Graviditet, fødsel og barsel

Hudløst: Et stykke med ammejammer

So yeah. Hudløs. På brysterne, og endnu mere på sjælen.

Sådan føles det i hvert fald. Amning, både når det duer og når det ikke duer, går lige i følelsescenteret.

Egentlig havde jeg tænkt mig ikke at skrive noget om det, for at skrive er at erkende, og at skrive om noget problematisk er at erkende, at det er problematisk, og med det her havde jeg faktisk tænkt at tie det ud. Så det problematiske gik væk.

Status er, at jeg fuldammer vores lille søn på tredje uge. Han tager på, og mælken står ud i stråler, og han er glad og tilfreds. Så amningen kører sådan set.

For ham.

For hvert måltid er også en tur rundt i en forbistret omgang smerter hos mig, og det kræver vejrtrækningsøvelser i fødeskala og bid i underlæben for ikke at bande ned på barnet, men i stedet være i stand til at fodre og ae samtidigt og lege, at alt er picture perfect barselsidyl.

It’s not.

Jeg har pådraget mig en svampeinfektion i først højre bryst, nu begge, og hvor lyder det ord nærmest grinagtigt uskyldigt i forhold til, hvad det er.

Svamp i brystet er ikke sådan noget nuttet noget, der klør lidt, som jeg tidligere har troet. (Jeg har nok faktisk tænkt, at svamp vel ikke er noget man rigtigt kan whine over, når nu der også findes brystbetændelse. Hvor i alverden logikken i den min tidligere dom over andres smerte er, dét er jeg jer svar skyldig på). Næ. Svamp er følelsen af, at barnet har groet sig et brændende, satanisk tandsæt, som det vrider rundt om brystvorten hele måltidets 20-30 minutter igennem.

Smerten kan lindres let ved at mase og mose fingrene hårdt ind i brystet fra forskellige vinkler under måltidet. Mine bryster er ømme som var de blevet tævet igennem flere gange dagligt i flere uger.

Behandlingens første skridt er en hvid gel, som skal påsmøres brystvorten (og i nogle tilfælde barnets mundhule, men det er dog ikke tilfældet hos os) fire gange i døgnet. Gelen skal helst lufttørre så længe som muligt, og det er bedst at bruge ammeindlæg og amme-bh’er af bomuld, så brystet ikke er lukket helt ind i et vakuum af fugt, iltmangel og kunstmaterialer.

Egentlig enkelt nok. Hvis ikke det var fordi timingen er temmelig svær, faktisk umulig, at naile, når jeg har et barn, der er meget sultent meget ofte, så jeg tit ikke når indsmøring og tørring mellem måltiderne. Og jeg har også en mand og en treårig og et familieliv, der skal fungere, hvorfor det bare ikke er sygt praktisk at rende rundt med bare, mælkelækkende babser, der skal lufttørre. Jeg tror i hvert fald, at det ville blive påtalt, hvis jeg gik i Kvickly eller hentede vores datter ved udflytterbørnehaven i dén (manglende) mundering.

Derudover sover vores søn bedst på mig, og når han ligger der, helt skæv af mælk med et bryst i munden og så sødt sovende som noget, så er jeg tvunget til at vælge mellem at blive siddende og nusse ham og “køre hud-mod-hud” (som er svært vigtig, når man har et spædbarn, prædiker de religiøse) eller at vælge min salvepåsmøring over hans trygge lur og lægge ham fra mig (hvad der tit vækker ham).

Jeg vælger oftest at blive siddende. Og forbande, at jeg igen ikke har stillet gelen og håndspritten inden for den radius, jeg kan nå fra mit lille kærlighedsfængsel.

Og det er nok derfor, at svampeinfektionen ikke er væk her over en uge efter, jeg fik recepten udskrevet. Fordi jeg ikke prioriterer at mute mit øvrige liv og lade som om det ikke eksisterer, for at kunne salvebehandle og lufttørre denne infektion væk og give det den eller de uger, det varer. Det er helt sikkert min egen skyld, at behandlingen kun har taget toppen af smerterne – at salven ikke har fået fat om roden af infektionen.

Min sundhedsplejerske kiggede venligt, men bekymret på mig forleden og nævnte, at de fleste ammeforløb, der må opgives, går i vasken på grund af smerter som disse. Smerter, man tror, man lige kan bide i sig – men som pludselig overmander en og får beslutningen om modermælkserstatning til at føles så kærkommen.

Straks mærkede jeg skylden. Er det der, vi er på vej hen? Flaske? Uden at jeg havde fattet det? Fordi jeg ikke kan finde tid til at rende nøgen rundt på overkroppen i en uge og kun have amning og lufttørring på programmet?

Flaske er jo fint, hvis man ikke kan amme! Men jeg kan da godt amme!

(At der er nuancer i anmestop; at det ikke er sort/hvidt, det gik op for mig her. Kh Karoline, 34. Flot)

Sundhedsplejerskens råd var at ringe til lægen og hurtigst muligt få udskrevet en tabletkur. En stærkere sag end gelen, men bestemt en løsning for mig, mente hun.

Og så ringede jeg til lægen og forelagde mit problem. Lægen hmm’ede og nikkede uden lyd og virkede forstående. Men tabletter syntes hun ikke var løsningen lige nu.

“Du skal jo lige tænke på, at 16% af indholdet i piller går i modermælken, når man ammer”.

Da jeg havde oplevet en effekt af gelen, mente hun, at jeg skulle give den yderligere en uge.

Det var jo egentlig et fornuftigt råd. Og jeg havde også travlt med at fortælle hende, at jeg skam helst vil undgå piller ud fra samme forbehold. At det går i mælken.

Men nu er smerterne taget til. Og jeg har lige grædt på mit barn igen. Og så kom jeg til at regne på det. Med 8-12 amninger i døgnet i en uge når vi op på 56-84 amninger i alt på en uge. Hver på den måde, jeg beskrev ovenfor. For så muligvis alligevel at måtte tage de piller, som jeg kan forstå er absolut sidste udvej.

Men … “sidste udvej” synes jeg er et tarveligt prædikat at sætte på en mulig løsning af en smertefuld amning, som jeg godt gad at en læge fattede er voldbehæftet med følelser.

Og så er vi tilbage ved indledningen i det her åndssvagt rodede skriv, som jeg ikke helt ved hvad vinklen er på. Amning er et følelsescirkus. Selv en fornuftig melding fra en fornuftig, men ikke helt vildt indfølende læge, er noget jeg sidder her og hyler over. Fordi jeg synes jeg burde være typen, der bed smerterne i mig, takkede nej til at give min dreng mælk med 16% medicin i, lufttørrede mine babser dagen lang og klarede det her på gammeldags manér. Som en rigtig urkvinde.

Og hvis ikke det er momshaming af mig selv, så ved jeg ikke hvad er.

Hvis du har hængt på helt herned, så fortjener du et bifald. Og at fortælle mig om din egen erfaring med svampeinfektion under amning, for jeg har virkelig brug for at snakke om det. Jeg lover at svare (som er noget andet, jeg føler skyld over. Ikke at få svaret alle jer, der gider forholde jer til mine pointer her på domænet)

***

67 Comments

  • Diana

    Hej Karoline
    Jeg har prøvet det hele: brystbetændelse, sår på brysterne og svamp i brysterne og svampen er det som klart gør mest ondt. Så sympati herfra.
    Det er så skrøbeligt i starten med amningen. Det lyder helt unødvendigt hårdt, at du har haft svamp i en uge og kan se frem til i hvert fald en uge mere.
    Jeg har lyst til at sige: “ring til lægen og forklar ham, at du er ved at stoppe med at amme” og så kan du få tabletterne. Men det kan du selvfølgelig bedst selv vurdere ❤️
    Men det lyder modbydeligt (og kan din kæreste ikke hente/bringe i nogle dage, så du kan få lidt ro? Det er godt givet ud lige nu)

    Mange varme tanker

    • Karoline

      Hej Diana. Tak for beskeden og forståelsen. Jeg har bedt lægen om de piller nu. Det er mere det, hun pustede til med “sidste udvej”-kortet. Det føles så følsomt, og det var som om hun ikke helt fattede det. Men jeg er også meget følsom pt 🙂

      Min kæreste bringer og henter de fleste dage, men af og til må jeg træde til. Og jeg vil gerne træde til – der og andre steder for familien. Selv om amning er vigtigt.

      Kh fra mig

  • Marie Troelsgaard

    Jeg har ikke noget klogt at sige! Jeg har ingen børn og har sjovt nok heller aldrig ammet ét eller fået hvad der lyder som helvedesild i frontpartiet bagefter.
    Så ingen vise refleksioner, jeg vil bare sige, at jeg synes det er sejt at stå igennem (hvordan end du ender med at finde vej i det – medicin, flaske, whatever – det er da ikke dét, der definerer hele morrollen) og især at dele med os.

  • Maiken

    Jeg vil bare sige at dine ord lige slog mig 7,5 år tilbage i tiden. Hold nu k… hvor gør det naller.
    Den dårlige samvittighed der kom blæsende når barnet (igen) drak rød mælk.. mon man ødelægger sin baby med det?
    Gåen rundt med bare bryster eller bare masser af fjerner med bare bryster og barn sovende på arm. Der var en meter sne og et kejsersnit, der ikke ville hele. Og en tre årig, der skulle hentes.
    Så.. jeg føler med dig. Virkelig.

  • Mie

    Jeg har ikke prøvet ammesvamp (det kalder vi det lige, ik’?). Men jeg har prøvet ikke at have mælk nok til mine tvillinger. Der skulle have både bryst og flaske og vækkes og mades med begge dele og holdes vågne imens hver 3. time døgnet rundt, fordi de var lidt små i det. “Man har da aaaaltid mælk nok!” Nix. Så det var stress over, at mine bryster bare ikke VILLE fyldes op mellem amninger, og stress over, at de der unger var for slappe til at spise ordentlig op, og konstant stress over, at de var for små og ikke fik nok at spise. Og det gode råd til manglende mælk er at lægge sig ind i sengen med baby i flere dage og ikke lave andet end at sove og spise og amme. Hvilket ville have betydet, at min mand så imens skulle have passet vores i forvejen tilsidesatte 3-årige alene, vasket tøj, lavet mad til alle og samtidig stadig hjælpe mig i halvanden time ad gangen, 7-8 gange i døgnet, fordi jeg ikke selv kunne håndtere 2 babyer, der skulle ammes og flasketvangfodres på samlebånd samtidig – og det syntes jeg faktisk ikke, jeg kunne byde hverken ham eller resten af familien.
    De endte på ren flaske, da de var 5 uger, og jeg følte konstant, jeg skulle undskylde mig selv, hvilket bare var åndssvagt og urimeligt. For hvorfor skulle jeg egentlig ofre resten af familien på amningens hellige alter?

    Altsammen for at sige, at amning ER følsomt – men det er også unødigt følsomt, for som mor bliver man alt for ofte efterladt i alle de følelser og al den skyld, der kan opstå, selvom nogen bare burde tage det fra dig med et rask “pyt med det, det vigtigste er, at alle er raske og glade”. For det er det. Jeg giver ikke en skid for alt det der selvopofrende “men sådan er det jo bare at være moar, og det er det hele værd, og hvor ER vi seje”-pis, der florerer overalt. Moderskab skal sgu ikke være et martyrium, og du gør bare lige, hvad du finder rigtigst, uden noget skyld og undskyld. Og fuck nu det der med, at tænke, man er en bestemt type mor, du er bare dig, og det går altsammen.
    Knus ❤️

    • Karoline

      Jeg har læst sådanne pointer før – og været helt på dit hold. Det har bare aldrig handlet om mig selv. Det føles godt nok spøjst.

      Jeg er stadig på dit hold, men det er ikke så enkelt at lægge det selvopofrende og martyrriet fra sig, når det er hensynet til de små – mine små, ikke de andres – der er på bordet. Men det ved du jo 🙂

      Selvfølgelig skal jeg bare have de tabletter, så vi kan komme videre fra det her. Det er ikke optimalt for alle på alle parametre, nej, men det vil formentlig være den hurtigste løsning. Og dét takker vi ja til.

    • Mie

      …Og det var vist i virkeligheden mig, der blev rodet og følelsesladet her. Og det kom til at lyde docerende, sorry.
      Mente bare, at selvom man er mor, skal man ikke finde sig i at have ondt. Og jeg synes ikke, det er pænt af lægen at bruge udtryk som ‘sidste udvej’ til en nybagt mor i smerter. Det var vist bare det, hej. Er træt og ævler, og glemte også et adverbielt t.

  • Anne

    Rodet er det slet ikke. Jeg har ikke børn, men er slet ikke i tvivl om hvad du siger, og kan næsten mærke det brænde. Følelseskaos er også voldsomt. Det er utroligt, du kan skrive så fint lige nu..
    Det er hårdt – jeg prøver at sende nogle superkræfter, ro og overblik – eller hvad du måtte have brug for.
    De bedste ønsker til dig.

  • Stine

    Først og fremmest vil jeg bare sige, at jeg virkelig føler med dig. Det kan være et smertehelvede med amning og et logistisk mareridt, når man har flere børn. Jeg håber sådan, pillerne hjælper. Jeg brugte sådan nogle muslingeskaller, da min ældste havde maltrakteret mine brystvorter, så min læge bare vendte sig om og sagde av, da jeg bad om hjælp. En hjælp jeg aldrig fik. Men de skaller er vist lidt kontroversielle for læger og sundhedsplejerske. Jeg ved blot, at de reddede mig fra totalt sammenbrud og ammestop. Jeg købte dem på ammeskaller.dk . Pøj pøj og kærlighed herfra.

  • Bianca

    Kære karoline

    Jeg har også haft svamp i brystet under amning. Med begge mine børn. Med barn nr 2 opfattede jeg signalerne noget tidligere og tog selv affære med danskvand og brentangel. Begge gange er der gået tættere på 2 uger før det er blevet godt. Men jeg burde nok have bedt om tabletkur i stedet. For det gør SÅ ondt. Og det har man ikke brug for oveni søvnmangel, efterveer og hvad man ellers har… Det med sidste udvej er sagt af en der enten ikke selv har prøvet det eller har den holdning at fødsel og amning jo gør ondt. Og det stopper jo ikke bare fordi man stopper med at amme. Så jeg synes klart at behandling er den bedste løsning. Kram og medfølelse.
    //B

  • Marie

    Jeg er gravid med første barn i uge 33, og egentlig utrolig glad for at have fundet din blog.
    Her får man tingene af vide og der er ikke så meget pis – jeg er personlig enormt træt af at graviditet gøres til noget lyserødt, og er sikker på tiden efter fødslen også er langt mere nuanceret end blot “lykkelige babybobbel”.

    Når det er sagt, jeg har hyperemesis (svær kvalme og opkast i graviditeten), og tog i de første 20 uger medicin for dette…. Jeps, jeg har været oppe på 3 forskellige tabletter om dagen, blot for ikke at kaste den sodavandsis, som skulle hjælpe bare lidt væske i mig, op. Jeg tænker vi alle husker denne skønne (?!) sommer – knap så skøn når alt flydende eller fast ryger op igen.

    Så lidt omkring baby og medicin har jeg dog stiftet bekendtskab med – og jeg ville ikke have tøvet ét sekund med, at få tabletterne.
    Der er ingen grund til, at give dig dårlig samvittighed over de 16%. Hellere det end at en ellers fin ammeetablering skrider og du ikke kan se anden udvej end flaske. Selvom flaske er ligeså fint, så er det alt andet end lige nemmere og alt muligt andet, at sørge for ens amning fortsætter – når nu det “kun” er svamp der er udfordringen.

    • Karoline

      Amen!

      Hvor er jeg ked af at høre hvad hyperemesis går ud på, og at du er ramt. Tænk, hvad kvinder går igennem hver eneste dag …

  • Mie

    Åh, hvor kan jeg nikke genkendende til din beskrivelse af smerten ved svamp (som jeg heller ingen anelse havde om hvordan føltes, før jeg prøvede det på egen krop). Jeg plejede at beskrive det som at føltes som om min datter havde 10.000 sylespidse tænder som borede sig ind i brystet ved hver eneste amning.

    Jeg kunne ikke forstå hvad der var galt, for der var intet at se (sår, revner, rødmen eller lignende). Så ammede løs de første 10 dage af min datters liv 10-15 gange i døgnet med den smerte – av av av! Spurgte hhv. sundhedsplejerske og en veninde, som selv havde haft ammeproblemer, til råds. Den første mente det var teknikken den var gal med og prøvede at justere ind (noget med “stooor mund”), veninden prøvede også at lære mig de tricks hun havde fået fra det private jordemoderfirma barselshotellet.

    Da det ikke hjalp nævneværdigt, tog jeg heldigvis ret hurtigt beslutning om selv at opsøge barselshotellet, så jeg kunne få førstehåndsinstruktion med den nødvendige tid til rådighed. Det er de bedste 1000 kr jeg har brugt (at det burde være en mulighed for alle at få sådan en hjælp via det offentlige sundhedssystem er en helt anden og vigtig diskussion). Hun spottede lynhurtigt via min beskrivelse af smerterne, at der var tale om svamp. Instruerede mig i at ringe til vagtlægen med det samme (det var en lørdag) for at få udskrevet Brentan (lyder som det samme middel du har fået) og komme igang med at smøre.

    Jeg tror det tog omkring en uges tid at få bugt med infektionen, lidt længere på det hårdest angrebne bryst. Og hver gang jeg mærkede en snert af de samme smerter, begyndte jeg med kuren igen. Det resulterede i et uproblematisk resterende ammeforløb som varede indtil jeg selv havde behov for at stoppe, lidt efter min datter var fyldt 1 år. Jeg havde dog også en del lettere betingelser end dig – kun 1 barn, som sagtens kunne lægges fra mig når hun sov og ammesessioner på kun 10-15 min. Så ved ikke om du kan bruge min lange smøre til noget. Men du er ikke alene og jeg føler med dig!

    • Karoline

      Du kan tro, at jeg kan bruge det til noget. Tusind tak for dine ord. Og ja – utroligt, at hjælpen fra de private barselshoteller ikke er offentlig. Meget, meget enig. Danmark knækker jo over socialt i dem der kan og dem der ikke kan betale. Også her. Suk.

  • Miesha

    Jeg har haft mega meget svamp i begge mine ammeforløb. Det gør syyygt ondt – men det gode er det kan kureres! Med lidt klistret tålmodighed…
    Er det udvortes Brentan (fås i håndkøb) eller Brentan mundhulegel du smører med? Det sidste er nemlig meget klistret…. og lugter lidt af Grand Manier. Men det virker. Over tid. Det går dog hurtigere end en uge. Max 1-2 dage før jeg mærkede lindring alle gange. Og babyen må spise det og er behandling af dennes mund. Og hav såålmodigheden med det klistrede stads. Smør efter hver amning i op til en uge efter, du ingen symptomer har, og huden er helet helt. Og hold øje og smør straks, hvis huden bliver lidt rød og skællet igen. Jeg lufttørrede kun et minut eller to, man har jo ligesom ikke tid med to børn. Så accepter at alt er klistret. Og skift engangsammeindlæg hver gang, du smører, så indgår du at der nogensinde bliver fugtigt. Sov uden tøj. Det skal nok gå over! Og det er såååååå dejligt og nemt at amme – når det fungerer. Og det skal det nok komme til.

    • Karoline

      Mange tak for råd. Især det med at se stort på den lange lufttørring. Det giver mig en del mod på at fortsætte med gelen, som, ja, er Brentan mundhulegel.

  • Kirstine

    Puh, føler med dig. Jeg havde selv en omgang brystbetændelse der endte med indlæggelse, drop, og to brystvorter der faldt af i badet på Riget (et af mit livs lavpunkter, må jeg nok sige). Det eneste potentielt opmuntrende jeg kan bidrage med er, at da jeg først gik over til flaske, føltes det vitterlig ikke som nogen sag at passe det der barn. Så, jeg stemmer på de der piller, og HVIS de ikke hjælper, er der et liv bagefter. Hvilket du godt ved, selvfølgelig, men altså. Knus!

  • Ida

    Søde Karoline,
    Kom ikke hele vejen igennem kommentarsporet, så tilgiv mig hvis det allerede er nævnt. Men.
    Hold kæft jeg føler med dig! Ae ae og så lidt mere ae. Jeg havde to åbne snitsår under mine brystvorter og INTET creme, piller, klistret antisvampemikatur til Ottos mundhule virkede. Dét der virkede (og virkelig var en lettelse for mig) var at malke ud i hånden (kan du mon det?) direkte ned i en flaske. Så såret kunne få ro og tid til at lukke sig. Uden hele tiden at blive flået op af djævlesugemunden. Det var en helt vidunderligt lettelse ikke at skulle igennem det smertehelvede 8 gange dagligt. Tror det tog ca 4-5 dage før sårene lukkede sig. Åh altså. Ae ae❤️

    Kæmpe kram og mange medfølende tanker

    • Karoline

      Av av av! Heldigvis ingen sår eller revner her. Men godt tip til andre – eller mig senere hen. Det lader til, at alt kan ske, når man ammer, og at man langt fra er home safe, bare fordi man ammede sit første barn uden de store problemer.

      • Ida

        Åh, jeg var sikker på at du også havde sår. Sorry. All right. Jeg så bare kæmpemæssigt ❤️ Og jeg ELSKER forøvrigt at han hedder Bjørn.

  • Skalotteløg

    Kære Karoline,

    Jeg ammede min første dreng i 15 måneder. Med en enkelt omgang svamp, to brystbetændelser og et utal af mælkeknuder. Mælken sprang, og jeg brugte minimum 10 stofbleer ved hver eneste amning, fordi det bare løb ud af det ene bryst, når han ammede på det andet, og omvendt. Sådan var det jo bare, tænte jeg, for sådan var det også for min mor. Kæmpe mælkejunger – malkekvæg. Sådan var vi bare udstyret.

    Så kom lillebror. Med et sug af en anden verden. Og svamp, som ikke gik i sig selv, heller ikke selvom jeg konstant rendte rundt med enten creme eller gel på helt fritlagte bryster. Det der med at pakke dem væk, kunne jeg godt glemme, for lillebror ammede minimum en gang hver anden time, og indimellem sov han – oven på mig.
    Det blev værre og værre. Og alle omkring mig sagde, at de ikke forstod, hvorfor jeg blev ved at kæmpe. Og at det var okay at stoppe.
    Og ja, det er det altid – selvfølgelig – men det var jeg bare ikke klar til. Jeg VILLE amme min dreng, og jeg vidste jo, at JEG kunne.
    Men sundhedsplejersken sagde, at hans teknik var fin, og hun kunne ikke se noget galt med hverken læben eller tungebåndet. Jeg spurgte ellers flere gange, fordi jeg havde en følelse af, at noget var forkert.
    Med tiden blev mine brystvorter hvide, når han havde været på. Jeg fandt senere ud af, at det var fordi, han brugte kæberne til at “holde sig fast på brystet”.
    Vi tog til en ØNH-læge, som også sagde, at alt var tip-top. Og at “nogen bare ikke kan amme”. Han sendte os hjem med et skuldertræk.

    Heldigvis faldt jeg over en gruppe på facebook med mødre, der heller ikke havde fundet hjælpen hos det danske sundhedspersonale. De anbefalede mig at tage til en specialist i Holland.
    Det gjorde vi fire dage efter, vi var ved den danske ØNH-læge – og fik klippet både tunge- og læbebånd. Det var dagen inden, han blev 4 måneder.

    Allerede ved første amning kunne jeg mærke, at han fik rigtigt fat! Det gjorde ikke ondt – trods svampeinfektion på fjerde måned (hverken danskvand, creme, gelé eller piller hjalp). Vi ammede herefter uden problemer til han selv sagde fra ved 19 måneder.

    Min svamp gik væk efter en uge. Min produktion regulerede sig fuldstændig, så jeg ikke længere lækkede mælk. Slut med mælkeknuder. Slut med springvand. Slut med smerte hos både mig og baby.
    Lige efter klippet sov han to timer (!) i sin barnevogn (!) – og han sov hele natten fra 23-06 med kun én opvågning. Og har siden heller ikke haft problemer med at sove.

    Din beskrivelse lyder SÅ meget som det, jeg gik igennem. Og jeg kæmper stadig med efterreaktionen af den der hårde tid (her halvandet år efter han blev klippet).

    Skriv mig en mail eller kig på hjemmesiden her, hvis du vil vide mere: http://www.stramttungebaand.dk

    Og klap dig selv på skulderen – du gør det pisse godt! ❤️❤️

    • Karoline

      Sikke en historie, puha. Jeg tror nu, at det er svamp og ikke stramt tungebånd i vores tilfælde, da gelen faktisk har en effekt. Min søn har også alle tegn på korrekt teknik, siger min sundhedsplejerske (dybe synkelyde, nedkrænget underlæbe – og brystvorten er ikke deform efter amningen). Tak for lang, sød kommentar ❤️ Kh fra mig.

  • Christa

    Tillykke med din lille store dreng. Og tak for alle dine skriv, som jeg sluger her i min barsel.

    Jeg havde både brystbetændelse, sår og svamp, som nok er det der gjorde allermest ondt! Godt du starter på piller, det er så ærgerligt, hvis en amning skal gå i vasken.
    Brystskaller!!! De gjorde en kæmpe forskel for mig.

  • Solveig

    Hej Karoline.
    Stakkels dig!
    Med mit første barn, sad jeg selv og enten stampede i gulvet eller bed mig i fingeren, når barnet blev lagt til. Føj for pokker. Jeg havde oven i købet ligesom dig blødt voldsomt, havde en gusten farve og sov ikke. Det var rædselsfuldt.
    Jeg er selv læge – og troede overhovedet ikke på, at det var svamp. “Sådan ser svamp ikke ud! Jeg har set masser af hudsvamp!” Så bedrevidende mig fik ingen behandling, og tilsidst gik det væk. Klaphat!
    Det er super godt, at du får hjælp inden du opgiver! Men virker det ikke, så dør baby ikke af flaske – et mæt barn er det aller aller vigtigste – og næstvigtigste er at mor har overskud til at stå oprejst 🙂
    Held og lykke!

  • Naja Hou Alberdi

    Hej, Jeg kunne næsten ikke læse blogposten færdig, fordi jeg fik flashback til de to gange jeg har prøvet at få svamp – en til hvert barn. Og ved første barn gik der alt for lang tid før en sundhedsplejerske sagde, at det alligevel var sært, at det gjorde ondt når mælken løb til og ikke kun når jeg ammede og at hun havde hørt om at man kunne få svamp…
    Du skal have tabletter. Det gør så sindssygt ondt at din læge helt sikkert ikke har prøvet det, når hun foreslår en uge til. Begge mine børn er ret normale, så jeg tror ikke tabletterne gør skade. Men det gør skade når man græder af smerte når man ammer og har svært ved helt at acceptere at lægge sit barn til, fordi man ved hvor ondt det kommer til at gøre.
    Nu læste jeg lige kommentarerne og kan se at du har bedt om tabletterne. Smart call.
    Jeg ved ikke hvorfor man tror at man skal udholde alt muligt når man ammer. Udover svamp fik jeg også de her mælkeknuder i månedsvis, og da jeg ved andet barn sad og græd af stress over at knuderne var begyndt igen (efter 2. svampe-kur), foreslog min mand, at man også kunne lade være med at amme, hvis det gjorde så ondt. Det var slet ikke faldet mig ind. Jeg stoppede faktisk ikke, bare det at vide at jeg ville få opbakning til mine beslutninger var en hjælp. Og så virkede det så uoverskueligt at stoppe med at amme med størrelse dobbelt e-mælkejunger.
    Du behøver ikke at svare på min kommentar, du har jo en baby. Alt det, du gør i forvejen, er helt ok og mere end nok.

  • Anna

    Du har min fulde sympati. Og ja, amning er super følelsesladet, og det gør det ikke bedre, at man i forvejen er en stor hormonbombe. Jeg opgav amning for en uge siden af min 6 uger gamle baby. Ikke pga svamp, men efter en måned med smerter under hver eneste amning, fordi det ikke fungerede, og hospitalsindlæggelse med brystbetændelse og penicillin i drop blev det simpelthen for dyrt i forhold til at kunne nyde min baby, være noget for min store pige og min mand, og i det hele taget holde mig selv ud. Det kan ikke være meningen, at det skal gøre så ondt. Jeg oplevede, at det gik ud over relationen til min baby, og den, mener jeg, er endnu vigtigere, end hvor maden kommer fra!
    Ja tak til alt, der kan gøre amning lettere, og fungerer det ikke, findes der heldigvis gode alternativer – hurra for ikke at bo i Kina!!!!
    Sidst men ikke mindst, tillykke med din baby 🙂

  • Denice

    Kære Karoline

    Jeg var selv hele baduljen igennem som du beskriver her, efter 3 måneders “perfekt” amning. Men men men jeg må tilsidst kaste håndklædet i ringen og opgive amningen helt. Efter en hel månend i fuldstændig smertehelvede. Jeg prøvede alt – danskvand, salve, tabletter og intet kunne tage det dumme svamp. Fuck, mand…. jeg var mega træt af det da jeg måtte sige endelig stop, men til syvende og sidst handlede det om både mig og min søns velbefindende. Så jeg besluttede at Hubert trives bedre end flaske end med en sur smertereddet kusse til mor.
    Håber alt det bedste for jer og at I slipper med denne ene forfærdelige omgang. Knæk og bræk.

  • Sidsel

    Hold kæft hvor jeg føler med dig!! Svamp er det ondeste der kan ramme en ammende. Det er så pisse svært at få bugt med og smerterne er så sindssyge!! Det blev enden på min amning med min første. Efter at have skreget, bandet, svedt og grædt hende ned i hovedet i 2,5 måned. Jeg er sidenhen blevet svampe-nørd og kaster lige de bedste råd jeg har i din retning (med det forbehold at du har hørt det hele før- men hvis nu bare der var én ting der kunne gøre en forskel)
    Ammeindlæg i uld/silke!!! Og skift hyppigt
    Tablet-kur
    Dyp brysterne i danskvand i 10 sek af gangen (og ja så den forbandede lufttørring)
    Spis a38 og drik danskvand
    Skift hyppigt sengetøj og tøj generelt
    Akupunktur

    Fik også svampe-symptomer med mit andet barn men nåede at komme det til livs!
    Sender dig SÅ meget opmuntring. Og du skal NOK komme over det lort- det lyder til at du har fanget det tidligt. De bedste amme-hilsner til dig

  • NanO

    Stort kram til dig. Har ikke selv haft svamp, men har haft fornøjelsen af brystnetændelse og blodige brystvorter med alle tre børn. Så fuld forståelse herfra, ikke mindst for hvor sårbar man – i hvert fald jeg – blev, når jeg sad med mit lille bitte nye barn i smertehelvede, omtåget, søvnberøvet, stresset og desperat. Så kan den rolige, velovervejede løsning godt være lidt langt væk. Så jeg synes egentlig, din læge er ret bisset. Det var et ufint kort at trække, uagtet om det er lægeligt korrekt. Man knækker nemt, når man er helt sprød i sindet. Din læge skulle ha sagt: “det lyder, som om det der skal løses lige nu. Nu får du en recept, og så synes jeg, du skal gå igang med det samme.”
    Hvis det var farligt, fik man det ikke. Danmark er lidt emsig med lægemidler på den måde. Og det er godt nok. For det betyder, at du ik behøver at bekymre dig.
    Jeg håber, de hjælper hurtigt, og at smerten og desperationen kan blive et svagt minde. Søsterlig kærlighed herfra.

    • Karoline

      Jeg får det lidt skidt over at udlevere lægen, fordi til hendes forsvar, så var mine smerter mindre, da jeg talte med hende, end de er i skrivende stund. Det er nok mere hendes omtale af tabletterne som “sidste udvej”, der gik mig på, fordi det sagtens kan blive aktuelt med de tabletter. Hun kunne have talt pænere om dem, men samtidig opfordret mig til at fortsætte med gelen, hvis jeg kunne holde det ud. Jaja, det er megasensitivt at gå op i det her, men med en problematisk amning er man jo et vrag. Fra dét udgangspunkt ville jeg ønske, at lægen havde mødt mig.

  • Maria

    Hej Karoline

    Sådan en svampeinfektion er virkelig grove løjer. Det trækker så meget tænder ud.
    Jeg er selv læge og mit råd vil være at du skal tilbage til din praktiserende læge og igen forklare hende din frustration og mange smerter. Jeg tænker at tabletbehandlingen er det der skal til.
    Jeg har linket til en artikel skrevet af en læge og sygeplejerske. Den har nogle år på bagen men har mange tips og gode råd. Og tilmed en diskussion af tablet behandlingen. Ved de bruger den slags på barselsgangene rundt omkring på hospitalerne uden bekymring. https://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/Svampartikel_MPL_feb_2005.pdf
    Rigtig god bedring og hold ud. Virker gelen ikke så gør pillerne!

    Mange hilsener Maria

  • Anne

    I en lidt anden boldgade blev jeg forleden nødt til at starte på antidepressiv medicin selvom jeg stadig ammer min datter på 3.5 måned. Max 2% går i modermælken, men hvor har jeg haft mange lange overvejelser om hvorvidt jeg skulle stoppe amning eller ej. Men nu har jeg besluttet at fortsætte amningen og sørge for at tage medicinen før hendes længste søvnperiode. Det er muligt at det er noget skidt med den medicin (og det er muligt at der overhovedet ikke sker noget ved det – dosis er også lav), men det er også drastisk at stoppe amningen. Hvis det kun er en begrænset periode, du skal tage piller, kan du jo evt malke ud og kassere mælken for at holde produktionen oppe og så give erstatning på kop..

    • Karoline

      Dejligt at høre fra en til, der kender dilemmaet “Amning med medicin i eller nul amning overhovedet.”

      Kram til dig. Jeg håber, at medicinen hjælper dig godt

  • Malene

    Stakkels dig. Har selv lige været igennem noget lignende, dog med en meget forstående læge som efter 12 dage gav tablet. Da det var at foretrække fremfor en amning som gik i stykker. Jeg fik kun en tablet, som så virker over tid. Der gik seriøst 5 timer og så var der bedring. Håber det bedste for jer.

      • Malene

        Hej igen.. beklager langsomt svar, men har lige brugt nogen dage på Kolding og Odense børneafdeling af helt andre årsager. Alt er dog godt nu. Den hedder fluconazol eller lignende. Håber dog du allerede har fundet en løsningsforslag er i bedring.
        Knus

  • Kristina

    Hej Karoline

    Først og fremmest : skøn blog at følge
    Imens jeg læste mig igennem dit indlæg, så indså jeg lige: ” gud! måske er jeg også ved at få svamp i brystet”, har seriøst følt at min pige på 4 mdr. lige pludselig har udviklet hugtænder natten over, iøvrigt perfekt beskrivelse, for det er virkelig sådan det føles.
    Ellers vil jeg bare skrive, at jeg kan genkende mange af dine tanker og følelser pt, det er crazy at gå fra 1 barn til 2 børn. Sidder midt i kaosset på 4. mdr., det er en følelsesmæssig rutsjebanetur uden lige.. pyyh..
    Krydser fingre for snarlig bedring af svamp, så der bliver lidt overskud i hytten igen 🙂

    • Karoline

      Hvis det er det du er ved at udvikle, så tjek kommentartråden her – der ligger flere gode råd til at tage der i opløbet. De der hugtænder, de kan godt skrubbe af.

  • Majken

    Jeg husker det tydeligt (selvom det er snart 10 år siden nu) FORFÆRDELIGE smerter! Det der hjalp for mig var sollys! (og så gele) – men jeg kunne mærke effekten af at lade solstråler varme/svitse vorterne, det var en sundhedsplejerske, der fortalte mig om det. Hvis du har mulighed for at sætte dig i et vindue med sol og lade dine babser tørre, så prøv det – så tit som muligt 😉

    Kh og held og lykke!

  • Trine

    Åh, hvor jeg føler med dig! Jeg har ikke haft problemer med ammesvamp (ja, vi går med det ord), men jeg kender godt følelsen af, at det bliver så utrolig sårbart det med mad til baby. Både med min søn og nu med min datter har vi bakset med de der vejninger, fordi mine unger er slimfit-modeller, og jeg derfor er all over the place med bekymringer, selvom min baby på alle andre måder trives og er glad og tilfreds. Min kæreste kan slet ikke forstå mig, men jeg føler jo lidt at det er mig og min mælk, der ikke er god nok. Efter råd fra SSP er vi nu startet med skemad, selvom hun kun er fire måneder. Og det er jo helt okay, hun er begejstret for det, og principielt synes jeg, at det er helt fint, men i virkeligheden ville jeg simpelthen så gerne have kunnet sikre, at hun tog godt på med min mælk. Ja, det føles slet og ret som et nederlag, hvor irrationelt det end er.

    Uanset hvor fornuftigt noget kan virke og hvordan man rationelt kan se, at noget er den rigtige løsning for mor og baby, er det bare svært ikke at blive fedtet ind i morskyld.

    Knus og varme tanker herfra

  • Mette

    Jeg både griner og græder lidt når jeg læser dit skriv, og husker hvordan det var at være i det selv for kort tid siden. Lykke og totalt grotesk teater i én pærevælling. Det havde jeg glemt. Ligesom jeg fucking HVER gang jeg skulle amme, glemte en stofble til det andet bryst, og mælken pladrede alt til, mens jeg gokkede mig selv i hovedet over hvor utjekket, jeg var. Ligesom du glemmer gelen. Man glemmer sgu alt.
    Iøvrigt var jeg en af dem der gik rundt med bare bryster derhjemme i ugevis. Virkelig mærkelig følelse. Men jeg gjorde det og det virkede.

    • Karoline

      Man glemmer sgu alt, ja! Jeg har netop fået mig placeret til amning uden gel, håndsprit, ammeindlæg eller stofble. Eller snacks eller vand! Og jeg gik endda og forberedte ammesessionen, mens knægten langsomt vågnede. ‍♀️

  • Macu

    Jeg havde det for 9 år siden, da jeg ammede tvillinger, det var så skrækkeligt, at jeg stadigvæk husker smerten. Jeg sammenlignede det med at have en tændt lighter under begge brytvorter. Jeg fik en enkelt pille, og den virkede hurtigt, som jeg husker det. Det vendte aldrig tilbage. Jeg gik fra at græde mig igennem alle amninger, til at kunne sidde med begge børn som hygge ammede hver aften i flere timer uden problemer. Håber det virker for dig

    • Karoline

      Du giver mig håb! Jeg har netop hentet de piller.

      Nu går min frygt så på, at det slet ikke er svamp og at de (dyre) piller derfor ingen effekt har. Nå, vi får se!

  • JB

    Jeg (vi, altså mig og lillebror) har svamp lige nu. Men i en så mild grad at jeg ikke har de store smerter. Vi fik nystasin (Tror jeg nok det staves) det virkede super… Så længe vi brugte det. Svampen kom tilbage efter to dage uden. På nettet kan man læse at kokosolie virker… Jeg tænkte at det var mega hokuspokus, men i mangel på bedre gav jeg det et forsøg. Og det virker sku! Lillebrors mund og mine bryster bliver et par gange dagligt skyllet i danskvand (også en tak til internettet her), og jeg smøre mine brystvorter med kokosolie et par gange dagligt. Det holder svampen så meget nede at jeg stort set ikke har smerter. Det virker for mig, måske det kan hjælpe dig. Ellers har jeg altså også hørt godt om de der piller.
    God bedring til dig.

  • Mette T

    Tabletkur! Hvis det ikke er gået væk endnu, gør det det ikke før der kommer skrappere sager på bordet.

    Med barn 1 kom jeg aldrig rigtig af med svampen. Med barn 2 gjorde jeg – men kun pga målrettet indsats, og ikke mindst aktiv handling med både gel, dansvand og tabletter.

    Held og lykke med 🙂

  • Eva

    Ammesvamp – det var da dét, jeg havde, dengang i 2008, hvor jeg græd stille af smerte ved alle amninger i 14 dage, før de grusomme smerter pludselig forsvandt for aldrig at vende tilbage.
    I april 2008 strejkede sygeplejersker, jordmødre og sundhedsplejersker nemlig. Så jeg fødte ambulant som ældre, igangsat førstegangsfødende i uge 42+1, og måtte selv finde ud af det meste, da vi blev indskærpet KUN at ringe til sundhedsplejerskernes akuttelefon i nødstilfælde.
    Jeg må åbenbart have vurderet, at smertefuld amning ikke var et nødstilfælde – brysterne så normale ud, og barnet havde det jo fint…
    Nå denne lange smøre bare for at fortælle dig, at svamp i brystet åbenbart også kan gå væk helt af sig selv på et par uger. Rigtig god bedring!

    • Karoline

      Hvor lyder det som en frygtelig start!

      Jeg håber min behandling med tabletter og A38 duer. Det er til at holde ud nu, og jeg håber det hele er snart en saga blot.

  • Charlotte

    Svamp er SÅ smertefuldt! Jeg havde uden tvivl bedt om tabletterne – det kan godt være, at der er 16% medicin i mælken i to uger, men hvis det redder jeres amning og sikrer baby din mælk i de kommende måneder/år, så er det klart at foretrække, imo <3

  • Lise

    Svamp er skrækkeligt! Forhåbentligt har alt løst sig nu. Men til mulig fremtidig reference: Det revolutionerende mit andet ammeforløb at bruge uldindlæg. Jeg havde en bunke små af silke-bomuld (som blev totalt fedtede af mundhule-gelen) til at dække brystvorten og så kæmpestore uldindlæg over hele brystet. Ingen tørring mellem maratonamningerne.

    • Karoline

      Tak for tip. Men har du (eller andre) erfaring med om fx uldindlæg eller andre genbrugelige indlæg kan bruges, når man er typen, der drypper mælk hele tiden? Det står simpelthen ud fra mig, og jeg væder gennem en del engangsindlæg i løbet af dagen – og især natten. Det kan jeg ikke se vil være ret smart med noget, der skal vaskes hele tiden.

      Det går bedre med svampen, men det er ikke helt væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0