I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Forresten havde jeg helt glemt, at:

… hår bare dufter og føles bedre efter en omgang Respons-shampoo end økoditto uden noget som helst sjovt i. End of story.

… omtalte shampoo ikke med sikkerhed er noget, min svigermor har stillet i vores nye sommerhus til os (ved ikke, hvorfor jeg der i badet antog, at den var en gave fra hende?), men muligvis er en overvintret rest fra de tidligere ejere. *kaste-op-emoji*

… jeg har et meget markant øksehug i panden. Indtil det øjeblik, hvor fangede et glimt af mig selv i en rude, uoverlagt, i et sekund hvor jeg ikke havde lagt huden i de folder, som jeg bilder mig kan rette hugget ud (det er noget med kronisk hovedpine over tilbagetrukne ører og konstant at se småoverrasket ud). Og nu vil jeg godt tale om kosmetiske indgreb. Hvor vi står på det. Altså hvad den enkelte gør, når man her starttrediverne kan fremskrive panden og andre utrænbare kropsområder og se, at de bestemt ikke har tænkt sig af sig selv at ældes med nogen form for ynde.

… jeg vel ikke behøver bruge den børnevenlige jamren “Av for Sørensen!”, når jeg står mutters alene og afdamper tapet og får kogende kondensvand ud over tæerne. Et rungende fuck havde været helt på sin plads.

… interessere mig for husligt pusleri. Og hvor er det dog derfor godt, at vi greb den chance for at købe et gammelt hus, der talte til vores hjerter trods alle skønhedsfejlene, så jeg kunne opdage, at jeg faktisk har hvis ikke talent i den retning, så energiboostende gåpåmod. Her på sommerhusmatriklen er den klart sjoveste aktivitet at hoppe på hovedet i solid learning by doing på projekter som algefjerning, havemøbelmakeover og tapetafdampning. Det slår faktisk næsten turene til stranden, dasen i solen på terrassen og rødvin i skumringen. Næsten.


« »

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.