Graviditet, fødsel og barsel,  Rodekassen

Hold op med at spørge de gravide, hvordan det går. Det er sikkert velment, men …

Hvordan det går?

Hold op med at spørge gravide om det!

Jeg ved i hvert fald ikke, hvordan jeg har det. Der findes ikke ét svar, ikke én ren tilstand, ikke to ens dage.

The facts? Ingen komplikationer, ingen gener udover forbigående halsbrand og dårlig søvn. Hormoncirkusset og grådtrangen er tilsyneladende bag os, og det samme er den invaliderende træthed – hey, jeg var sgu ude til klokken 03 i sidste weekend og blev så høj af det, at jeg forsigtigt ved hjemkomst søvndrukkent blev spurgt, om jeg egentlig var fuld. Lændesmerter, benkramper, hovedpiner – nope. Dertil kommer den mildeste vægtøgning, jeg nogensinde har hørt om i en graviditet: Mens min lille pige vokser som hun skal og dunken sig lystigt breder, har moderen her ikke endnu taget seks kilo på. Lagt på blidt over mange måneder føles det helt integreret i kroppen, det her graviditet, og ikke påmonteret og fremmed som frygtet.

I svage øjeblikke kan jeg stadig glemme, at der banker nogen på nedadtil om to måneders tid. Så har jeg det med at finde det nærmeste spejl og trække op i blusen for at minde mig selv om præcis hvor udspilet vommen er. Jeg spærrer øjnene vidt op i overraskelse hver eneste gang.

Om man så læner sig tilbage i afslapningen og rigtigt voldnyder stilheden og hinanden, inden forældreskabet banker på? Og om jeg rigtigt nikker artigt samtykkende, når nogen påpeger, hvor heldig, jeg er, mens andre døjer med væskefyldte ankler og virus på balancenerverne? Haha. Må jeg le? Og stave for jer, hvordan overbevisningen om, at intet så let kommer til nogen uden en urimeligt høj pris i form af vestorm, akut kejsersnit, bristning fra for til bag, vuggedød eller multihandikap, lyder? Som en brølen af irrationaler, spaltet ud af det mørkeste du-fortjener-intet-godt-center i hjernen.

Hele tiden runger karmamantraet om, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det nok. At man ikke på under et år kan byde The One That Got Away tilbage i varmen OG lykkeligt føde hans sunde og raske barn – i hvert fald ikke helskindet.

Det er ikke spor hårdt for denne krop at være gravid. Men det er meget, meget hårdt for denne hjerne.

***

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0