Husligt

Erkendelser i Kvickly: I used to be cool

Var det ikke engang sådan, at det tøj, man købte i supermarkedet, var tarveligt og derfor billigt? Jeg har lige set et par joggingbukser på et stativ i Kvickly (og det så faktisk ud som om de allerede var let brugt) til, hold fast, 129,95. 

… hvad? Ja, jeg har brug for nyt joggingtøj, for ét sæt er åbenbart ikke nok, når man tusser rundt derhjemme på fuld tid og stadig er ved at lære at amme elegant, mens en lækker svampeinfektion raser ud i ens højre bryst. Der er mælk fucking everywhere. 

Men apropos tøjkøb i supermarkedet. Hvorfor kører børnestrømpemål ikke i et kendt system, som vi ammehjerner kan forstå? Fx barnets alder i måneder – som alt andet tøj til dem? Børnestrømpestørrelser oplyses alle vegne i et ukendt mål uden nærmere vejledning. Centimeter? Tommer? Neglebredder? Hvem fanden ved om deres spædbarns fod passer en størrelse 19-21 eller nærmere en 22-23?

Som I måske kan fornemme, har jeg lige overstået barslens første tur ud i verden uden hverken baby eller barnevogn. Efter cirka en måned inden døre som først ekstremt højgravid og besværet, siden som granatchokeret spædbarnsmor.

Og sikke et gensyn med det offentlige rum. 

Ingen holdt til side for mig og min bare i forrige uge så højgravide mave, ingen sendte mig venlige held-og-lykke-blikke, som jeg var blevet så vant til. Og vil I tænke jer, henne i kassekøen beskyldte en ældre kvinde mig for at snyde foran (fordi hun ikke havde fattet hvor køen gik), og hun havde så travlt med at være fornærmet over, at jeg ikke veg for hende (fordi jeg skulle komme hjem og amme barnet pronto, kunne jeg forstå på den sms, der tikkede ind fra min kæreste, hvor der bare stod “code red!”), at hun slet ikke bemærkede herren foran os, der vitterligt HAVDE snydt foran, og som JEG stod og var fornærmet på.

Lige nu har jeg det lidt som om jeg har tabt i Kvickly. Man skulle ellers tro, at dagen peakede i slemhed tidligere, da jeg klippede vores treårige så grimt, at hun nu ligner Hugh Grants bofælle i Notting Hill. Magter ikke mere modgang inden for helt almindelige hverdagsopgaver som indkøb og barnepleje. 

Heldigvis bød indkøbsturen ud også på et kort gensyn med et gammel gymnasieveninde. Jeg med mit blodtab og blålig teint, på vej mod et trist stativ med det afdankede børnetøj på tilbud, som ingen andre forældre har gidet købe; hun med favnen fuld af bleer og dild og med sit barn i klapvogn i en Disney-pink flyverdragt – så uforeneligt med det altid tjekkede look, hun havde kørt dengang i gymnasiet. Og begge morede vi os over, hvor udsplattede vi fremstod denne onsdag eftermiddag i Kvickly. 

We used to be cool!, hilste jeg grinende hende og flyverdragten farvel efter en lille sludder. 

Og sådan har jeg nok stadig lidt med mig selv. Når jeg tænker på mig selv gå i mentalspagat over joggingbukser, babystrømper og det offentlige rum. 

I used to be cool.

Jeg skal vist på noget blidere udslusning til samfundet end hvad ulvetimen i et supermarked en onsdag eftermiddag på Nørrebro kan præstere.

***

4 Comments

  • Iben

    Jeg vidste, at skostørrelser ikke blev målt i cm (fordi jeg bruger størrelse 39, men har en ca. 25 cm lang fod… kan ikke huske hvorfor jeg ved det), men så blev jeg nysgerrig og måtte finde ud af, hvordan størrelserne fungerer. Man skal simpelthen runde sin fodlængde op til nærmeste cm, gange det tal med 1,5 og lægge 1,5 til. Derfor bruger jeg størrelse 25 x 1,5 + 1,5 = 39 i sko. Forstår ikke hvorfor det er så kompliceret et system… Håber du får styr på strømperne. 🙂

  • Pia

    Jeg synes faktisk du er ret cool – måske ikke cool på gymnasiemåden, men megacool på mormåden. Du maser et menneske ud af din krop OG passer livet, med Kvickly og det hele!!

  • Lærke

    Elsker det her indlæg. Shit det kunne ligeså godt være en beskrivelse af mig. 9 mdr post fødsel og stadig ikke cool overhovedet.

  • Trix

    Jeg er nået dertil i mit liv, hvor tøj er tøj og hvis det opfylder mit behov, så køber jeg det, hvor jeg ser det. Har for nyligt fået mig en (seriøst lækker) skjortebluse i Føtex, fordi jeg simpelthen accepterede at prøve en bunke tøj i deres triste prøverum og ignorere politiet, der kom forbi på vej ud bagved og tale med en butikstyv og resten af butikkens kaos. Så hey. Ekstra jogginbuks- good on you. Når nu det ikke kan blive til en klar visuel formidling til omverdenen af at “Karoline er nybagt mor og skal derfor opfattes som ny i trafikken. Igen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0