I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

It’s not me – it’s you

Jeg havde faktisk altid troet, at hvis nogen skulle slutte dette forhold, så ville det være mig – ikke dig.

Men på det seneste har du virket som om du er på vej væk.

Efter alt det, vi har været igennem. Jeg troede, at vi endelig kunne begrave det hele og se fremad, gå ind i fremtiden sammen, du og jeg.

Men du vil ikke. Uanset hvad jeg gør for at redde det her, er du ikke modtagelig. Særlige cremer, nye kostvaner og alt muligt gør jeg for at holde på dig. Jeg har endda konsulteret professionelle.

Jeg troede faktisk, at vi var ovre det værste. Teenageårene med hårfarver hver uge, tyverne med hårspray hver dag. Alle de fester med touperede, fladede, opsatte frisurer. At når vi kunne komme gennem dét, så kunne vi klare alt. Men graviditet, fødsel og amning og al deres hormoncirkus var åbenbart større belastninger, end du tilsyneladende vil stå model til.

Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor du er så fornærmet. Det behøver jo ikke være sådan her! I mødregruppen har de slet ikke samme problemer i deres hårforhold. Måske lidt startvanskeligheder efter fødslen, men ikke længere. Mens vi to stadig knaser. På 8. måned kan jeg hive store totter ud af hovedet i badet, og jeg er så frygteligt ked af det. Over at du ikke vil mig længere.

Hvordan kan du bare se bort fra, hvor gode vi er sammen, når det hele kører i olie? Vi er det parforhold, alle vil have, når vi er bedst!

Kære hår. Vil du ikke nok blive hos mig?


« »

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.