Ud af mobilmisbruget, uge 5/40: 3 tip, en selverkendelse og en kæmpe cliffhanger

Min Mobilafhængighed er en serie i 40 løbende kapitler. Her går jeg i flæsket på hvad fanden det er, der foregår mellem mig og den mobil – og dig og din mobil – for det har jo taget for vild overhånd. Sammen folder vi her aspekterne i afhængigheden ud, og intet er for småt til at blive gransket, afprøvet og debatteret. Vær med i kommentarfelterne!

Læs hele serien HER.

Status her og nu

Jeg er ved at miste fokus en lille smule. Jeg tænker mindre over min mobilafhængighed end i afvænningens første uger. På den ene side er det skidt, fordi jeg er mindre årvågen og godt kan finde på at sidde længe og junke med hjernen slået fra; præcis det jeg vil til livs. Men på den anden side er det lidt godt, for der er stadig ideer fra min rehab inkorporeret i mine tanker (“glem ikke, at Skærmtid tracker dig lige nu!”, “ej, ikke scrolle til fjernsynet, se fjernsyn, når du ser fjernsyn!”), selv når jeg ikke har fuldt fokus på vejens forløb.

Og det er vel der, jeg håber, det ender ved 40. uge. At jeg ikke tænker over det som noget besværligt, men at jeg har et fornuftigt forhold til mobilen alligevel.

Men om ugens mudrede fokus er udtryk for, at jeg er ved at bevæge mig derhen, eller om jeg blot er på afveje … too soon to tell. Må hellere oppe mig. Jeg har derfor fundet på et forsøg til næste uge, der kræver fuld koncentration – mere om det nederst.

Ugens tre små test

For det første gjorde jeg skærmen på min iPhone sort/hvid. Det siges, at skærmenes farver, navnlig de røde notifikation-ikoner, er de store skurke, når det kommer til at fascinere/fastholde/bedøve os – og derfor kan det gavne at slukke for farverne, hvis man ønsker ikke at blive så ubevidst draget af mobilen hele tiden.

Derfor slog jeg farverne fra i søndags. Og blev øjeblikkeligt meget arrig over, at billeder så også er i sort/hvid. Så jeg kom til at indstille en genvej, så jeg kun skulle klikke tre gange på homeknappen, så skiftede den mellem sort/hvid og farver. Meningen var, at jeg så kunne slå farver til for billeder kun og hurtigt slå sort/hvid til, når jeg var færdig med at tage eller se dem.

Big mistake. Big. Huge.

Glemte alt om testen efter en dag, og min telefon er igen i farver hele tiden. Så konklusionen må være, at hvis det er noget, andre vil give et seriøst forsøg, og deres hjerner er grød som min, så indstil det lige uden et alt for nem udvej.

(Noget for dig? Sådan gør du skærmen sort/hvid på en iPhone: Indstillinger –> Generelt –> Tilgængelighed –> Tilpasning af skærm –> Slå Farvefiltre til og hak af i Gråtoner –> Giv det en chance i mindst 12 timer!)

For det andet har jeg pakket min stadig alt for grådige tidsrøver, Instagram-app’en, væk på anden forside på min hjemmeskærm. Så ser jeg ikke hele tiden ikonet som det første.

Konklusion: Stor succes. Jeg skal aktivt komme i tanke om den og finde den frem. Det gør faktisk, at jeg ofte glemmer den. Og det beviser jo bare, hvor ubevidst mine mange timer med at stirre ned i den har været.

Instagram er fortsat min store ormehul, men det ville nok være endnu værre uden dette hack.

For det tredje har jeg indstillet min iPhone til dels at “låse” alle apps i tidsrummet 16-19, dels at sætte apptidsgrænser, som fortæller mig, når jeg har brugt telefonen samlet halvanden time om dagen. Det er ikke noget, der ikke nemt kan omgås, men det fungerer utrolig godt at få små hints. “Du nærmer dig dagens loft” og “der er nu ti minutter til skærmfri tid”.

Det hele foregår under Indstillinger -> Skærmtid.

Ugens tip

Bogen “Jeg slukker nu!” af Catherine Price ligger frit tilgængelig på app’en Ereolen. Relevant for mobiljunkier.

Ugens selverkendelse

Jeg kan mærke, at der har været forskel på om jeg har siddet med min mobil foran den treårige eller foran babyen. Min indre junkie følte godt, at hun måtte scrolle løs foran babyen, men ikke foran den store.

Det kan mit rationelle jeg faktisk ikke helt forsvare.

Det burde vel være nærmere være omvendt. En baby har – hvis man skal vælge mellem sine børn, #sophieschoice – vel mere brug for fokus fra forældrene, end den store har. Den store kan give udtryk for sine behov, (“Mor, lægger du ikke mobilen på bordet?”) og nogle gange er hendes behov vitterligt at være i fred, mens jeg passer mig selv – og det skal hun nok give klar besked om.

Men babyen konfronterer mig ikke, hvis jeg er fraværende, for det kan han ikke. Han har kun ét signal at arbejde med: Gråd. Lav gråd, mellemgråd og høj gråd. Og det kan jo betyde alverden fra våd ble til træthed til sult, tænker min junkiehjerne – det behøver jo ikke betyde nogen ubehagelig sandhed om, at jeg er fraværende. Derfor har jeg oftere scrollet løs foran ham end foran min store pige.

… temmelig ubehageligt at erkende, faktisk.

Men det er vel det gode ved at gå ud af et misbrug langsomt. Alle de små sten bliver vendt og alle de små, grimme biller pibler frem. Det her er klart noget af det, jeg er mindre stolt af, og som jeg kun tør skrive, fordi jeg har en antagelse om, at I er flere derude med småbørn, der kender det. Be kind!

Ugens dilemma

Bloggens Facebook-side. Jeg kan faktisk ikke lide at bruge den, og det ville være rigtig godt for min social media-afvænning at vinke helt farvel til den og afinstallere adminapp’en. Men. Siden giver bloggen en del trafik, når jeg deler et link der, og hvis der er noget en blogger godt kan lide, så er det trafik. På den måde er Facebook fortsat det bedste medie til at trække nye folk indenfor.

Jeg ved ikke om I kender det, men følelsen af at stille sig op på ølkassen på Facebook er ekstremt frygtindgydende? Som om risikoen for at blive grinet af dér er større end andre steder? Det fylder mig ikke med samme frygt at udgive et blogindlæg eller at slå et billede op på Instagram. Men Facebook … yikes!

Måske handler det om, at mit publikum på Facebook omfatter rigtig mange kolleger, familiemedlemmer og private venner. Især er det lidt underligt at have familien læsende med. Ikke at I ikke er velkomme, slægtninge, det er bare … I har jo kendt mig altid! Som en lille lort! Så er det nemmere at skrive til nogen, som kun kender én fra internettet. Facebook blander i den grad mine søjler – bloggeren Karoline og journalisten Karoline pg private Karoline – sammen. Og det føles underligt utrygt.

Måske skal man have en blog for at kende de tanker. Men sagen er: Jeg må enten acceptere utrygheden i at bruge Facebook for trafik eller acceptere trafiknedgangen ved at stoppe brugen af Facebook i blogsammenhæng.

Ugens data:

Note: Trods en del scrolling er min gennemsnitlige dagsmobilbrug kun gået et par minutter op fra sidste uge. Det er sådan set fint nok … men der har været lidt for meget dårlig samvittighed i ugens løb. Noget mobilbrug er jo okay, hvis bare det foregår på okay tidspunkter – men det er som om min afhopperhjerne ikke rigtigt kan skelne og finder fy-fy-fingeren frem bare jeg overvejer at tjekke vejrudsigten på mobilen.

2 timer dagligt synes jeg er et fint loft lige nu for min situation: En mobilafhængig type i rehab – på barsel. Under 2 timer begynder at føles påtvunget. Med tiden håber jeg at komme ned på omkring en time dagligt, men det skal komme mere naturligt.

Jeg er ret nysgerrig: Vil I dele jeres gennemsnit? Ved ikke om Android-telefoner har noget lignende Skærmtid, men så iPhone-brugerne derude? Jeg aner ikke om jeg er og har været helt vildt mobiloverforbrugende, eller om det var helt vildt normalt med mine over 4 daglige timer før min mobilafvænning.

Næste uges forsøg:

Det her forsøg forgrener sig langsomt ind i andre aspekter af mit liv. Især føles det som uundgåeligt ikke at tænke over skærmtid generelt, når jeg taler mobilafhængighed – altså skærme som i mobil og computer, iPad og fjernsyn.

Indtil nu har mine tanker om mobilafhængighed kredset meget om, hvem jeg er eller ikke er over for andre, når jeg bedøver mig selv med skærm. Er jeg en dårlig mor, en dårlig kæreste, en uopmærksom trafikant, en nederen veninde. Men gad egentlig også vide, hvem jeg er over for mig selv, når jeg tager alle mine skærme ud af ligningen.

Kan jeg kede mig som i gamle dage? Kan jeg overhovedet finde ud af at læse bøger? Høre flowradio? Finder jeg en dagbog og en pen frem? Genoptager jeg mit tarvelige forsøg på at lære at strikke? Får jeg lagt vasketøjet sammen (kæmpe cliffhanger!)?

Hvad vil der ske inde i mit hoved, når jeg er alene uden muligheden for at slå fra?

Det vil jeg finde ud af! Derfor vil jeg slippe skærmene helt, når jeg er alene i den kommende uge.

(Fuuuuuuck!)

***

Jeg tipper om nye blogindlæg her på Instagram og her på Facebook


***

23 Comments

Add Yours →

I denne uge har jeg i snit brugt 2 timer og 14 minutter pr dag. Det er 18 % mere end i sidste uge, hvor jeg testede en påmindelse “nej!” i de skærmfrie timer. Så selv om du grinede af mig, virkede påmindelsen som min elastik om mobilen.
Jeg prøver generelt at tænke over mobilbrug med svingende succes, og mit mobilforbrug ligger ca mellem to og tre timer i snit om dagen, selv om jeg gerne ville ned på en time til halvanden.
Jeg er spændt på at følge næste uges seje udfordring.

Ah, jeg misforstod vist hvordan du ville gribe påmindelsen an! Det der giver totalt god mening. Ikke min mening at grine af, kun med dig! Tusind tak fordi du delte dine tal og tanker. 2 timer og 14 er da et godt udgangspunkt, jeg tror på dig!

Ha ha, jeg manglede en smiley – følte mig ikke grinet af. Jeg kunne jo godt selv se det fjollede i påmindelsen.

Altså, jeg sidder ved siden af min baby på legetæppet og læser dit indlæg (og kommenterer) med dårlig samvittighed. Så jo – jeg scroller også foran min baby. Dog har jeg ikke en følelese af, at det er ok, men det er SÅ svært at lade være. Min sidste uge har budt på 2.40 timer dagligt, rundt regnet 18 timer på en uge. Før “vores” eksperiment var det oftest 24-25 timer ugentligt, så jeg har barberet godt og vel en time af dagligt, og det er jeg stolt af, men vil godt være på to timer dagligt. Sidste uge slettede jeg Insta, som er min store tidsrøver. Den bliver vist væk i den kommende uge også, selvom jeg har været inde og tjekke tre gange via min browser. Browseren er så til gengæld blevet brugt noget mere.
Mit største problem pt. er dog diskussioner om min bedre halvdels forbrug, som ligger på en fuldtidsstilling om ugen – på trods af han går på arbejde. Synes det er synd for både mig og børn, at han bruger så meget tid med snuden i telefonen, men man kan jo ikke styre andres (mis)brug?

2 timer og 23 min i gennemsnit dagligt. Jeg kan se, at det først og fremmest er safari og facebook, der fylder. Safari har jeg det fint med, for jeg slår alle mulige ting op, lige fra nyheder til opskrifter (og i sidste uge seværdigheder fordi vi er på ferie). Facebook er til gengæld irriterende, fordi det faktisk mest er ligegyldige opslag, der dybest set ikke bidrager med noget konstruktivt i mit liv. Måske er det den app, jeg skal prøve at afinstallere? Det samlede forbrug behøver ikke nødvendigvis blive bragt ned, så længe jeg kan se, at det er apps som spotify og google maps, der bidrager. For mig er målet ikke en nedbringelse af det samlede forbrug, men – som du selv skriver – den bevidstløse scrollen i ligegyldigheder.

God idé at afinstallere Facebook som app, hvis det er ligegyldigt for dig. Jeg afinstallerede den for flere år siden, men Safari gemmer bogmærket til browservisningen for mig og viser det til mig som det første, når jeg åbner en ny fane. Så jeg synes faktisk den er svær at slippe for uanset hvad. Vend lige tilbage om du finder en model, der virker!

Hvis du trykker på bogmærket i lidt tid, kan du slette den, så behøver du ikke blive mindet om facebook 🙂

1 time og 19 minutter. 14% bed fra sidste uge, selvom jeg har pjækket fra arbejde, mens jeg var på arbejde ved at være på insta og læse blogs på telefonen. Så fin nedgang. Startede mobil detox for omkring et år siden – og der var jeg på 3+ timer.
Antal vækninger i løbet af dagen er også interessant at følge, fordi det måler alle de gange, man liiiiige skal se, om der er noget på mobilen. Men som en anden skriver, så er det vigtigt at overveje, om Spotify, Mofibo, safari til opskrifter og kort skal tælles med, for det er jo dels vigtige redskaber i en digitaliseret verden og dels noget hvor man typisk hører musik eller lydbog id i rummet og dermed inkluderer andre. Vigtigt at huske på, at man ikke er modstander af teknik og digitale redskaber og vil vende tilbage til en eller anden forestillet fortid, hvor der bare var ren “nærvær” i stedet for telefoner. For det er jo en meget, mener jeg, romantiseret og forskruet anskuelse af fortiden.
Men noget helt andet og lidt mere fjollet (men alligevel seriøst): toiletbesøg. Det er med to børn blevet mit helle at kunne lukke døren til toilettet med telefonen i hånden, og det er blevet en stille overenskomst mellem min mand og jeg, at man lige får 10 minutters alenetid på den måde. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg mener om konceptet telefoner på toa. Vil du ikke dele dine tanker i detoxens navn?
På den ene side så læste jeg også på wc’et før telefonen. Enten avisen, en bog eller bagsiden af shampooflaskerne og toiletpapirets emballage (spørg mig endelig til det gennemsnitlige antal ark i en rulle). Så det er jo ikke fordi jeg sad og sked helt mindfult før hen – at all. Det har altid været kedeligt at gå på toilettet. Derfor er det vel hip som hap, hvad man underholder sig med?
Fra den anden side så er netop toiletbesøgets beskafffenhed noget af det, der gør mobiltrangen sygelig. For come on, kan du ikke klare at tisse uden den?? Selv på arbejdet har jeg den med derud. Jeg ved, at jeg synes, det er pinligt og potentielt socialt stigmatiserende, for jeg gemmer altid telefonen, når jeg går ind og ud af døren.
Men skal jeg tilbage til at have en krydsord liggende eller skal jeg embrace den forbudte telefontid?

Jeg ligger på ca 14 timer på en uge, dvs. 2 timer dagligt (mest i hverdagene sjovt nok). Safari fylder klart mest, dvs. primært blogs og nyheder. Efter Instagram er afinstalleret som app har jeg brugt ca 15 derinde ugentligt, men har til gengæld brugt 45 min på reshopper- app i denne uge!

Men i min barsel er jeg sikker på, jeg lå langt, langt højere – gys! Amning var lig tlf tid må jeg med skam indrømme….

Jeg bruger ca 1 time til 1 1/2 time om ugen. Det svinger mest højt de uger, hvor jeg ikke har børn hjemme og/eller kører meget med s-tog. Jeg har bogen “jeg slukker nu” på min liste. Tror den vil hjælpe mig lidt med at skære overflødigt fra (mest IG). Kh Birgitte

2 timer om 33 minutter dagligt her. Jeg har skåret ca. 1 time væk siden “vi” startede afvændingen. Jeg er næsten stoppet med at bruge Insta, men har stadig brugt næsten 3,5 timer på Facebook i sidste uge, selv om det sted irriterer mig helt vildt.
Inden jeg begyndte, har jeg været lidt træt af, at jeg ikke har tid til at læse så mange bøger længere… men det har jeg jo fint tid til, jeg skal bare lade være med at spilde så meget tid på ligegyldigheder!

Jeg vil lige gentage et råd, du gav for et år eller to siden: Hvis facebook er problemet, så gå ind og unfollow de allerfleste af dem, du er venner med.
Siden jeg gjorde det, har jeg været minimalt på facebook, fordi jeg synes, det er SÅ kedeligt. Jeg glemmer fuldstændig, at det er min egen skyld, at jeg stort set kun bliver opdateret med kristelig dagblads låste artikler….
Det samme ville vel fungere på Instagram, vil jeg tro, hvis man er typen, der følger alle mulige. Det har jeg så heldigvis aldrig rigtig gjort – for mig er det mere et privat fotoalbum, jeg deler med mine venner.

Gud ja, det er jo nok DERFOR, Facebook er så kedeligt! Fordi jeg stadig følger så få. That’s a good råd, den må jeg lige gentage in another afsnit.

2.44 og jeg er stolt. Jeg har fulgt silent med, siden du startede, og mit udgangspunkt var skræmmende højt. Jeg har ønsket det længe, men nu virker det så rigtigt at gøre alvor af det. Jeg tænker selvfølgelig på mine omgivelser, venner, ham, jeg er gift med, mit barn. Men mest af alt har jeg det sidste stykke tid virkelig tænkt på, hvem, det gør mig til som menneske ikke længere at have min hjerne for mig selv, fordi jeg flygter ind i skærmen, så snart der er en pause. Deltidsstillingen skal, som du siger, jo tages fra alt det andet. Det eneste tidspunkt, det vitterligt ikke ér muligt at scrolle, er jo, når man sover. Jeg laver forskning på et humanistisk fag og helt reelt må jeg se i øjnene, at mit abstraktionsniveau og min arbejdskapacitet bliver sænket af telefonen. Så tak for at lede denne her proces. Jeg synes allerede, det går bedre! (Mit mål er også omkring en time dagligt. Tracker den egentlig når man taler i telefon og hører podcasts?!)

Kære Susanne. Jeg er også stolt af dig, af os! Tak for dine tanker og for at være med. Nej, hvis du slukker skærmen, når podcasten spiller, så tracker Skærmtid i iPhone ikke. Opkald ved jeg faktisk ikke om (men jeg tror det ikke, det er jo ikke skærmbrug som sådan) – anyone?

Og andre også: Hvilke muligheder er der for tracking på andre apparater end Apples?

Jeg ved ikke om det her lyder helt latterligt, men vover pelsen alligevel. Vi har vel etableret for længe siden, at vi alle er lidt flove over afhængigheden?!
For nogle måneder siden, ville jeg gerne slette de for mig mest tidsslugende apps, men jeg er mega vanemenneske og det generede mig, at hele min opsætning på telefonens skærm røg, når jeg slettede en app (det er på iPhone). Det nævnte jeg for min mand, og han sagde “jeg kan lave en blank “app” for dig, hvilken tekst vil du gerne se, når du klikker på den?” – altså fordi jeg vidste, at mine fingre ville søge derhen hvor mit næste fix plejede at ligge. Således dette: https://takeadeepbreath.onuniverse.com/
(Når du klikker på linket, åbner siden og så trykker du “add to home screen” og gentag så mange gange, du vil have en “fyld-app”).
Værs’go at copy paste, hvis andre har samme behov. Min hjerne har naturligvis siden fundet måder at omgå dette, men altså, det hjalp i en periode.

Ej måske virker linket ikke(?) Der står “Take a deep breath – And remember who the fuck you are!” Og det er jo en påmindelse, jeg tænker, de fleste af os kan have gavn af at få fra tid til anden 😉

Dit indlæg fik mig sgu til at sætte skæretid til en time (minus podcasts, billetapp,rejseplan og sådan nogle kedelige ting som indkøbsliste). Hvis jeg er god, er der tid tilbage til aftenstening (som lige nu). Ellers … ingen kage! Det virker sgu! Men jeg har også altid reageret mere konstruktivt på at skulle spare end på at skulle undvære helt. Tror det er projektet i det. Tak, i hvert fald!

Skriv et svar