I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Jeg er i Herning. Hedens perle

Jeg skriver fra et kosteskab i Herning. Er på rejse i embeds medfør og er blevet installeret på cirka to kvadratmeter. Her er seng, tv, skrivebord, skrivebordstol, stuebord, skab, buksepresser (?) og lænestol. En anelse trangt. Til gengæld må man ryge. Tror muligvis Best Western Herning er det eneste sted i landet, hvor der endnu er opsat askebægre over toiletrulleholderen. Arhja. Havde lyst til at snuse til tingesten for at sidde der og indånde fortidens duft. Tiden før alverdens forbud. Tiden før hovedstaden forsøgte at genskabe sin tabte uskyld. Herning er en gammel, skamredet luder – og hun står ved det.

Har selvfølgelig ikke selv cigaretter med. Er åbenbart blevet hjernevasket af København.

Noget andet, der heller ikke sker andre steder i landet:

Østerbro-jurist: – Hvis man virkelig skal spise godt her i nærheden, hvor skal man så gå hen?

Herningensisk receptionist på Best Western (tænker sig om, ret længe endda, men proklamerer så halvstolt): – Så er det enten Bone’s henne på hjørnet, eller Jensens Bøfhus lidt længere oppe ad gågaden.

… ubehagelig pause på vores side af skranken. Vi er jo latte-mennesker. Ikke fri-isbar-mennesker.

Østerbro-jurist: – Øhm … hm. Øhm … hm. Altså. Hvis nu … Er der ikke andre steder?

Herningensisk receptionist: – Hm… ja, så er der A Hereford Beefstouw ude i Lund. Men det er sådan 5-10 minutter i bil herfra.

Herning, din gamle kælling. Herning er stedet, hvor skinny latte ikke findes. Hvor man godt må være dagplejemor, selv om man ryger ude i sin have. Hvor bacon kommer fra svin, ikke fra kalkuner. Hvor Jensens Bøfhus har en kæmpe omsætning, fordi folk her har forstået, at all-you-can-eat fritter til din 250g blodige satan af en bøf holder for hårdt. Og så er der fri sovs til. Nej, ikke sauce. Sovs.


« »

© 2018 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.