Gryderetten “bananmad”: En børnevenlig firser-familieklassiker i traditionel og LCHF-venlig version

Vi har én familieopskrift. Én!

Indtil 2015 havde vi to – denne og min farmors uefterlignelige æggesalat. Den ydmyge kone tog opskriften med sig i graven. Mente altså ikke den var noget særligt (det var den).

Så.

Nu har vi én.

Denne: Bananmad. En grundsten i min firserbarndom. En hofret til både hverdag og familielørdage. Både min mor og min far mestrede den.

For nylig kiggede min søster mig dybt i øjnene og fik mig til at love, at jeg ville følge nøje med, mens hun lavede os en omgang bananmad. Så vi var sikre på, at den ville bestå. Og aldrig ville blive besudlet med røget paprika eller margarine eller knorrpulver, eller hvad der ellers hører til i gryderetter fra firserne.

Som det er med gryderetter, er de utroligt nemme at servere, hvis man skulle leve LCHF-inspireret, hvad jeg gør i perioder.

Opskrift: Børnevenlig gryderet med banan – “bananmad”

🌶 2-4 personer

Ingredienser

1 løg
3 fed hvidløg
Karrypulver
25 g smør
400 g svinekød i tern
1 bakke champignon, renset og skiveskåret
1 dåse hakkede tomater
1 godt plop fløde/cream cheese/mascarpone
Evt.: Ananastern
Salt og friskkværnet peber

Pynt

Bananskiver (de kan også hældes i umiddelbart inden servering, så de bliver lidt blødere)
Kokos
Rosiner
Peanuts

Tilbehør

Traditionelt: Ris
LCHF: Revet spidskål eller blomkål

Fremgangsmåde

♨ Brun løg, snittede hvidløg og svinekødet i smør og karry i 2-3 minutter.

♨ Tilsæt champignon, skru ned og lad det stå og tage smag fra hinanden.

♨ Tilsæt salt og rigeligt med friskkværnet peber.

♨ I med en dåse hakkede tomater og et fløde/cream cheese/mascarpone.

♨ Følger du mine forældres opskrift til punkt og prikke, så er det nu, at du hælder en dåse ananastern i … men varm ananas kræver altså et særligt publikum!

♨ Lad stå under låg ved svag varme i et kvarters tid.

🥦 Serveres med ris, revet spidskål eller blomkålsris.

🍌 Skåle på bordet: Bananskiver, kokos, rosiner og peanuts.

***

1 Comment

Add Yours →

[…] Om jeg overhovedet er det, altså knyttet til dem. Eller om jeg ikke bare savner min mor helt ind i knoglerne og ikke kan lappe savnet med ting. Om hvorfor allerede døde ting kan fylde med sorg og savn, som tidligere i dag, hvor jeg brækkede midtover i gråd, fordi en gammel keramik-and fra mit barndomshjem faldt på gulvet og gik itu. Den var grim og umulig at få til at tjene til et formål, men når jeg så på den, var jeg 6 år igen og sad på køkkenbordet og spise tomatpure-rester fra dåse med ske, mens min mor lavede bananmad. […]

Skriv et svar