Foråret, der ikke blev forsømt

En knægt i Converse og aprilopsmøgede jeans låner en smøg og en lighter til en hjemløs, dunker ham let på skulderen og siger, højt nok til at de lige kan høre ham, de venner, som han om få måneder, når huen har siddet på lidt og studenterfesterne er løjet af og samfundet begynder at tænke i videregående uddannelse for dem, ikke vil være lige så tæt på, som han er lige nu; helt så tæt vil han formentlig aldrig komme på andre mænd igen: “Pas på dig selv”, formaner han med ubekymret oprigtighed den hjemløse; de er konger, knægtene, og hele den alt for korte verdensmandslykke er kun lige begyndt.

***

3 Comments

Add Yours →

Fint billede og smukt konstrueret! Men mangler der ikke en stump? Hvad er det han siger det højt nok til? At vennerne kan høre det, går jeg ud fra, men det er vist smuttet ud..?

Skriv et svar