Motherhood

Klogeågernes tv gjorde mig klogere på Godnat og sov godt-bogen. Problematisk?

Forleden tændte jeg for Deadline, for jeg havde hørt en teaser for, at to specialister i børnepædagogik ville diskutere “op og ned” i Godnat og sov godt-sagen – den sag med den der gruppe forældre, der indsamler og destruerer eksemplarer af bogen, fordi de er imod cry it out-metoden, som bogens råd bygger på.

Det gad jeg godt se.

Jeg var på forhånd ret overbevist om, hvad de ville sige. Variationer over det, jeg selv mente, naturligvis (!):

At det er for ekstremt at destruere bøger, og at cry it out-metoden er for hårdhændet som den er beskrevet i denne udenlandske bog, men at enhver dansk forælder med sund fornuft sagtens kan læse den og overføre nogle af principperne til egen familie i en version, der giver mening til det søvnnægtende barn, de nu har.

Til min store overraskelse mente de noget ganske andet. (Se det HER, indslaget begynder 19:03)

Børnepsykolog Grethe Kragh-Müller sagde ligeud, at hun ikke så noget galt i, at Godnat og sov godt-bogen er i gang med at blive til fortid. Dens principper hører ingen steder hjemme i dag, mente hun. Derpå forklarede hun sagligt børnepædagogikkens historie og hvordan for eksempel ordet “struktur” bliver slynget frem og tilbage i debatten som noget børn trives i, uden at nogen bliver enige om, hvad struktur faktisk er i barnesammenhæng – og hvorfor dén manglende opklaring er skidt.

Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen var mere vag med at tage stilling til, om bogen skulle destrueres. Men heller ikke han mener, at bogens søvntræningsmetoder er det lille barn til nogen hjælp. Også hans gennemgang af sin modstand mod bogens og dens principper var rolig og velargumenteret, og jeg må sige, at jeg virkelig blev klogere af det indslag.

For jeg er i den situation, at vi i sin tid søvntrænede vores ældste barn efter en plan, der godt nok ikke tog udgangspunkt i Godnat og sov godt-bogen eller cry it out-metoden (vi kendte ingen af delene dengang), men der var lidt mere gråd end normalt hos den lille den uge og et lidt større behov end normalt for hård hud hos de voksne, der havde bestemt, at nu var det altså tid til, at hun kunne falde i søvn i sin seng uden anden hjælp end et kort putteritual.

Jeg har ikke som sådan dårlig samvittighed over det, for søvntræningen foregik også med masser af kærlighed, og der er ingen umiddelbare tegn på, at hun bærer rundt på et traume påført i den forbindelse. Med med den viden, jeg tilegnede mig forleden ved at se Deadline, vil jeg nok ikke foreslå min kæreste, at vi gentager successen med vores spæde søn, når vi om nogle måneder godt kunne tænke os lidt mere “struktur” på hans søvnmønster.

Og nu kan jeg ikke lade være at tænke: Hvorfor er det i et nyhedsprogram, at jeg skal høre, hvad de kloge på børneområderne mener om noget, der har psykopatmeget relevans for de næste mange måneder af mit liv og endnu mere relevans for min lille søns opvækst?

Det var viden, der lød for vigtig til kun at blive præsenteret i et nyhedsmedie. For de er efterhånden for eliten.

Engang var nyhedsudsendelserne noget, som de fleste fulgte med i i et eller andet omfang, fordi der var så få medier. Én fjernsynskanal, én radioavis, en håndfuld aviser, intet internet. Man kunne derfor sagtens regne med, at hvis noget blev trykt i en avis eller sendt i fjernsynet, så havde det en vis gennemslagskraft.

I dag ser det anderledes ud.

Der er så grådig kamp om publikums opmærksomhed (og deres klik, for dem kan der sælges annoncer for) fra alle mulige medier og underholdning hele tiden, at traditionelle nyhedsmedier ofte bliver valgt fra. Det er en snak for sig, men hvad der er sikkert er, at selv om noget bliver sendt i et prominent program på landsdækkende fjernsyn, så er det kun et vist udsnit af befolkningen, der ser det. Det bedst uddannede udsnit.

Dét nye billede synes jeg, at et vigtigt felt som barneplejen skulle tage til efterretning. Andre må tage over, nu hvor medierne ikke kan regnes for bred folkeoplysning længere.

Sundhedsplejerskerne? Måske i pjeceform? Portalform? Når nu de alligevel er ude i alle danske småbørns hjem som udsendte fra Det Offentlige Danmark.

Er det helt vildt langt ude at foreslå, at sundhedsplejerskes repertoire på et rutinebesøg gaber over mere end at måle, veje, snakke ammebrikker og lynvurdere trivslen og ressourcerne i familien? Kunne man ikke forestille sig, at sundhedsplejerskerne med i hånden havde en række nye, relevante, nedkogte og nogenlunde letforståelige forskningsresultater, der var samlet og godkendt fra nationalt hold? Som behandlede lidt mere komplekse emner end de nuværende pjecer om vuggedød og børnevaccinationsprogrammet?

“Her er hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler om søvntræning baseret på ny nordisk forskning. Det synes jeg, at I skal kigge nærmere på ved lejlighed.” Og ditto om neutral, videnskabelig redelig forskning i for eksempel skærmafhængighed i småbarnsfamilier. Passiv rygning i hjemmet, alkohol i moderens blod og mælk. Hvordan institutionslivet påvirker det lille barn. Og på dets behov for stimulering (babyrytmik, babysvømning, stimulastik, etc.), og på hvorfor manglen på god kontakt mellem barn og forældre får konsekvenser. Og så videre og så videre.

Kort sagt: De ting, som vi forældre i dag går og og voldkonsulterer internettet for svar på.

For Google er nutidens forældres sparringspartner. Og vi kender vist alle til, at debatter på min-mave.dk og hestenettet.dk popper op som de første søgeresultater hver evig eneste gang. En del af os vælger nok ikke lige dé url’er for de bedste, saglige råd; men nogle gør jo, eftersom de sider rangerer så højt.

Høj som lav søger vi mod svar, der kan klæde os bedre på til forældreskabet.

Lidt flere af os vælger så at hoppe min-mave.dk over og i stedet læse og stole på artikler fra medier, der ser mere lødige ud. Men er det virkelig klogt? At sætte vores lid til, at den pågældende journalist har forstået noget forskning korrekt og ikke bare copy/paster fra et internationalt medie? Kan vi stole på, at der på enhver artikel, vi tager en beslutning efter, har været en velinformeret redaktør på, som kunne sige god for indholdet? At redaktøren ikke er sparet væk i en af mediernes fyringsrunder, så journalistens eventuelle fejlforståelse ryger ufiltreret ud i æteren og bliver til fake news?

Filtrene mangler mange steder på de danske ismaddersparede medier, alt for meget ryger direkte fra praktikant til publikum på rigtig mange nyhedsmedier. Store som små, hæderkronede som sladdertabloide. Det ved de fleste nyhedsjournalister efterhånden (mange af os har selv sendt artikler om emner, vi ikke var ret godt inde i, til udgivelse i en rus af mandefald og deadlineadrenalin). Gør andre også?

Nogle forældre vil så hoppe over netavisartiklerne og selv finde frem til den gode, videnskabelige og uafhængige forskning online, for rigtig meget af det findes jo (heldigvis) digitalt. Men det er næppe flertallet, der pløjer længere forskningskonklusioner igennem og virkelig forstår problemstillingen til bunds, når de søger online for et hurtigt, klart svar på hvor længe, man skal vente med at amme, når man er kommet til at ryge en joint.

Jeg er godt klar over, at al forskning på de emner, jeg efterspørger, sikkert allerede ligger online i sikkert flere forskellige versioner. Men man skal godt nok være stiv i kildekritik for at kunne se, hvad på internettet der er crap og synsninger og dårlig journalistik, og hvad der er valid forskning, der besvarer ens spørgsmål sandfærdigt. Og hvor skal man være godt uddannet for at læse forskningsrapporter som hyggelæsning.

Gør man det, ser man nok Deadline i forvejen.

***

7 Comments

  • Christine

    Hvor var det spændende at høre to ægte eksperter dele ud af al deres viden. Jeg er helt med dig – tænk hvis man kunne google sig (eller låne bøger på biblioteket) til den slags information, så man ikke bare hang på hestenettet, sundhedsplejersken og Helen som eneste muligheder.

  • Line

    Nu hænger jeg ud i et par erfagrupper på facebook omkring amning og mad til småbørn, hvor jeg igen og igen hører skrækhistorier om sundhedsplejersker, der prædiker deres egen mening, i stedet for at følge de retningslinjer de er ansat til. Så jeg ved ikke om de nødvendigvis er de bedste budbringere..
    Jeg stoler i hvert fald ikke helt på dem (baseret på egen oplevelse med et væld af fejlinformationer), og har det fint med at de vejer og måler og jeg selv googler og er kildekritisk.

    • Karoline

      Det forstår jeg godt. Det er bare så ærgerligt, at også det her knækker over socialt. Man er ilde stedt, hvis man har en sådan sundhedsplejerske OG tror at fortællinger på min-mave.dk er at tage for gode varer.

      Det var derfor tanken om pjecer strejfede mig. Ikke kun fordi pjecer er sygt sexede og moderne (!), men fordi andre end sundhedsplejerskerne skulle skrive dem. Så man var ude over om den enkelte spl var opgaven voksen.

  • Luna

    Årh hvor er det bare en spændende problematik du tager op! Lige som jeg læste dit skriv fik jeg strøtanken at indkøring i vuggestue/institutionslivet – som størstedelen af alle danske børn og forældre (jeg selv inkl.) – gennemgår, vel også er på ‘cry it out’ præmisser..? Jeg har læst videnskabelige artikler om hvordan børnene stopper med at græde når forælderen går, men at deres stresshormoner (kortisol), fortsætter med at være væsentligt forhøjede. Jeg er selv nyuddannet psykolog og ved at stable Forældreforberedelse.dk (som ikke findes endnu, men dog vupti allerede er en facebookside) på benene. Her kunne vi meget vel gå igang med at behandle en del af de temaer og prøve at få det formidlet så alle kan være med! Det er en rigtig god idé!
    – det store problem med forskning er at der er brugerbetaling på! Det er møgdyrt! Desværre! Men jeg vil vildt gerne høre dine og andres forslag til tematikker der kunne være relevante for jer ift. Børn og forældreskab. Og ellers vil jeg anbefale NOPA (nordic parenting) som også går evidensbaseret til værks.
    Skriv endelig til foraeldreforberedelse@gmail.com med ideer eller indspark! 🙂 tak!
    Kh. Luna

  • B

    Tak for at få mig til at se sagen med andre øjne. Jeg er en af dem, som gerne læser videnskabelige artikler og tager dét fra Helens råd jeg synes giver mening. Jeg læser ikke på diverse fora da det er for usagligt til mig. Men lige netop derfor er det også så dejligt at læse dine indsigtsfulde indlæg. Det giver mig endnu en vinkel at se det fra.

    //B
    PS: Jeg håber at det går bedre med amning og svamp.

  • Merete

    Nogle sundhedsplejersker er sådan – vores fx. Da vi fik nummer 2, og nummer 1 så samtidig var et lidt udfordrende sted (trodsalder og viljestyrke galore), tilbød hun at komme på ekstrabesøg, hvor vi kun skulle snakke om den store. Hun medbragte en masse relevante artikler og uddrag af bøger. Meget fagligt velfunderet og SÅ stor en hjælp.
    Men sådan mere generelt er problemet jo, at forskning sjældent er entydigt, og SST skal virkelig have sit på det tørre, før de bakker op om en retning fremfor en anden (uanset om det så er søvn eller amning eller noget tredje). Jeg tror primært, det er derfor, der mangler nogle officielle retningslinjer på visse områder.
    Ifht. kommentaren om sundhedsplejersker som rådgiver tvivlsomt, så ville jeg da opfordre til, at man klager over dem, hvis man mener, de ikke går fagligt til værks. De er jo lige så meget faguddannede som jordemødre eller læger og fortjener egentlig den samme tillid (og den samme kritik, hvis de ikke lever op til deres faglighed).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0