Rodekassen,  Sorg

Hvem kan hjælpe Astrid? Hvordan rydder man op efter de døde?

Læseren Astrid har lagt en kommentar om oprydning. Efter et dødsfald.

Og hvor end jeg gerne ville hjælpe, så kan jeg ikke. Jeg har simpelthen ikke noget godt svar. Men det tror jeg, at I derude har. I har i hvert fald ved flere lejligheder demonstreret at have meget fin og hjælpende indsigt på det her område.

Svar Astrid herunder eller herovre, hvor hun har stillet spørgsmålet.

Der står:

Jeg mistede min mor i oktober og har nu arvet et helt hus af ting, mens jeg selv bor i en toværelses lejlighed. Hvordan sorterer man dog i sin mors ting? Hun “er” jo endnu mere i sine ting nu, end da hun var i live. Nogen der gode ideer til grovsorteringsprincipper? Jeg prøvede at gå i gang i lørdags, men endte med kun at smide gamle papirer og mad fra køleskabet ud. Bare hendes bukser fra hospitalet kan være umulige at se på.

Astrid: Hvor ER jeg ked af, at du har mistet din mor. Et kæmpestort kram til dig.

***

16 Comments

  • Mikala

    Kære Astrid
    Det hele må være så svært for dig lige nu.
    Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge min(e) bedste veninde(r) om at hjælpe. Det er en rigtig god ide at have nogen med, der kan holde en lidt fast i at det ikke er alt, der er nødvendigt at gemme.
    Jeg har også rigtig svært ved at skille mig af med ting, der har betydet noget for mig, men jeg har fundet ud af at det er meget lettere at give ting væk (eller sælge dem billigt) til nogen, der bliver glade for dem, fordi så ved man at de får et nyt, godt liv hos nogle nye mennesker.
    Knus

    • Astrid

      Hej Mikala
      Tak for dit svar. Jeg tror i hvert fald, jeg skal have allieret mig med nogen, der kan hjælpe. Ellers får jeg aldrig ryddet ud i det! Det er bare med at finde nogen, der både kan holde fast i, at alt ikke er værd at gemme, og samtidig ikke går helt usentimentalt til værks. Må også overveje, hvordan de ting, jeg ikke får plads til, kan få et godt liv et andet sted.
      Knus Astrid

  • Nina

    Puh den er hård! Har en bekendt der mistede begge forældre indenfor kort tid, og der røg nærmest hele huset i Pelican Self Storage.
    Og nu mange år efter er hun ved at være klar til at rydde ud i det. Så hvis det er en mulighed (er klar over at det koster en del penge) er det min bedste anbefaling. For lige nu kan jeg sagtens sætte mig ind i at det er sæt for hårdt.
    Min egen erfaring fra min mors død er også at med tiden bliver man bedre i stand til at sortere og kun beholde de ting der virkelig betyder noget. Og det kan sagtens være bukserne fra hospitalet. Har fx selv en virkelig slidt sweater fra min mor, som jeg aldrig kunne drømme om at gå med, men den er bare så meget “hende”, så jeg ikke kan skille mig ad med den.

    • Astrid

      Hej Nina
      Det var dog forfærdeligt for din bekendte. Begge forældre inden for kort tid. Puha.
      Tror ikke jeg kommer til at smide det hele i Self Storage, men vil overveje om nogle af tingene ikke kan komme op på min fars loft eller lignende, så jeg måske kan tage stilling til noget af det på et senere tidspunkt. Fx bøger.
      Godt at høre, det bliver bedre med tiden! Jeg er i forvejen god til at samle sammen og dårlig til at smide ud, men nu skal jeg jo så til at navigere i at have mange flere ting, end jeg nogensinde kunne have samlet sammen som 26-årig selv.
      Tak for dit svar. Er ked af at høre, du også har mistet din mor.
      Knus

  • Nanna

    Kære Astrid og jer andre

    Det er selvfølgelig en personlig ting, hvad der er bedst for forskellige mennesker. Og det er der er rigtigt for mig, behøver ikke at være rigtigt for andre. Men når I nu spørger efter råd, så får I et.

    Mit bedste råd må være, vælg et par ting du kan bruge, slut fred med resten og smid det ud.

    Kærlighed, minder, ønsker, drømme, liv og alt det der er vigtigt ved en relation, sidder ikke i en ting. Det er inde i dig, og du har ikke brug for andet end et pasfoto til at guide dine tanker tilbage til alt de gode.

    Ting med affektionsværdi er bare ting, og affektionen kan ligesågodt knytte sig til alt muligt andet som musik, solskinsvejr og højtider.

    For mig gælder det, at hvis jeg fylder mit hus og mit liv med ting, som nogen andre har valgt og elsket, så ender jeg selv med at blive kvalt. Så jeg forsøger at efterleve en regel om, at der ikke skal ting ind i mit hjem, som ikke har et decideret formål eller dækker et decideret behov, jeg har lige nu.

    Har jeg fortrudt, at jeg sagde nej til at modtage ting fra folk jeg elskede, da de gik bort? Ja, der er et par ting, jeg gerne ville have haft (konkret er det et stel, som jeg nu har tilsvarende). Men jeg har også ting, som jeg sagde ja til og som jeg nu har MEGET svært ved at skille mig af med, fordi det var min farmors, mormors, mors eller farfars.

    Døden er uendelig træls, og sorg kan fylde meget. Jeg har bevist arbejdet med, at det ikke skulle fylde fysisk i form af ting også, så kan jeg nemmere trække vejret.

    Al kærlighed og god karma
    Nanna

    • Astrid

      Hej Nanna
      Tak for dit svar – det er lidt anderledes end de andres her, men vækkede mange tanker i mig.
      Jeg havde taget et par af min mors skindvanter til mig, hvorefter jeg mistede den ene i går på gaden. Det gjorde mig helt vildt ked af det, men du har en god pointe i, at sorgen helst ikke også skal fylde fysisk i form af ting.
      Knus

  • Cecil pallesen

    Min søster og jeg har netop tømt vores fars hus. Det var 180 m2 og fyldt med ting! Vi har smidt de ting ud (eller solgt eller givet væk) de ting som ikke betød noget for os. Som vi ikke ville have i vores hjem, som ikke havde været i vores barndomshjem osv. Men resten var uendeligt svært at komme igennem og tage stilling til. Vi har købt et sommerhus og det er nu fyldt ret godt op af flyttekasser, som vi på et tidspunkt tager os sammen til at gennemgå mere minutiøst. Lige nu kan vi ikke smide hans håndskrevne noter og køkkengrej og blazere ud. Måske især fordi vores mor døde for tre år siden og det derfor er det sidste håndgribelige bevis på vores forældres tilstedeværelse. Mange siger til os at vi skal give os god tid. At vi ikke bare må smide ud, fordi vi kan komme ti at fortryde, og at det er bedre at vente til overskuddet vender tilbage før man tager beslutninger om hvad som skal gemmes. Så Astrid: jeg føler med dig!! Overvej at leje et depotrum i nogle mdr eller år. Processen er lang og hård og lige nu skal du passe på dig selv og ikke tage beslutninger, som har for voldsomme konsekvenser. Din mors ting skal ikke kvæle dig i din toværelses, men giv dig god tid til at finde ud af, hvad du skal beholde, hvad andre skal have, og hvad som bare skal ud. Og overvej, om det er en rar støtte at have nogen til at være i huset med dig mens du pakker ned? Nogen, som tør være i sorgen sammen med dig. God hilsner og mange tanker til dig.

    • Astrid

      Hej Cecil
      Tak for din besked. Jeg tror, jeg vil prøve at få listet nogle ting op på min fars loft i en periode – som alternativ til depotrum. Og så skal jeg også have allieret mig med nogle mennesker, der vil gøre mig selskab i hendes hus, mens jeg får sorteret lidt derude – det er bare svært, fordi det netop er et super sorgfuldt sted. Det skal være nogen, der kan håndtere det.
      Og hvor er jeg ked af, at du har mistet begge dine forældre. Frygter allerede dagen, hvor jeg også engang skal miste min far. Stærkt gået, at I er kommet igennem mange af tingene.
      Knus

  • Heidi

    Min mor døde i juli måned. Hun boede sammen med sin kæreste. Her samlede vi alle hendes ting og tøj, og igennem et par måneder har jeg sorteret og sorteret, det samme i flere omgange. Jeg har nu en kasse med billeder, hendes håndarbejde ting, et udvalg af julepynt og smykker – det er det som er min mor. Mange ting er givet væk og smidt ud. Når jeg kigger på det jeg har gemt er min mor levende i min minder.
    Så mit råd er at sortere i flere gange, og blive enig om hvad det vigtigste er for dig – for hvis det alligevel bare skal være i kasser ! Så hellere vælge det som du også vil have stående fremme / bruge.

    • Astrid

      Hej Heidi
      Tak for dit svar. Hvor er jeg ked af at høre, du også har mistet din mor. Det er forfærdeligt.
      Det lyder som om, du er kommet så godt som muligt igennem processen med din mors ting. Hvor er det fint, at du har det godt med de ting, du har gemt.
      Sikke en god pointe, at det i det lange løb er fjollet at have ting stående i kasser. Det vil jeg tage med videre.
      Knus

  • Mette

    Gem ting du helt konkret bruger, for så er din mor med dig i hverdagen. Jeg gemte bøger, et lille maleri og et tørklæde som var “hende” men de er endt i en skuffe.

    Jeg skulle i stedet have taget “brugsting” – damaskdugene og dermed haft hende med til alle festlige dage, glas, kopper, bestik og dermed haft hende med til min morgenmad og weekendfrokost, julepynt og haft hende med til jul, kurve og haft hende med til picnic, sokker og varme plaider og haft hende med på vinteraftener i sofaen.

    Jeg har erfaret at jeg mindes bedst med genstande der bruges, og nu er det for sent, for resten er smidt ud. Så giv tid, måske det der giver mening at gemme nu og om et par måneder er forskelligt. Varme tanker til dig i sorgen og savnet❤️

    • Astrid

      Hej Mette. Tak for beskeden.
      Det er en god ide at prioritere ting, man vil få brugt. Heldigvis havde min mor glimrende smag…
      Alligevel er det nok også de færreste, der kan sige sig helt fri fra at gemme mere “ubrugelige” ting med affektionsværdi eller minder. 🙂
      Men tid er i hvert fald et godt råd. Det går lidt på tværs af beskederne her.
      Mange tak <3

  • Anna Bager-Elsborg

    Kære Astrid
    Det rører mig, at du tør spørge ud i den situation, og jeg håber, at om ikke andet, så kan al vores gode vilje give lidt støtte i så uoverskuelig situation, som du står i nu.
    For syv år siden stod jeg samme sted med et helt barndomshjem, der på rekordtid skulle pakkes ned. Jeg havde det lige som dig. Jeg var 23 år og boede i en 2-værelses og jeg var slet ikke klar til at opsuge alle de ting. Jeg havde mistet begge forældre, så der var jo kun mig til at gemme på tingene.
    Nogle ting gav jeg væk til folk, der ville have dem. Fx til mine gode veninder, der kendte min mor. De var med i huset, da jeg ryddede op, og vi snakkede om gamle dage i mens vi puttede ting i kasser. Jeg bliver stadig glad, når jeg ‘møder’ nogle af min mors ting rundt omkring.
    En masse ting kom i et kælderrum (møbler, bøger, tøj, legetøj) og siden opbevaring. Det er jeg ved at være færdig med at rydde op i nu, men jeg kan sagtens genkende det som én af de andre skrev, at det kan tage tid at blive klar til at sige farvel til tingene. Først sidste år smed jeg hendes håndtaske ud. Den lå i bunden af et skab men var så meget hende, at jeg ikke kunne sige farvel til den. Da jeg sendte den på genbrug, gjorde den ikke ondt længere. Jeg havde gemt det minde et andet sted.
    Ind i mellem har jeg fortrudt, at jeg har smidt noget ud, men det savn er meget mere overkommeligt end det store savn, jeg har, så det har vist sig, at det kan jeg godt leve med, og derfor er jeg mindre bange for at smide ud.
    Jeg sender varme tanker i din retning og håber, at du giver dig lov til at gøre det du har mest brug for – uden at frygte, at det er en ‘forkert’ måde.
    Bedste hilsner,
    Anna

    • Astrid

      Hej Anna.
      Tak for din besked. Det har været virkelig fint og næsten overvældende, hvor mange gode råd og kommentarer, der er kommet. Tager dem alle med mig i processen.
      Hvor er jeg ked af at høre, du har mistet begge dine forældre i så ung en alder. Det er simpelthen så uretfærdigt.

      Det er en god idé at få givet nogle ting væk – tænker en kombination af opbevaring, direkte overtagelse, given væk og evt. salg af større møbler.

      Hvor er det rart at læse, at savnet til en ting er mere overkommeligt. Det er vel egentlig ikke så mærkeligt, men det var virkelig rart at læse, at selv hvis der ryger for meget i svinget, så kommer man over det. Tak for det.

      VH Astrid

  • A

    Kære Astrid.
    Jeg mistet min mor for to år siden. Da var jeg 23 år gammel. Hun var gift med min far til det sidste og de delte hjemme – derfor stod jeg ikke alene med alle tingene. Det er jeg ked af du gør.

    Jeg lavede regler for mig selv: 1) Jeg må beholde alt hvad jeg kan se mig selv bruge. 2) Jeg må beholde en flyttekasse med minder. 3) Jeg skal tage stilling til smykkerne når jeg skal giftes engang og ikke før.

    Det hjalp mig rigtigt meget at jeg havde noget at forholde mig til – måske skal du overveje det samme? Og spørg dig selv, hvad ville mor havde sagt til det?
    Min mor ville blive irriterede hvis jeg beholdte noget som andre kunne få glæde af bare fordi det var svært.

    Om alt hendes tøj inviteret jeg hendes veninder til at være med. Vi sorterede og mindes og havde faktisk en god dag.

    • Astrid

      Kære A

      Tak for dit svar. Er ked af at høre, du også har mistet din mor alt for tidligt. Og din far sin kone.
      Det virker som om, det er meget forskelligt, om det hjælper folk at opsætte regler. Jeg skrev oprindeligt, fordi jeg håbede, nogen kunne stikke nogle regler ud som vejledning… Så tak for dine, jeg tænker videre over, om nogle regler kunne give mening for mig. Fx har min mor ikke særlig mange smykker, men utrolig mange køkkenting.
      Jeg ved ikke, hvad min mor havde tænkt – hun var selv dårlig til at skille sig af med ting, og talte tit om de sidste par måneder, at jeg da kunne overtage dén frakke og dét bord osv. Tror hun håbede, at hun på en måde kunne fortsætte gennem sine ting. Men jeg kan jo ikke have ALLE hendes ting af den grund. Det ville hun også have været fornuftig nok til at se.

      Tak igen,
      KH Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0