Rodekassen

Er hun ikke blevet ret ufarlig? Lidt tandløs? Hende Karoline fra icarriedawatermelon.dk?

Well, for selv at svare på overskriften:

Jo, gu’ er jeg så. Blevet en tandløs, ufarlig blogger.

Og jeg elsker det. (Selv om der er et lille hår i suppen: Jeg tænker da en del over, om I overhovedet gider være med mere, når jeg først byder på en lang, tavs pause og derefter dukker op som husmoderblogger. Tænker over, om jeg fornærmer jeres intelligens.)

Men sådan her har jeg det, personligt, med at have stillet sorgen og hjertesmerten og stressen lidt i baggrunden: Jeg elsker, at de seneste blogindlæg til fulde afspejler min nuværende sindsstemning. Bageopskrifter, podcasts, husmoderlige tips, bloggerteknik, Caroline Ingalls-kjoler. Det er det, den står på oppe i hovedet lige nu. Alt det nære. Redebygning, dels graviditetsrelateret, dels sommerrelateret, dels relateret til at have gearet ned med arbejde og fået mere overskud i hovedet (med hjælp fra verdens bedste arbejdsplads, der har hjulpet med at omtilrettelægge min arbejdsuge, så jeg stadig kan passe mit job og føle, at jeg hjælper til – hu-fucking-rra for forstående, kvindelige ledere!).

Og jeg nyder det. Og der er mere på vej. Flere opskrifter, flere huslige tips (for eksempel noget om stueplanter, som jeg er helt sikker på vil forandre verden – glæd jer, haha!), en for mig omfattende declutter challenge, flere anbefalinger. Måske også nogle dybere tanker ind i mellem, men jeg vil ikke garantere det. Så I stiller bare cavlingen tilbage i skabet, jeg gør mig ikke forhåbninger om den lige for tiden.

Jeg arbejder meget med mig selv oppe i hovedet for tiden. Med god hjælp fra min kæreste, min jordemoder, selvudviklingspodcasts og gode veninder, der godt tør sparke til mig og fortælle mig kærligt og ærligt, når jeg tager fejl og skal vende tingene om for at se dem klart.

Jeg lytter til min krop. Den fortæller mig med meget klar stemme for tiden, at jeg ikke kan alt det, jeg føler jeg burde. Og jeg lytter på den måde, hvor jeg øver mig i ikke at sammenligne mig med andre gravide, eller, med min indre forestilling om Den Seje Gravide. Og jeg øver mig i at forklare mig selv, at der er masser af okay forklaringer på, hvorfor jeg ikke er helt så sej eller stærk som andengangsgravid, som jeg godt gad være.

Det er vigtigt. For det var tæt på at knække for mig i foråret. Seriøst knække.

Jeg vil ikke gå i detaljer, for det her er internettet, og det er ikke alt fra den personlige skuffe, der hører hjemme her. Men lad os sige, at jeg i min blogpause ikke var på mental Mallorca-charter …

For tiden står den som sagt på bagning. Oprydning. Parforhold. Det nære. Podcasts.

Måske kommer den til at stå på noget mere dybde fremover. Måske kommer der flere blogpauser. Men lige nu? Lige nu får jeg energi fra blogging, mit hjem og min familie.

*


20 kommentarer

  • Mette

    Jeg læser gerne alt hvad du skriver; det sure og det søde; det tunge og det lette og alt imellem.

    Jeg har selv været gennem en stor sorg og selvom det stadig fylder sindssygt meget, så er jeg også bare meget mere end det og jeg VIL meget mere!
    Kan forestille mig at det er på samme måde for andre. Ingen kan holde til at gå gennem livet og kun lade det tunge fylde. Man skal “bare” lære at det er ok at det ikke fylder hele tiden.
    At vores mistede ikke er glemt, selvom de ikke fylder hele tiden. Det var en svær, men god læring for mig.

    Jeg har selv været gennem en graviditet og en lille ny efter at have mistet og det var rent ud sagt forfærdeligt og jeg endte (heldigvis!) også med en sygemelding.
    Du skal bare vide at du ikke står alene med den oplevelse.

    Og så nyd at det ligenu er opskrifter, redebygning og potteplanter (hvilket er et indlæg jeg personligt ser ret meget frem til), der fylder – det er sgu da fantastisk!

  • Line

    Jeg nyder at læse med – både det lette og det tunge. Tak, fordi du har lyst til at skrive til mig og mange andre:-)

  • Karen

    Jeg kan så godt følge dig. Jeg blev mor for anden gang i februar og det har sgu heller ikke været lutter lagkage. Jeg har ikke mistet nogen af mine nærmeste men jeg har et brud med min store datters far liggende med nogle ubearbejdede følelser for dengang var jeg alene og skulle fandengaleme være sej.
    Det er benhårdt og jeg er slet ikke den seje overskudsandengangsmor, som jeg havde forventet og det kræver sgu noget at lære at acceptere at det er mig der er underskudmoren i mødregruppen (ja, jeg sammenligner nemlig også – og øver mig i at lade være). Men heldigvis kan jeg kigge på min store pige og se, at jeg o hvert fald har gjort noget rigtigt dér. På trods af at hendes far og jeg gik fra hinanden før hun fyldte et år…

    Jeg har fulgt dig i flere år og jeg er stadig fan!

    • Karoline

      Åh, underskudsmoren! Kan det egentlig anbefales, mødregruppe som andengangsmor? Nu har man jo prøvet det meste én gang før?

      Tak for din rare besked <3

      • Karen

        Jeg er i hvert fald glad for min mødregruppe. Vi hygger rigtig meget og så er det sjovt at snakke om hvor stor (eller lille) forskel der er på først og andet (og i en enkelts tilfælde tredje) barn.
        Jeg nyder også bare nogen social kontakt med nogen der er i samme båd som mig. Men jeg har også landet en supergod mødregruppe!

  • Linda

    For mig er en god blogger ikke en, der altid skriver med samme udgangspunkt, som f.eks. en nærmest tematisk kritisk tilgang til alle emner, der berøres. For mig er en god blogger en blogger, jeg kan mærke, og en, som udvikler sig. En, der tager mig med på turen gennem de forskellige faser i livet og lader grundtonen skinne igennem teksterne, både som øget sårbarhed, glæde, bekymring og undren.

    Min egen oplevelse har været, at det autentiske følger med, hvis man er tro mod sig selv og sin egen proces, fordi det, man skriver bliver ægte, og ikke skingert og forceret, fordi man prøver at skrive fra et udgangspunkt, man ikke længere hverken føler eller har.

    Jeg elsker, at du følger med dig selv, og skriver ud fra, hvor du er.

    Jeg skal ingen steder.

    <3

    • Karoline

      Det er nemt nok at finde ro i egen udvikling, når man har en bloggerstoresøster som dig til at forklare, hvordan tingene hænger sammen. Tak for en som altid velskrevet hilsen. Kh fra mig <3

  • Stina

    Nu har jeg fulgt dig i flere år. Jeg blev hooked på din skrivestil og din ærlighed i tykt og tyndt. Jeg er investeret i din historie, hvad end den bringer. Alt er interessant, så længe det er autentisk og fra dig til os. Håber du altid bare bliver ved med at skrive det der føles rigtigt for dig, uden at tænke for meget på os <3

  • Kristina

    HELT enig med alle de andre kommentarer: jeg løber ingen steder, for hvem af os ligger altid på samme hylde og er ! Dét der gør dig troværdig er netop at du ikke altid “ligger på samme hylde” men i stedet skriver om det der nu rører sig i din verden. Når blot det er gennemtænkt og velformuleret er det ligemeget hvad du skriver om <3

    Du gør det så godt, præcis som du er, så jeg løber heller ingen steder.

  • endnuenboligblog.dk

    Fedt.
    Stå ved dig selv og din “afvikling”. Det bliver alligevel til udvikling i sidste ende.
    Jeg synes, det er befriende og jeg har virkelig fået meget ud af dine seneste indlæg.
    Super gode anbefalinger, særligt er jeg vild med ‘a slob comes clean’.
    Tak for den anbefaling. Virkelig.

    Kh Sabrina

  • W

    Jeg ser selv frem til at blive en “ufarlig, tandløs” blogger en dag. At man kan nå et punkt i sit liv, hvor bølgerne ikke går så højt. Jeg misunder dig for roen, og under dig den totalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *