digital detox
Best of,  Motherhood,  Rodekassen

Digital detox – mig?! Dét har jeg ikke brug for. (Løgn. Så her er 5 små ting jeg gør for mindre spildtid ved skærmen)

Jeg gik og sagde til mig selv, at jeg ikke havde brug for det der digital detox, der er så populært.

Jeg troede også på det. For jeg har flere seje mennesker i mit nære netværk, som problemfrit jonglerer sociale medier og nærvær, og jeg troede (fejlagtigt), at jeg var en del af det slæng.

Men så hørte jeg en dag mig selv opfordre min toårige datter til at se noget Ramasjang. Hun skulle ellers til at vise mig et eller andet. Og det var ikke fordi jeg ikke gad se det. Jeg gad bare hellere sidde stille sammen med hende og stirre ned i min telefon … selv om jeg ikke havde noget uopsætteligt ærinde på den. Jeg kunne godt se her, at den var gal (for det var jo ikke første gang, det skete). Jeg var hverken udkørt eller presset eller i besiddelse af andre undskyldninger for en pause. Jeg straight up savnede min telefons verden.

Den havde været gal længe. Med mit dopaminafhængige mobiloverforbrug. Gik det op for mig. Og jeg er ikke den eneste.

Jeg ELSKER  internettet højt. Især de så udskældte blogs og sociale medier. For jeg elsker at glo ind i andres verdener og spejle min egen i dem. Internettet og sociale medier er et slaraffenland for tekstroverte typer som mig, der ikke bare helst kommunikerer med hele verden på skrift fremfor i tale, men også har et job, der 75 % af tiden drejer sig om sociale medier (nej, ikke sige SoMe).

Men altså. Intet er vigtigere for mig end at være en god mor for min datter. Intet.

Det er desværre gratis bare at sige sådan, og i et stykke tid har mine handlinger ikke helt afspejlet den prioritering. Jeg har for ofte haft telefonen i hånden i situationer, hvor hun egentlig havde krav på hele min opmærksomhed, og jeg har for ofte bildt mig selv ind, at det var meget vigtigt at fotografere hende (for at instagramme det. Og lige gemme det i bloggens mediearkiv. Og bagefter liiige tjekke, hvilke likes, der tikkede ind på billedet. Og liiiige tjekke igen 30 sekunder senere. Og nu jeg havde telefonen fremme, kunne jeg jo også liiiige tjekke Facebook og Bloglovin’, og … hvad sagde du, stump?).

I virkeligheden har mobilen været min flugt væk fra noget, jeg ikke vil se i øjnene. At jeg ikke er en særlig fantasifuld legekammerat. Jeg måber misundeligt på andre forældre, der leger med deres børn, som om de virkelig selv går op i legen, og jeg ville bare gerne være sådan.

Men det går jo ikke. At slukke for misundelsen med telefonen, bare lukke ned for selverkendelsen. Jeg gider ikke være en mobilmor (så hellere lære at lege – der må findes nogle blogs, der kan hjælpe!). Omvendt har jeg ikke lyst til bare at slette alt, slukke for apparaterne og være helt offline i perioder. Det harmonerer ikke med mit arbejde eller gemyt. Jeg vil blot gerne have delt mit mobilforbrug op i konstruktivt forbrug og flugtforbrug – og få skåret den sidste luns ned til et minimum.

Så jeg konsulterede internettet (ironisk nok …). Jeg fandt mange, mange råd, for vi lever midt i en digital detox-hype, og mange af dem var banale og ukonkrete og vader primært rundt i det sår, der væsker. Selvhad over, hvor dårlig den her afhængighed er. At man er et svagt menneske, hvis man ikke tager sig sammen og bare slukker og er i det verpülte “nu” med et brætspil og grøn te på kanden.

Men nogle af dem var også noget ved. Her er 5 af dem, jeg har levet efter en uges tid og som ser ud til at virke godt for mig. Andre, der også gerne vil skrue ned, kan måske også bruge dem?

Digital detox, punkt 1) Jeg har unfollowet 95% af mine Facebook-venner

Det forekom lidt drastisk, men da jeg først fik formuleret reglen “Sluk for alle, du ikke ser eller taler med i løbet af ugen”, gik det helt af sig selv. Jeg mindede mig selv om undervejs, at jeg stadig kan gå ind på alles profiler, hvis jeg skulle få lyst (også kaldet hyggestalking), for vi er jo stadig venner. Men at en amerikansk udvekslingsbuddy er blevet tagget i et foto eller at en fra gymnasiet har liket et Ekstra Bladet-link, den slags lander ikke længere automatisk i mit synsfelt.

Det er ret nemt at sætte op: Stå på Facebook-forsidens øverste, højre hjørnedropdownmenu, klik på News feed preferences (som hedder noget tilsvarende på dansk). Vælg Unfollow people to hide their posts. Klik for klik kan nåheder fra både profiler og sider afmeldes. Umiddelbart nedenunder findes et menupunkt, hvor du kan klikke de unfollowede tilbage i dit feed, hvis du skulle fortryde.

Resultat: Et roligt newsfeed med opslag fra to-tre nyhedskilder, samme antal blogs samt de venner, familiemedlemmer og kolleger, der udgør min dagligdag. Der er blevet langt mellem nye opdateringer. Trangen til at åbne Facebook, når jeg ikke skal tjekke noget konkret, har visket sig selv temmelig meget ud.

Digital detox, punkt 2) Jeg har sat loft over mine “likeable” opslag

Jeg bliver stygt påvirket af likes. Værst er det på Instagram. Mit behov for at tjekke likes, når jeg har smidt et billede op, er forstyrrende styrende; jeg har faktisk svært ved at koncentrere mig om andet, hvis ikke nogen derude straks reagerer positivt på opslaget. Det er temmelig skamfuldt for mig at have det sådan, for jeg opfatter mig selv som et tænkende menneske, der vel nok kan sætte sig ud over de allerdummeste impulser … men det kan jeg så godt stryge fra identitetsopfattelsen. Jeg er primitiv ind til benet. Det har Instagram sat spot på. Og det tør jeg faktisk kun skrive offentligt, fordi jeg ved, at mange kan genkende det.

Så: Der skal være mindst en uge mellem hvert Instagram-opslag. Til gengæld må der frit spammes på Insta-stories og Snapchat. Men sjovt nok har de muligheder slet ikke samme appel, fordi der ingen likes tikker ind.

Resultat: Det er som om jeg har været igennem en afgiftning. I begyndelsen var det svært ikke at lægge et foto op, hvis jeg syntes det var flot (seriøst, jeg har svært ved at taste disse ord, fordi jeg lyder så blæst). Men jo længere på afstand af den evige mulighed for at poste løs, jeg er kommet, jo mindre er trangen blevet.

Digital detox, punkt 3) Jeg har erstattet apps med apparater

Podcasts. Jeg bilder mig ind, at det er på grund af dem, at telefonen skal med ind i soveværelset. Men det er løgn. Mit newsfeed aer mig i søvn, ofte inden jeg overhovedet får tændt en podcast. Og jeg griber søvndrukkent ud efter telefonen, når jeg vågner om natten. For at tjekke klokken, siger jeg til mig selv. Men hvis der er poppet nogle notifikationer op, skal jeg da lige se, hvad det er. Gad vide hvad alt det skærmlys egentlig gør ved hjernen midt i søvnen. Jeg har ikke turdet læse noget af forskningen om det.

Derfor: Den skal ud af soveværelset. Så jeg har købt et vækkeur.

Jeg fandt også min gamle, billige skridttæller frem, nu jeg var i gang. Den indbyggede skridttæller i iPhonen bidrog væsentligt til det evige telefontjekkeri og til, at jeg altid skulle have telefonen på mig. Med en gammeldags skridttæller i lommen eller bukselinningen kan jeg fint lægge telefonen fra mig og gøre som Ida foreslår i sit digitale manifest: Parkere telefonen fast i køkkenskuffen. “Så må jeg stå der og fixe”.

Resultat: Vækkeur, skridttæller og et gammelt armbåndsur har reduceret ganske mange af mine tvangstjek (hvad er klokken? Hvor mange skridt er jeg oppe på? Hvornår skal jeg op i morgen?). Det føles seriøst godt ikke fysisk at være lænket til den lille telefon.

Digital detox, punkt 4) Skriv kun arbejdsmails i kontortiden

I et tidligere eksperiment med digital detox besluttede jeg at droppe mailtjekkeri uden for arbejdstiden. Den regel endte dog (sammen med intentionen om slet ikke at kigge på telefonen mellem 15 og 19) her: I vasken. Jeg reagerer ikke ret godt på forbud og afholdenhed. Hvis jeg VED, at jeg ikke må tjekke min arbejdsmail efter fyraften, så er det her det eneste, jeg har lyst til efter fyraften: AT VOLDTJEKKE MIN ARBEJDSMAIL. HELE AFTENEN. OG NATTEN MED, HVIS JEG ER I ET RIGTIG UARTIGT HUMØR.

Sååå … i stedet mailer jeg nu efter en ny devise. Jeg læser mails uden for arbejdstiden, men jeg reagerer ikke på dem. Mails, der ikke kræver svar eller handling, arkiveres med et enkelt swipe. Vigtige mails flagges med rødt, så de ligger klar, når jeg møder på arbejde.

Resultat: I månedsvis har jeg klonket selv oven i hovedet med, at jeg altid var lidt på arbejde i fritiden. Så mellemvejsløsningen her var velkommen. Den fungerer rigtig godt. Nogle gange påbegynder jeg svaret, fordi jeg har en god formulering på tungen, men jeg sender det sjældent med det samme. Jeg gemmer i stedet svaret som en kladde. Så er det klar til at blive sendt næste gang, jeg er på arbejde. Jeg synes af princip, at vi har et fælles ansvar i denne stresstid til at opdrage hinanden. Vise, at vi ikke altid er lidt på arbejde og klar med et svar i alle vågne timer.

Digital detox, punkt 5) Bekæmp apps med … en app

Lidt som en badevægt kan en screen time tracker-app give dig fakta sort på hvidt. Og som i tilfældet badevægt kan det give mening ikke at opsøge værktøjer at slå dig selv oven i samvittigheden med. Men hvis man er til selvpineri (eller finder motivation i tal), så er der for eksempel Moment. En sådan app kan en hel del. Sammenregne dit skærmforbrug. Give besked, når et givent tidsmaksimum er overskredet. Tvinge dig af, når maksimum er overskredet. Moment er en ok storebror at tage i hånden, hvis man har svært ved at klare det selv. Selv om han er ret skrap.

Resultat: Det var ikke fordi, at det var specielt rart at se tallet ramme 6,5 timer på en enkelt dag. Men jeg tror, at det var vigtigt.

*
*
*

Tanker om skærmtid? Deponer dem gerne i kommentarfeltet!

 

***

29 Comments

  • Stine

    Jeg genkender mig selv nærmest i det hele! Tak for at sætte ord på, for jeg har egentlig også fundet det skamfuldt. Jeg har droppet Facebook, så jeg udelukkende tjekker, hvis nogen vil mig noget specifikt. Jeg blev ked, sur eller trist af det meste i mit feed, og så sluger det jo tid. Tænk at jeg har brugt uendeligt mange timer på at gøre mig selv i dårligt humør. Dumt. Ps. Jeg er også dårlig til at lege med mine piger, men så er jeg god til at tage dem med på ture og have dem med til at lave alt muligt andet. Man kan ikke være god til alt. Vel?

    • Karoline

      Sandt! Man er jo altid god til noget – men ikke altid det hele. Jeg er ret god til at tegne!

      Fedt, at du kan “nøjes” med en beslutning om at droppe Facebook. Det fungerede desværre ikke for mig, da jeg prøvede det. Jeg åbnede den lige så tvangspræget som før beslutningen, alene fordi jeg var sikker på, at der måtte være sket noget spændende, nu hvor jeg ikke tjekkede. #fomo. Jeg var nødt til at forhindre mig selv mere drastisk.

      Med min unfollow-manøvre har jeg aktivt sikret, at feed’et slet ikke findes mere og derfor ikke kan blive tjekket. Jeg skal klikke mig ind på mine venner, hvis jeg vil se deres opdateringer.

  • mormormedstiletter

    Kender det godt, men jeg har heldigvis ikke små børn længere, så tiden går ikke fra dem. Alligevel får jeg dårlig samvittighed, når jeg bruger en hel dag foran skærmen med at blogge og kommentere og oploade og tilskære fotos og alt muligt andet hyggeligt, og for mig rigtigt sjovt:-)

    • Karoline

      Hvorfor får du dårlig samvittighed, når det er noget, du synes er sjovt?

      Det gør jeg ikke. For mig falder blogging i kategorien Produktiv Brug Af Internet. Jeg har ikke behov for at nægte mig selv noget, hvis det giver mig et eller andet værdifuldt. Men jeg vil gerne fraskære de små dopaminfix, som jeg får fra især likes og de af andres opdateringer, som ikke har nogen betydning for mig.

  • Lou

    Tak for dette indlæg! Jeg har nu unfollowet noget nær alle på facebook undtagen min mand og Berlingske samt installeret Moment. Er allerede bange for resultatet af sidstnævnte… Min datter er samme alder som din, og jeg tænker tit “du skal ikke tjekke din telefon lige nu”, hvorefter jeg så gør det alligevel. Tak for det kærlige spark 🙂

    • Karoline

      Selv tak! Er spændt på, om Moment gør det samme for dig som for mig. Den er eddermame barsk. Men nu er der gået sport i hver dag at lande lidt lavere end dagen før. Selv om det stadig er for højt.

      Mit næste skridt er app’en Freedom. Der kan man sætte apps på pause ved at blokere internetadgangen i et givent tidsrum. Jeg tænker at have den aktiveret fra vuggestueafhentning til puttetid. Bare lige som en test.

      … det ser så sindssygt ud, når jeg skriver det. At jeg har brug for en app for at være noget for mit barn. Fremtidige generationer, digitale arkæologer, må tænke, at vi er decideret sindssyge, når de ser det her.

      • Lou

        Ja, det lyder fuldstændig vanvittigt at man har brug for alle de “hjælpemidler” til ikke at sidde klistret til sin telefon, men som du jo selv siger, så er det lavet til at belønne os og udskille dopamin. Jeg har sgu nærmest ikke turde røre min telefon i dag pga. Moment, haha! Så er det da effektivt indtil videre. Tror nu ikke det varer ved, jeg må se sandheden i øjnene på et tidspunkt… Jeg læste også et sted, at man kan indstille sin telefon til at være i sort/hvid – på den måde er der mange af de spændende ting, der ikke er spændende mere, fx røde notifikationer eller bare forestil dig instagram kun i sort/hvid. Jeg gjorde det ikke… Fordi… Jeg har ikke nogen god grund…

  • Ida

    Det er fandme nogle gode, brugbare og konkrete værktøjer! Især den med at luge ud i fb “vennerne”, armbåndsuret og vækkeuret.

    Jeg droppede forøvrigt engang Instagram i 4-5 mrd (og erstattede det delvist med pinterest – pæne ting, og stille og roligt rent likemæssigt) Og jeg savnede det virkelig ikke… Mer vil bare have mer. Det er så vildt. Tusinde tak for reminden!

    • Karoline

      Jeg blev også helt lettet, da jeg kom på at unfollowe de fleste. Tidligere har jeg leget med tanken om at defriende folk, men jeg brød mig alligevel ikke om det. Jeg kan godt lide tanken om, at de kun er et aktivt klik væk, hvis jeg skulle få brug for dem. Måske er det min indre journalist. Alle er potentielle kilder eller nogen, man har brug for at række ud til. Det kan jeg stadig – men jeg behøver ikke høre nyt fra deres liv uden at jeg bedt om det.

      Jeg vil virkelig anbefale at lytte til podcasten (!) “Jeg er mobilafhængig”. Gode tips, forskning og skrækhistorier i én.

      http://www.dr.dk/radio/p1/jeg-er-mobilafhaengig-med-thomas-skov/jeg-er-mobilafhaengig-med-thomas-skov

  • Astrid

    Jeg installerede også Moment men blev nødt til at afinstallere den igen for den bimlede hele tiden 🙂

    Noget der virker for mig, er at sætte telefonen på lyd når jeg er hjemme. Så slipper jeg for at tjekke telefonen for SMS’er hele tiden eller at have den lige i nærheden hvor jeg komme til at gribe efter den af vane.

    Jeg er for resten også skyldig i Ramasjang + hovedet ned i min egen telefon. Det er så pinligt, men det er dejligt at ikke være alene om det!

    • Karoline

      Det var også derfor, jeg turde skrive teksten: Det er ikke kønt, men jeg ved, at jeg ikke er alene om de dårlige vaner!

      Jeg prøvede også det der med tændt lyd og tanken om, at så ville jeg jo høre, hvis nogen skulle i kontakt med mig. Men så skete det her: Hvis ikke den gav lyd fra sig, så tjekkede jeg den alligevel ved at åbne og klikke ind på Messenger og sms’er, vistnok ud fra logikken: “Det kan ikke PASSE, at der ikke er sket noget, mens jeg har kigget væk?!” Og så tog jeg lige turen på de sociale medier, mens jeg havde telefonen fremme, for det kunne da heller ikke passe, at der heller ikke der var poppet noget op.

      Shiiiit, det er så vildt at se i øjnene.

  • Mette

    Jeg fik instant hjertebanken da jeg læste punkt 5. Ligesom hvis man bliver taget i at gøre noget forbudt. Jeg ved, at appen vil vise mig et alt for højt antal minutter på skærmen – og både klamt og tankevækkende, at min krop reagerer fysisk bare på tanken om, at det nu skal vise sig hvor omsiggribende et (mis-)brug jeg har. Tak for tip.

    • Karoline

      Selv tak! Jeg håber, du henter den! Det er virkelig kvalmende at se sit eget forbrug omregnet til timer og minutter. Men nu er det sådan, at der er gået sport i at lande lidt lavere end dagen før. Stille og roligt, men støt nedad.

  • Rie

    Fedt – jeg kunne slet ikke overskue, hvor lang tid det ville tage mig at unfollowe alle de mennesker. Så nu slettede jeg bare Facebook-app’en. Jeg er allerede et gladere menneske uden al den forurening.

    • Karoline

      Sejt!

      Jeg har ikke haft app’en længe. I stedet tilgår jeg Facebook via en browser på telefonen. Så står jeg i kattepinen alligevel. Derfor var det nødvendigt for mig helt at ændre indholdet i mit feed.

  • Fru Skov

    Ej øv, hvorfor er det moderne?! Jeg vil så gerne være hipster. Har lige været på offline-ferie i to uger. MEd TV dog. Til hverdag bruger jeg også tricket med at rydde ud i Facebook-feedet. Og så har jeg smidt min smart-telefon ad H til (foræret den væk), og udskiftet den med en gammel Nokia (mega sej pink klaptelefon). Det gjorde jeg i november sidste år og har ikke savnet den ret meget. Til gengæld er jeg lidt afhængig af min iPad, som jo stort set kan det samme som en smartphone. Dog har jeg altid fred når jeg er på farten, hvor den ikke er med, og på den måde har jeg faktisk fået læst et par bøger på mine mange togture 🙂

  • Mette Louise

    Tak for tips Har dog ikke børn, men kan se på min app (Quality time), at jeg bruger alt for meget tid på telefonen.
    Synes dog ikke min Facebook feed er blevet mere ‘rolig’ at se på. Ny får jeg besked, hver gang mine venner liker et eller andet. Tips til at undgå dette?

    • Karoline

      Hmm … måske har du ikke unfollowet nok? Eller måske er de meget aktive med like-knappen, dem du følger, i forhold til mine?

      Mit feed er heller ikke blikstille. Der er stadig aktivitet – men nu er det et spejl af min hverdag, fordi det udgår fra folk, jeg er i reel kontakt med. Opslagene føles mere relevante for mig end før.

  • Marina / cand.mor

    Moment er nemlig en helt afsindig effektiv app til at give sig selv en øjenåbner! Jeg sondrer mellem alm. forbrug og tankeløst forbrug – det er det sidste, jeg helst vil helt af med. Lidt ligesom du siger med liiige at tjekke X, når jeg nu alligevel var inde på Y. Den “hellige treenighed”: fb, ig og bloglovin. Og så mail oven i hatten som “bonushelgen”. Suk altså.

  • Trine

    Jeg har også kun brugt Facebook i browseren, men egentlig været ret træt af alt det klikken og bladren i et feed, der sjældent gav mig noget (men alligevel ikke klar til at slette min profil). I sidste uge loggede jeg simpelthen af og har ikke logget på siden. Der er åbenbart ikke noget, jeg er interesseret nok i til at gide taste min kode 🙂

  • Mikala

    Jeg kan varmt anbefale app’en Forest. Her låser man telefonen i mellem 10 og 120 minutter og så gror frøet til et træ. Hvis man giver op, så visner træet… Det virker på en forunderlig måde virkelig meget for mig, fordi jeg så aftaler med mig selv, hvor lang tid, jeg skal være fokuseret – i små mængder 🙂

    • Mikala

      ok – det var ikke så godt forklaret… hvis man lige indsætter at man faktisk starter med at plante et frø, så giver det hele mere mening…

      • Karoline

        Jeg forstod det godt! Og jeg overvejer at skille mig af med Moment, fordi jeg bliver lidt ked af det hver dag, når jeg rammer og overskrider min grænse. Og det får mig ikke til at lægge telefonen fra mig. Dog er der skruet gevaldigt ned for forbruget, men det kom nok mere af at blive bevidst om mit mobilforbrug, ikke så meget app’en Moment.

        Forest lyder som noget for mig. Jeg har også prøvet Freedom, men den slukker ikke for Facebook Messenger, en af mine helt store tidsrøvere.

        Tak for tip!

      • Mikala

        Forest er virkelig god, fordi man kun får god samvittighed af den og hvis man bare er en lille bitte smule konkurrencemenneske, så går der hurtig sport i at fokusere mere 🙂 Jeg havde også Moment, men blev virkelig irriteret på den, fordi man bliver straffet for alt, man bruger sin telefon til – også det nødvendige… jeg er klart mere til gulerod 🙂

  • Trine

    Kære Karoline
    Så godt at give hinanden ærlig spark og inspiration til at slippe fri af den telefon. Jeg længes virkelig efter at få min tid og koncentration tilbage. Til gengæld synes jeg ikke, at det er et ideal at lege med sit barn. Jeg synes, man skal være så ægte og ærlig, som man kan. Jeg har aldrig rigtig gidet lege med lego eller dukker – jeg føler mig åndssvag/uægte/påtaget – og jeg synes også, at børn skal lege selv. Til gengæld kan jeg fortælle noget eller tegne eller spille min yndlingsmusik. Jeg ved en masse om verden, som jeg gerne vil dele – og det kan man også gøre, når man ligger ned eller cykler eller er i karbad. Og det er godt nok. Og selvfølgelig er man bedre til det, hvis man ikke har en telefon i hånden … Og nu vil jeg installere noget kontrol på den mobil. Tak for spark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0