Blogging,  Klassisk Karoline

En kvinde med gennemslagskraft kaldes influencer. En mand med gennemslagskraft kaldes debattør.

Engang hørte jeg en kvinde i fjernsynet fnyse, at kvinder fandme aldrig kunne ytre sig uden at det tog udgangspunkt i noget selvoplevet. I hånden havde hun nogle noter, en selvindsamlet, uvidenskabelig undersøgelse med eksempler på kvinder på internettet, der inddrog egne oplevelser i det, de skulle forklare. Som, måtte man forstå, stod i himmelråbende modsætning til de klogere(?), bedre(?), mere seriøse(?) ytringer fra mænd.

Jeg er en af dem. Et blogindlæg herfra kunne lige så godt have været med i hendes lille undersøgelse. Her står sjældent noget, der ikke tager udgangspunkt i mine tanker eller fornemmelser.

Og det har jeg skammet mig meget over. Hver eneste gang, jeg udgiver noget. Tænk, at jeg sidder og savler løs her om barsel, børn og familie. Når jeg kunne bruge min stemme og tid til vigtigere ting.

Det, jeg skrev her, gælder stadig i teorien, for jeg gad godt turde stå ved, at jeg ytrer mig offentligt på den måde, jeg nu gør. Men i praksis er skam ikke så nem at kaste af sig. Det er vanskeligt at mute den indre stemme, der hvisler, at jeg stikker næsen for langt frem. At nok er jeg god til at formulere mig, men jeg er samtidig elendig til at mene noget med substans.

Tænk, hvis jeg havde en sej og velskrevet blog om … sundhedspolitik, tænker jeg nogle gange. Eller ligestilling. Jeg har trods alt været en vaskeægte nyhedsjournalist på en rigtig avis engang. Eller en blog kun om skrivehåndværket, som er min hjemmebane. Eller om minimalistisk, antiforbrugerisk livsstil. Eller, eller, eller.

Noget rigtigt. Noget, der finder sin føde i båndsløjfen på News, ikke i mit eget følelsesliv.

For selvoplevet hverdagssniksnak er jo ikke rigtigt. Det er navlebeskuende, selvudstillende og uklogt. Siger min værste fjende (den nævnte indre stemme, den, jeg forestiller mig at alle, jeg nogensinde har set op til og/eller holdt af, taler med, når de læser mine ord).

Men jeg er TRÆT. Træt af at undskylde over for mig selv for, at det nære og det selvoplevede optager mig. Træt af ikke stolt at turde dele med min familie og mine kære, når et blogindlæg er gået viralt eller jeg har skrevet noget, jeg gerne vil diskutere videre med dem. Træt af at blive befippet og rød i hovedet, når I stopper mig på gaden og siger “du skriver altså godt”, og jeg ikke bare kan sige “tusind tak” uden at tænke på, hvor højt dem, jeg følges med, mon griner indvendigt over at, nå ja, jeg har jo den der blog, hvor jeg hælder ud af mine banale tanker.

Jeg gad godt owne det mere. For når jeg tænker det igennem, så er mine interessereområder ikke helt så substansløse, som jeg giver dem skyld for.

Et eksempel? Hvorfor jeg for tiden er så optaget af noget så vitterligt navlebeskuende som min efterfødselskrops slappe mave og dobbelte hage.

Jeg googler løs om jeg kan amme flæsket bort, jeg vejer mig i et væk, jeg laver de korrekte efterfødselsøvelser for maven, jeg sætter mål for, at FRA I MORGEN! er det ud på lange trilleture, mindst 10.000 skridt, let nu røven og kom ud i kulden, du er bare på barsel, du bruger alligevel ikke hjernen til noget konstruktivt, så lad nu være at sidde der og hæld i face og ud i tastaturet, du bliver bare endnu større af det, og så kan alle virkelig se hvor fucking LIDT du laver.

Det interesserer mig, at tanketoget lynhurtigt kommer ud i noget så aggressivt, når jeg spekulerer over min egen krop. Selv om det ikke er specielt intellektuelt at lade tankerne kredse så enøjet om sin krops størrelse. Selv om jeg godt samtidig kan sige til mig selv, at min krop er boss og har dyrket endnu et lille menneske. Selv om jeg godt ved med mit rationale, at min kæreste ikke går fra mig, bare fordi jeg vejer mere end nogensinde.

Det interesserer mig på trods af alt det der, ja. For jeg synes det siger noget om det samfund, vi lever i. At jeg og andre nye mødre overhovedet har de tanker om at vi er uværdige og dovne, når vi faktisk burde læne os tilbage og holde fri fra kropsidealer og præstationsræs, fordi vi lige har travlt med at holde en lille, ny verdensborger i live. Hvor kommer presset fra? Udefra? Indefra?

Og … hvis jeg tænker sådan. Og jeg ved, at min bedste veninde også tænker sådan. Og alle andre kvinder i min virkelighed, jeg sparrer med over kaffe og fortrolighed … så gør du nok også. Og hvis det optager mig og mine veninder og dig og dine veninder og derfor nok også dine veninders veninder og deres kvindelige bekendte, så synes jeg efterhånden det ligner noget, der optager en stor del af samfundet.

Det nære er ikke dumt.

Det er typisk kvindsk, ja (desværre), men det er ikke dumt. Det nære er det, alting udgår fra. Det er den måde, vi har det på, er over for os selv, tænker om verden. Det nære er altid med os; når vi holder fri fra asyldebatten, erhvervspolitikken og alt det andet “kloge”, så er vi tilbage i vores hjem, vores kroppe, vores følelser, hos vores børn. Derfor er det nære vigtigt at beskæftige sig med, og derfor skal folk holde op med at fnyse nedladende på mommyblogs og livsstils-tv, der beskæftiger sig med netop de nære spørgsmål.

Af samme grund skal vi også holde op med at kalde kvinder med noget på hjerte for influencere. Fordi selve ordet har en klang, der automatisk devaluerer hendes stemme, som en kvinde skrev til mig i en sludder på Instagram. Mænd, der ytrer sig offentligt til et større publikum, kaldes ofte for debattører, og det ord blev vi enige om også godt kunne gælde for kvinder med mange tilhørere. Også selv om hun kredser om familie, hjem og følelser i sin debatteren.

“Jeg savner modet til at diskutere kvinders problematikker, tanker og udfordringer på et højt niveau uden at undskylde for det,” skrev hun også.

Og det nailede det, jeg vil arbejde på. At gøre som jeg gør – skrive om kvindelivet som jeg kender og lever det. Uden at føle, at jeg burde undskylde for det.

*
*
*
Facebook * Instagram * Bloglovin’

***

8 Comments

  • Maude // skøreliv.dk

    Jeg foretrækker til hver en tid følelser frem for båndsløjfer. Følelser er for mig langt vigtigere, og mere virkeligt, end det, som er breaking. Faktisk ville jeg nogle gange ønske, vi kunne skrue lidt ned for alt det, som er oplyst af gult, og som larmer. Stik mig hellere fem paller kvindeliv. ❤️

    • Karoline

      Som læser har jeg det helt som dig! Men som læser kan jeg også godt nogle gange føle, at jeg burde læse mere The Economist og færre blogs …

  • Rebekka

    Hej Karoline

    Nu ved jeg godt det ikke er pointen med indlægget, men ville blot fortælle at jeg som læge på en større afdeling for Kvindesygdomme og fødsler bl.a. har delt dit debatindlæg fra Politiken om lægers (manglende) evne til at tale om psykisk sygdom og dit indlæg om at være sårbar gravid med kolleger/venner. Så selvom du nogle gange føler dig “navlepillende”, så bliver dine tanker delt og debatteret…det skaber ringe i vandet.

    Mvh.
    Rebekka

  • Anne R

    Hej Karoline.

    Tak for en dejlig blog, hvor du gennem det nære rammer bredt og folder aspekter af samfundet ud – ja, det synes jeg, du gør! Du tager udgangspunkt i noget helt tæt på dig selv og breder det ud, så det kan bruges til mere. Det er fandme ikke noget, enhver kan gøre. Så tak for det.

    Influencere…..altså, i mit hoved er det ikke kvinder, der mener noget og ytrer sig, der er influencere. De er helt regulære debattører eller samfundskritikere eller aktive i samfundsdebatten, eller osv.
    En influencer er en, der prøver at få dig til at købe noget ved reklame på sin blog. Sådan forstår og bruger jeg ordet.

    Mange hilsner,
    Anne.

    • Karoline

      Hej Anne! Sjovt, det sagde min kæreste også. At influencere forstod han som det, du beskriver. Så måske har vi forskellige definitioner. Jeg arbejder med marketing, hvor damer på internettet typisk kaldes influencere, uanset hvad og hvordan de ytrer sig – hvis de har en følgerskare, så anser vi dem som nogen, der kan påvirke andre. Mænd har et andet navn, er min erfaring. Men den erfaring deles måske ikke af alle, og det er jo kun godt.

      Tak for din kommentar, den blev jeg rigtig glad for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0