skal alle programmerne ikke kunne alt.

      Hvis bare man må forlade rummet, mens der ruller over skærmen, så.

      • Kristina

        Gurli Gris med danske stemmer giver mig stresspletter på halsen. Men den engelske version, derimod, den er rent faktisk sjov at se sammen med ungerne. Thank God de er flersprogede så jeg kan vælge for dem 😀

  • Signe

    Hvad med den der sang, de synger i børnehaven? Åh, man kan have den på hjernen en hel dag, hvis den først sidder fast…
    Det er altså så underligt med de nye skuespillere!

      • Lise Jepsen

        Aaargh, nu sidder DEN også fast på indersiden af min knold. Er det værre eller bedre end den fucking uge hvor jeg havde titelmelodien til Paw Patrol kørende på indre repeat?

  • Mette

    Når mine to børn junker norsk korrekthed, stener jeg altid over:
    – Har Kaspers hår en hennaskylning?
    – Hvem maler sin stue mørlelilla udover tarotlæsere (og Familien Kasper, åbenbart)?
    – Er aslutningssangen “ingen sure miner, det er sjovt at være glad” ikke ekstremt uhyggelig på den Gøgereden-agtige måde? (hint: meget smilende Jack Nicholson).
    – Og i netop den sang ser Kasper så ikke vanvittig ud når han kilder Sofie?

  • rijaH

    Er jeg ene om at synes den med regnbue familien også er lidt…. kvalmende så?

    Bevares jeg har set måske to afsnit sådan halvt når det har kørt på tv’et og sønnen så det.. men var da nok til at ønske at se Gurli Gris og Mascha for fuld skrue i 24 timer i stedet.. eller også er har jeg misset noget, når jeg kun har set det med et halvt øje og øre?

  • Lise Jepsen

    Men sådan lidt apropos en sjov børneserie, så bliver jeg nødt til at anbefale “Barbie – life in the dreamhouse” . Den er at finde på Netflix. Og før I når at tænke “ad Barbietegnefilm… Er det ikke bare lyserødt og kvalmt og MEGET amerikansk? ” så er der er altså noget helt genialt ved lige den her udgave af Barbie. For det første er alle karakterene udmærket klar over at de er dukker. Fx børster de hår med en gigantisk plastikhårbørste. Barbie siger “hop i poolen og køl plastikken af” Hele Malibu drives af to store batterier. En ny bil ankommer en en polske og skal samles før den kan køre. Os’osv. Der er en million referencer til populærkultur og en så tilpas gakket at granvoksne mennesker (barnefaderen og undertegnede) stadig fniser selvom seriens 24 afsnit kører på respekt her på matriklen.

  • Katrine

    Nu har jeg ikke børn, og derfor ikke det store indblik i Kasper og Sofies verden, men jeg faldt over et klip derfra Frederik Cilius Jørgensen har delt på facebook, og det var nok til at give slemme myrekryb. Se det evt. det er vanvittigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0