Graviditet, fødsel og barsel

Jeg burde nok ikke …

… billedgoogle “slimprop” helt så meget.

… blogge, når jeg intet har på hjerte. Det er ikke det store, der sker i en højgravid tilværelse, skulle jeg hilse og sige.

… dele, at jeg følte stor sejr over, at jeg i dag, 37+1, var på legeplads i over en time med min kæreste og vores store pige. Men jeg har det lidt sådan, at hvor bliver min medalje af.

… se helt så mange nedefra-og-op fødevideoer på Instagram-kontoen @badassmotherbirther. Men det holder det meget godt top of mind hvad det er der skal ske inden længe.

… have binget alle 30 afsnit af Rejseholdet på dr.dk, for hvad skal jeg nu lave hver lørdag aften, hvor flow-DR sender afsnittene?

… glemme, hvor meget halsbrand, jeg får af almindelige portioner, men min madlede er lettet, og hvad skal jeg ellers fejre min tilbagevendte appetit med end skovarbejderværdige portioner gryderet?

… reklamere for, hvor meget babygear, vi efterhånden har. Fordi minimalisme og og downsizing og alt det der. Men i går kom en betænksom veninde forbi med favnen fuld af slyngevugge, brystpumpe, pusletaske og babynest til låns OG min svigermor har i en genner fundet en smadderkitschet, lækker, flæsebeklædt fletvugge på hjul, der ligner noget Solkongen har ligget i engang, og jeg er ved at gå bagover i en materialistisk rus over STUFF.

… plotte at score en ekstra (eller fire) af de poser med hjemmefødselsgrej, som hospitalet udleverer. For altså. Der er kun to par nettrusser pr. pose. To! Jeg mindes fra første fødsel at forbruge mindst 7 i efterfødselsdagene. Og at nettrusser efter en fødsel er omtrent det eneste dejlige, der findes til underlivet i de dage. (Kan man købe nettrusser nogen steder billigere end apotekets harske 280,- for 25 stk.? Spyt ud, hvis du ved noget! Fysiske butikker, por favor ❤️💦)

***

21 Comments

    • Karoline

      Tak – må se om de kan samles op i en fysisk butik et sted. Jeg er for tæt på fødsel til at ville læne mig op ad posten 🙂

  • Mit Uperfekte År

    Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge til de der nettrusser – min højgravide veninde har nemlig lige købt nogen, men hun vidste ikke hvorfor det var vigtigt at have dem, bare at det var. Så whats the point? Inlighten me, please!

    • Karoline

      Hvor har hun købt mon dem!?

      De giver sig og strammer ikke nogen steder. Det er rart, når alt er hævet dernede – og der gerne skal være plads til en voksenble. (Ja, ble. “Almindelige” Tena-bind i str. XXL var noget, jeg først var klar til efter en uges tid )

  • A

    Haha, tror sgu de fleste får googlet slimprop

    Ang. ‘The stuff’ er det vel ikke helt så slem en materialistisk rus, når det er lånte sager? At de gør dig glad forstår jeg godt, for det er jo ikke bare babynesten der gør dig glad, det er tanken om ‘eijh, så kunne den lige ligge der med den lille skønne baby der snart kommer’ Er det ikke?

    About the binging (er det er ord?)
    Er min kæreste og jeg gået i gang med samtlige Olsen Banden film.
    Tilpas forudsigelige til, at man godt kan stikke i køkkenet efter et glas mælk til halsbranden uden at misse noget

  • Nanna

    Hospitalstrusser er komfortable og blev ekstra glad for deres naturlige udluftning når nu jeg fødte her i sommervarmen Jeg købte for 5 par/70 kr. fra Carriwell (dem med ammebh`er) online hos Kære Børn, så måske du kan have heldet med dig i én af deres fysiske butikker?

  • Jeanette

    Jeg brugte simpelthen min mands boksershorts i stedet. De var bløde og helt perfekte i størrelsen.

  • Sofie Ude

    Haha jeg fortrød også bittert da jeg googlede billeder af slimproppen! Hos Jordemoderhuset på stenosgade (Vesterbro) har de vist nettrusser – og helt enig i at de er et must. GYS, tanken om blonder på understellet lige efter en fødsel!

  • Astrid

    Nu ved jeg ikke om du allerede er på det / bliver træt af råd, men: Flydende galieve, ikke tyggetabletterne er the shit til halsbrand. To gange dagligt + ved behov. Det smager ad helvede til. Virkelig. Men det virker 1000 x bedre end alt andet jeg prøvede.

    • Karoline

      Tak for råd ❤️

      Mandler og små portioner mad som forebyggelse og mælk som brandslukning, hvis det alligevel opstår – det virker faktisk okay for mig. I sidste graviditet spiste jeg et rædselsfuldt middel mod halsbrand, som fik mig til at kaste op, så jeg er blevet lidt allergisk over for midler, der lyder som wc-rens, haha. Men jeg ved godt, at der er flere roste midler på markedet.

  • Jette

    Du kan se de to sidste afsnit af Rejseholdet – altså 31 og 32 – hvis du kan opspore dem noget sted, med mindre du er ved at føde selvfølgelig.
    Er ved at blive sindssyg over at der er to ‘hemmelige’afsnit af serien, som ikke vises, når DR genudsender – og at jeg ikke ved, hvorfor de tilsyneladende ikke hører med?

  • Astrid

    Jeg skulle aldrig have fundet @badassmotherbirther her 7 uger inden min termin. Heldigvis også med nummer 2, men alligevel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0