Klassisk Karoline,  Motherhood

Hvorfor det er okay at grine, når Floras far fejler

Jeg sad på en bænk i garderoben i vores datters vuggestue og baksede den lille ud af termoovertøjet og simrede i misundelse på moderen ved siden af mig, der også var i færd med at få sit barn, jævnaldrende med mit, ud af overtøjet.

Hun er en af de der voksne mødre. Nogle år ældre end mig; rolig, systematisk og uden den svedbræmme på overlæben, som altid rammer os førstegangsmødre på de helt forkerte tidspunkter. Hendes barn lå heller ikke spændt som en arrig flitsbue over hendes lår, fordi hun var kommet til at lave en olfert på det. Det gjorde mit.

Hun havde garanteret heller ikke løjet for sin kollega forleden. Det havde jeg. Da en fra regnskabsafdelingen i en blanding af bekymring og bebrejdelse havde spurgt “Er du aldrig offline?”, fordi jeg havde svaret en mail fra hende klokken 23.30 en aften og besvaret hendes opkald klokken røv næste morgen, svarede jeg: “Ork jo! Jeg har jo en lille datter på et år. Fra jeg henter hende i vuggestuen og til hun er puttet er jeg ikke til at komme i kontakt med for andre.” Og regnskabskollegaen åndede lettet op og smilede, at det var godt at høre. Problemet var bare, at det var løgn. Helt uden for rækkevidde er min telefon sjældent. Kvalitetstid eller ej.

Misundelsen der på vuggestuebænken begyndte rigtigt at brænde, da Voksenmoderen i ro og mag skiftede sit barns fodtøj. Fra udesko til indesko. Det lyder ret uchokerende at nævne, men det kom fuldstændig bag på mig, at børn, der ikke kan gå endnu, skal have både inde- og udefodtøj. Mit barn var da lige blevet transporteret af sted på cykelstolen i sit termotøj og indesko – de eneste sko, hun ejer. Ellers klarer vi os med strømper. Oven på strømper. Men jeg kunne godt se det, nu da den voksne mor ved min side tydeliggjorde fejlen. Vuggestuebørn skal have ordentligt fodtøj til al slags vejr. Og at de vist var lidt kolde i det, de små, yndige sølvsutter på min datters fødder. Og at det nok ikke var så smart, at hun havde dem på i sandkassen (foto), når vuggestuen var på tur …

Da jeg derudover kunne konstatere, at Voksenmoderens barn ikke havde nedarvede, forvaskede og lidt for små nissesokker på som mit barn (i april), men f*cking MarMar-strømper, der sikkert koster mere pr. styk end jeg giver for tre par af mine egne strømper, var jeg lige ved at ringe til kommunen og spørge om de ikke nok gad sende en medarbejder efter mit barn, mens jeg fik styr på prioriteterne i mit liv.

Enter Flora

Men så trådte Flora, et af de større børn nede fra stue 3, ind, pludrende og rødkindet frisk fra morgencykelturen. Og i hælene kom Floras far, lige så munter som sin datter.

Jeg havde kysset mit barn farvel og var på vej mod udgangen, og Floras far holdt døren for mig, og lavede samtidig en art gentleman-gestus med at slå armene ud og give mig plads i døren. Venligheden selv.

Hvad han ikke havde indregnet var, at han i hånden havde både sin og Floras cykelhjelme. Og kom til at give sin datter en ordentlig en på lampen med dem i sit forsøg på at være venlig mod mig. Gung, siger det, når cykelhjelm rammer barnepande.

Flora tog det pænt, om end humøret var dalet noget, men Floras far … Floras far tog det mindre cool. Da han først havde tjekket om barnet var okay (der var i øvrigt intet at se), kunne jeg se, at det kom snigende. Skammen. “Shit, jeg har fejlet. Igen”-skammen. Og derpå blikket. “Var der nogen, der så mig fejle”-blikket.

Exit Floras far

Da han kiggede sig rundt med lige dét blik, som jeg efterhånden kender ret godt, må han være blevet lidt provokeret. Men jeg kunne ikke lade være.

For jeg stod og lo. Ikke harrharrharr-højt, men jeg kom altså til at grine. Fordi det lettede sådan at blive mindet om, at det ikke kun er mig, der ikke altid har overblik nok til konstant at gøre det rette. Nogle gange kan vi ikke tænke så langt som til udesko selv, og nogle gange knalder vi cykelhjelme ind i skærmen på det, vi har kærest. But we mean no harm.

Tak, Floras far. Du reddede min dag. Og jeg vil vædde med, at du også er førstegangsforældretypen, der har pænt svært ved at være offline, når du bør. Og halleluja for det.

***

13 Comments

  • Nina

    Jeg har det HELT lige sådan!! Her har frøkenen også indesko på, når hun transporteres rundt, og sveden på overlæben har slået permanente rødder. Håber virkelig man er mere overskudsagtig næste gang 😀
    Billige forvaskede strømper varmer i øvrigt præcis lige så fint, som de dyre 😉

    • Karoline, firstmomproblems.dk

      Jeg ernormalt helt med på det der med almindelige strømper til almindelige mennesker. Det var bare fordi hende moderen var så toptjekket på sådan en ikke-hysterisk måde, og så havde barnet fandmer også lige mærketøj på på noget så ligegyldigt som fødderne. Dråben, du ved.

      Men SÅ kom Floras far. Flora har garantrisse heller ikke matchende sokker på.

  • Katrine

    Ha ha ha ha ha ha, jeg dør…. Jeg synes. det er så fedt, at hun render rundt uden for i små hjemmesko. Det er for fedt. Men vil da gerne dele oplevelsen, da jeg kastede mig ned over sofaen (fordi Mini Me elsker at blive forskrækket) og råbte WWWUUUAAAAAA, mens jeg knaldede næsen hårdt ned i kraniet på hende, så jeg brækkede en flig af min næsefløj. Det har nok også gjort en anelse ondt på hende. Og vi havde tilskuere… livet er så smukt. Lortemor.

  • Pernille | MorMedHjertet

    To ting som rangerer ret højt på listen over forældrefejl herhjemme, var da vi i efteråret (uvidende) lod vores to-årige gå i lidt over en uge med et brækket ben uden at se en læge og da jeg kort tid efter kom til at banke et glas op i hans fortand og der gik en flig af. Jeg sværger, ingen af delene var med vilje, det var virkeligt et lavpunkt! Nu kan jeg (næsten) grine af det, men indtil nu har jeg af og til måttet varme mig lidt ved tanken om lægens forsikringer om “it happens ALL the time” og at knoglen var begyndt at gro rigtigt sammen af sig selv. Og de der mælketænder falder jo alligevel også ud på et tidspunkt, ikke 😉

      • Pernille | MorMedHjertet

        Bare rolig, det er mest for min egen skyld, de fejltagelser skal jo bearbejdes på én eller anden måde, ikke 😉
        Og må jeg i øvrigt tilføje, at min arme datter også har sutsko på på legepladsen. Ræsonnementet er at så længe hun ikke fryser, kan hendes mor ikke få sig selv til at betale en uges madbudget for et par begyndersko “med den rette støtte”. Og hvad er det jeg har hørt? Børn kan først huske ting fra deres barndom fra treårsalderen? Jamen, så skal jeg jo nok ikke høre for det fra hende 🙂

  • Anne-Sofie mortensen

    Årh karoline hvor er du en fantastisk skriver… Sidder og griner højlydt i IC3 tog til Jylland som jeg ellers kun har gjort det før med “Nynnes dagbog”… Taaaak for god griner og ærlighed ❤️

  • Lis

    Karoline, TAK! Hvor jeg kender det. I Kajs vuggestue afleveres børnene i biler uden tag på og af mærker jeg ikke kan udtale. Alt i mens jeg kommer trillende med Kaj i en åben hvid brugt pleather-klapvogn så alle kan se, at jeg endnu ikke er med på termo-tid, men stadig putter ham i flyverdragt. Ved ikke om det er bedst med et barn med lidt for kolde fødder, eller et barn der bliver kogt i sin vinterbeklædning. I april.

  • Lisbeth

    Tak, Karoline – du redder min dag med dine indlæg om meget genkendelige tanker og begynderfejl og alt det andet, der følger med at være førstegangsmor. Er vild med den her blog!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0