I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Strøtanker #7: Om IKEA-konduite og tålt ophold

… alle, der i myldretiden går mod pileretningen i Ikea med tunge vognlæs og breakdancende børn og nervesammenbrudstruede ægtefæller, gad se bare lidt brødebetyngede ud.

… flere vidste, at det ikke hedder afklimatisere, men akklimatisere. Man kan jo ikke gå og sprogjustere andre nutildags uden at være den, der opfattes idiotisk.

… servitricerne på Møller Kaffe og Køkken på Nørrebrogade så ud som min person generede dem lidt mindre. Problematisk at føle sig på tålt ophold et sted, der serverer god mad.

… jeg ikke lige måtte google vendingen “tålt ophold”. Er aldrig blevet fortrolig med den.

… jeg stadig levede i uvidenhed om min telefons indbyggede skridttæller. Som om jeg behøvede endnu en app at tjekke bevidstløst flere hundrede gange i døgnet.

… jeg aldrig havde prøvet kræfter med Blogsbjerg-Lindas iskaffe, for nu bliver den smallere talje til en endnu mindre prik i horisonten. Det smager lækkert og er temmelig nemt (det vil sige fri for apparater som elpiskere og blendere og andet, man ikke gider bruge fordi rengøring) at producere et lille lager af. Må jeg i øvrigt tippe, apropos Ikea, at bægre til hjemmelavede ispinde er fortrinlige at lave kaffeisterningerne i. Ligger man kun inde med et enkelt sæt med 6 isforme i, så kan man med fordel halvere Lindas mængder.


« »

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.