I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Strøtanker #2: Jeg kan umuligt være den eneste, der …

… gerne vil fritages for forældrepligten i at lære sit barn, hvordan man taler rigtigt?

Jeg har ærligt talt lyst til at den toårige for evigt skal kalde beskidt for biskip og yoghurt for jukka, det er så voldnuttet, så jeg pønser på at høre Sprognævnet ad om ikke de kan lade det passere. De virker ret storsindede med ordene, bare et stort nok antal personer kløjes i deres anvisninger (#bjørnetjenestegate). I øvrigt forstår jeg nu, hvorfor min mor lod mig tro, at pung hed punk så langt op i folkeskolen, at jeg fik fejl i diktat for det.

… synes det har grebet om sig med de facere nu?

Jeg ved godt, at de står der i en god sags tjeneste, men jeg synes det er i omegnen af for meget af det gode med overgearede, kontaktsøgende teenagere ved både Kultorvet, ved Nørreport, på Dronning Louises Bro, ved Ravnsborggade og ved Nørrebros Runddel på min få kilometer korte rute mellem hjem og job. Hver enkelt velgørende teenager har uden tvivl noble bagtanker med at stå der, men kunne der ikke godt snart komme en voksen ind over, der kunne organisere og fordele: »Okay! Amnesty: I tager tirsdage og torsdage. Øko-forkæmpere fra Coop, I får mandage og onsdage. Resten slås om weekenderne«?

… virkelig synes, at supermarkedernes bæreposeopbevaringsløsninger stinker?

Der må kunne opfindes noget smartere end at lægge dem sådan, at syv af dem falder ud på gulvet, når man forsøger at tage en. Og man arrigt og langsomt tællende til ti bakser dem ind på hylden i ankelhøjde, blot for at notere sig, at den næste i køen kan gøre det eksakt samme. Arrigt og langsomt tællende til ti.

*
*
*
Hvis du vil høre om nyt på bloggen, så like dens Facebook-side her


« »

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.