12

Utroligt nok mangler disse 13 (og svært mange flere) boss ladies på Wikipedia

Forestil jer, at nogen besluttede at skabe et online opslagsværk. Forestil jer så, at redaktøren i spidsen for projektet sagde: »Og for hver personbiografi om en kvinde skal der skrives fire om mænd«.

Personen ville formentlig blive fyret på stedet.

Ikke desto mindre er det præcis den fordeling, der laves, når man uddelegerer kurateringsopgaven til alle bidragyderne. I hvert fald i tilfældet Wikipedia, verdens største online opslagsværk, som redigeres i et fællesskab af frivillige skribenter som dig og mig.

Her går 83 procent af de danske personbiografier på såkaldt notable mænd. Måske fordi 9 af 10 Wikipedia-skribenter er mænd?

Man kan mene rigtig meget kritisk om Wikipedia som leksikon, og det gør jeg som journalist da artigt også. Jeg ville aldrig henvise til det som kilde, al info derfra bør eftertjekkes, og jeg ville aldrig tage research derfra som andet end overbliksskabende.

Alligevel kan vi ikke helt ignorere det, vel. Wikipedia er et lige så besøgt site som vores største netaviser. Det er uovertruffent søgeoptimeret site og popper ofte op helt øverst på Google. De fleste med deres gang på internettet har vel orienteret sig derinde, hvis ikke fast, så af og til. Alene derfor går det ikke an, at personsammensætningen i biografierne ikke tilnærmelsesvis afspejler det danske samfunds kønssammensætning.

Dels duer det ikke, at historiske, kvindelige danskeres bedrifter skrives ud af det opslagsværk, folkeskoleelever og gymnasiestuderende sidder og slår op i (selv om de forhåbentlig ikke må). For tænk, hvis det er på Wikipedia, at en HF-studerende M/K roder rundt efter et egnet emne til sin opgave, overvejer den så skamredne komponist Carl Nielsen, men så via links på Wikipedia får øjnene op for, at Carl Nielsens kone – billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen – også kunne være interessant at gå i krig med.

Dels duer det ikke, at nulevende, notable kvinder ikke får credit på også det medie. Tænk, hvis de går under radaren hos en tv-tilrettelægger eller forsker og således undgår at blive hørt som ekspert på sit felt i medier og i forskning. Ikke bare går den enkelte glip af en mulighed – vi andre mangler i stigende grad kvindelige perspektiver offentligt, når ikke vi så mange steder som muligt, hvor mænd beskrives, bliver gjort opmærksom på, at der (selvfølgelig) findes tilsvarende kvinder.

I weekenden deltog jeg i skrivearrangementet #flerekvinderpåwiki, et vellykket og lærerigt initiativ fra Alt for damerne og Kvinfo (og det var her jeg hørte det eksempel med fyringen, jeg indledte dette blogindlæg med – tak til bestyrelsesleder i Kvinfo, Camilla Hersom, for dét).

Her lærte jeg at oprette sider på Wikipedia, og det lykkedes mig at få skrevet Jo Jacobsen, Ingeborg Andersen og Katherine Diez ind lørdag, men mit bidrag stopper ikke der. Så længe jeg falder over unoterede, notable kvinder, bliver jeg ved. Og måske sidder der nogen derude, der gider være med? Så skal I bare slå jer løs. Alle må nemlig føje til og redigere i Wikipedia.

Der findes en udmærket guide til at komme i gang med Wikipedia lige her:


… eller:

Karolines guide til Wikipedia i 8 korte trin:

1: Opret dig som bruger.

2: Søg den person frem, du vil skrive en artikel om. Findes vedkommende ikke, dukker der en side op med en mulighed for at oprette en artikel om personen. Klik på den.

3: Skriv din artikel i et tekstdokument. Find information hos lødige kilder som denstoredanske.dk, Kvinfo, LinkedIn, aviser, du stoler på etc. Er du i tvivl om tesktformen, så efterlign en artikel i samme genre, du selv synes er vellykket. Prøv dig frem. Kopier til sidst din tekst ind i skrivefeltet.

4: Find blyanikonet i menulinjen over skrivefeltet. Vælg Visuel redigering (så ligner artiklen det Wikipedia, du kender, mens du skriver).

5: Highlight kilder og læs-mere-her i din tekst hvor muligt. Kilder er så vigtige, når nu leksikonredaktøren er ikke-eksisterende: Så man kan se, hvor informationen kommer fra. Der kan nemt linkes til Wikipedia-sider internt og url’er uden for Wikipedia ved hjælp af lænkeikonet.

6: Find ikonet for sideindstillinger i menulinjen ved siden af blyantikonet. Tilføj relevante kategorier.

7: Offentliggør.

8: Find de artikler, hvor personen er relevant (hendes arbejdsplads, for eksempel), og link tilbage til personens nye artikel derfra.

***

Kommer det til at rykke stort ved ligestillingen i Danmark, at vi tamper nogle kvinder ind i et folkedrevet internetleksikon med en temmelig halvfemseragtigt look?

Nej, ikke i sig selv. Men mange bække små.

Og i modsætning til det meste andet ligestillingsaktivisme, så er der her konkret handling at skride til. Der skal ikke først idéudvikles og konceptualiseres, laves Facebook-events og markedsføres, før man kan komme ud på barrikaderne. Det eneste, det kræver, er en computer og lidt skrivetid. Artikel for artikel gør man en forskel.

Se lige, hvilke typer det blandt andet er, der er (endnu) unoterede. Simpel googling gav mig lynhurtigt disse eksempler:

13 notable, nulevende kvinder med megaindflydelse – men uden Wikipedia-sider

Anja Monrad, øverste chef for IT-giganten Dell i Central- og Østeuropa.

Anne Skovbro, ingeniør, administrerende direktør i By og Havn, der står for at byudvikle hovedstaden (metrobyggeri, Lynetteholmen; dén skala). Af Berlingske kåret til den tredjemest indflydelsesrige danske kvinde i 2018.

Hanne Birgitte Sørensen, bestyrelsesmedlem i blandt andre Tata Motors (ejer af bilmærkerne Jaguar og Land Rover) med en fortid som administrerende direktør i Maersk Tanker.

Jane Faerber, indehaver af en af Danmarks mest velbesøgte madblogs, forfatter til en række bestsellerkogebøger og (vel nok) førende specialist i Danmark inden for praktisering af kostretningen LCHF/keto.

Kristine Sloth, blogger og youtuber, der med sine videoer når ud til over 210.000 (typisk yngre) abonnenter.

Line Kjeldsen Jensen, forfatter, tegner og ultrapopulær mommyinstagrammer.

Lone Strøm, rigsrevisor – øverste chef i Rigsrevisionen, der har til opgave at holde øje med, at statens penge bliver brugt, som det er tiltænkt.

Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen siden sommeren 2018, aka. kvinden, der er sat til at rydde op i de skandalesager, der klæber til Skat.

Nanna Hertoft, dansk tekstilkunstner, modtager af blandt andet Eckersberg-medaljen, Tagea Brandts Rejselegat og Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Pia Fris Laneth, politolog, journalist og prisbelønnet forfatter til en række historiske bøger.

Rikke Hougaard Zeberg, administrerende direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Hun står i spidsen for de 260 ansatte, der skal forbedre og effektivisere digitaliseringen i Danmark. Den digitalisering vi alle er udsat for i vores møder med det offentlige.

Sarah Engell, forfatter til en række børne- og ungdomsbøger, modtager af Carlsen-prisen 2017, Blixen-prisen 2018 og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Susanne Mørch Koch, CEO i Danske Spil, medlem af bestyrelsen i Coop Danmark og har en fortid som kommerciel direktør i DSB.

… det er såmænd bare at komme i gang. Hvem vil hjælpe? Med disse og med alle de andre derude?

Jeg anerkender, at jeg her i min barselsperiode har mere tid end de fleste. Så hvis man gerne vil yde en lille indsats, men ikke selv har mod på at oprette sider på Wikipedia, så tip os andre i kommentarfeltet om din bemærkelsesværdige*, men ubeskrevne kvinde.

*) Wikipedia definerede i lørdags “bemærkelsesværdig, notabel” således for forsamlingen til #flerekvinderpåwiki: En person, der er kendt et godt stykke uden for egne cirkler.

Har man oprettet en side på en notabel kvinde på min opfordring her, så vis den endelig frem med link!

Rigtig god fornøjelse.

***

Jeg tipper om nye blogindlæg her på Instagram og her på Facebook
***

12 thoughts on “Utroligt nok mangler disse 13 (og svært mange flere) boss ladies på Wikipedia”

  1. Jeg tror helt ærligt, at noget af forskellen i mænd vs. kvindebiografier på Wikipedia ligger i, at kvinder oftere vil tænke “ej, hvem ville da have lyst til at læse om mig, jeg er jo ikke vigtig” end mænd og derfor ikke opretter den der wikipediaside om sig selv.

    Jeg hører tit Hjernekassen på P1 som podcast, hvor Peter Lund Madsen flere gange har sagt, at de kvindelige eksperter, han inviterer i studiet siger nej tak, selvom de ved en masse om emnet, hvorimod de mandlige gerne stiller op og kloger sig uanset om de faktisk ikke rigtig ved noget om det. Det er også min erfaring som forsker, at mine mandlige kollegaer i langt mindre grad end de kvindelige tvivler på egne evner eller viden. Det ville rykke noget, hvis vi kunne have lidt flere Superwoman tanker om os selv i stedet for konstant at have dårlig samvittighed over alt muligt og tale os selv ned i et musehul.

    • Så enig, Astrid! Det var også generelt min observation, da jeg som PhD-studerende sad på kontor med en blanding af mandlige og kvindelige PhD-studerende: Mændene var generelt meget mere tilfredse med deres indsats og mere sikre på deres resultaters vigtighed end de kvindelige studerende. En mandlig professor sagde noget lignende i frokoststuen under en samtale om uddeling af fondsmidler, hvor han var en del af udvælgelsen: Problemet er ikke at de kvindelige forskere ikke er kvalificerede, problemet er at de kvindelige forskere ikke søger (lige så aggresivt som mænd) .

      Jeg tænker at det i sidste ende kommer ned til at aggresiv opførsel ikke anses som “værdig” opførsel for en kvinde, mens det er “helt naturligt” for mænd at opføre sig aggresivt. Og det er også en skill, som kræver øvelse og vejledning, at bruge aggression rigtigt i interaktioner med andre mennesker. Hvis kun det ene køn har det værktøj i værktøjskassen, kan jeg ikke se hvordan der skal opnås ligestilling på arbejdsmarkedet. Bevares, der findes andre mange andre soft skills, der også er vigtige for et succesfuldt arbejdsliv, men de er jo ikke forbudt land for mænd i samme grad som det at være direkte er for kvinder.

      Jeg tænker at det starter med børneopdragelse. Jeg har ikke selv børn endnu og er derfor ca. 20 år bagefter med hensyn til trends i børneopdragelse, men gætter at der (stadig) er en målbar forskel på hvordan voksne, forældre som pædagoger, reagerer på drenge og pigers vredesudbrud allerede i vuggestue/børnehave-alderen. Min hypotese er at piger i højere grad lærer at det ikke er okay at være/føle sig vred mens drenge i højere grad lærer hvordan de kan håndtere vreden (nogle på en mere konstruktiv måde end andre). Sådan oplevede jeg det selv da jeg gik i børnehave og folkeskole. Men, måske har det ændret sig med tiden?

      Og derfor tænker jeg at mange voksne kvinder krymper sig, hvis jeg skriver at de ikke kan opnå de samme karrieremæssige privilegier som mænd, hvis de ikke lærer at mærke vrede uden straks at forsøge at få afløb for vreden (f.eks. ved at skælde ud, opføre sig passivt-aggresivt, osv.) eller gemme følelsen væk (f.eks. ved at blive ked af det istedet, påtage sig en offer-rolle, eller fokusere på hvorfor man ikke har ret til at være vred – utilstrækkelighedsfølelse, dårlig samvittighed, osv.). Men jeg tror der er en sammenhæng der.

      • Ih hvor er det fint og præcist udtrykt, blev især grebet af sidste del og en stærk følelse af “hov det kunne måske godt være mig”… og hvordan lærer man så at håndtere aggressivitet/vrede på en konstruktiv og brugbar måde som kvinde?! Har du mon nogen referencer til litteratur på området?!

      • @Lærke

        SÅ interessant en pointe med aggression! Hvordan vender man i praksis og konkret en vrede til noget, der arbejder for én? Kan man tillære sig at bruge vreden som … mændene?

    • @Astrid

      Du har helt sikkert ret i, at det spiller en rolle. Det minder mig om, at jeg forleden hørte en podcast, hvor en kvinde lidt jokende fortalte om en artikel, hun havde fået bragt i et større medie. Midt i sin fortælling om pointerne fra artiklen, afbrød hun sig selv med: “Ej, for fanden, hør hvor selvudslettende jeg piller den artikel fra hinanden. Det gider jeg ikke. Jeg er skidestolt af den. Find den lige og læs den.” Og det var SINDSSYGT inspirerende.

      Det er noget lige så konkret som Wikipedia-artikler, vi kan gøre her og nu. Owne vores præstationer.

    • I henhold til det om kvinder siger mere nej til at være eksperter end mænd, var det også undskyldningen på DRs Deadline… indtil de undersøgte det. Og det viste sig at det gjorde de slet ikke, de spurgte bare ikke så mange kvinder, som de troede.

      Undersøgelsen er omtalt i den meget læseværdige “Min uimodståelige mand”

  2. Ej men hvor sej er du lige på din barsel! Og Det rørte mig dybt at læse den liste. Sindssygt seje damer, som man så heller aldrig høre en skid om. Tak for at være den vildeste hverdags-feminist-kriger på barsel. Jeg elsker det!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *