I carried a watermelon

tekster fra en fireogfirser

Men at dømme efter billedet havde jeg dog nok visse spilopper

Og vi ser Gurli Gris, min datter på mit skød, mig i sofaen, vi børster hendes små pløkker, mens bedstemor Gris fortæller Gurli og Gustav, hvordan mor Gris var som barn, fuld af spilopper, lige som de selv er, og Gurli og Gustav bryder ud i begejstrede næææ’er og iiih’er, for de kan næsten ikke forstå, at deres meget voksne mor, som ved alt om alting i verden, engang var et barn som dem, fuld af spilopper – måske kan de også en dag blive noget voksent, fornemmer man, at moralen er.

Og jeg spuletuder, pludseligt og grimt, mens min datter sidder der på mit skød med vidtåbent gab og sit univers fuld af familien Gris, for hvor er den bedstemor, der skal fortælle min lille datter, der er så fuld af spilopper, hvordan hendes mor var som barn. Om jeg også var fuld af dem. Spilopper.

Alle de vigtige historier. Som døde med min mor.

Måske er det derfor, jeg skriver så mange noter og småtekster og knipser så mange mobilbilleder. Og uploader og deler og findes. Måske sætter jeg aftryk.

Så jeg er her, også når jeg ikke er her længere.


« »

© 2017 I carried a watermelon. Theme by Anders Norén.